J.W. Hornemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Jens Wilken Hornemann)
Gå til: navigation, søg
Jens Wilken Hornemann (1830)

Jens Wilken Hornemann (6. marts 1770 i Marstal30. juli 1841 i København) var en dansk botaniker, professor i botanik ved Københavns Universitet (fra 1808), direktør for Botanisk Have (fra 1817) og udgiver af Flora Danica. Han var bror til Christian Hornemann.

Han boede 18041841 i Nyhavn 4, som var havens embedsbolig bag Charlottenborg.

Standard auktorbetegnelse for arter beskrevet af Jens Wilken Hornemann: Hornem.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Hans far, Jacob Utzon Hornemann, var præst i Marstal. Hans mor Margrethe Dorothea var født Sadolin. Efter at have fået undervisning hos sin far til han var 14 år, kom han to år i huset hos sognepræsten i Vester Skjerninge, Morten Thomsen Bredsdorff, der senere blev gift med Hornemanns søster. Under Bredsdorffs vejledning fik han lagt grunden til den sans for naturen og dens enkeltheder, som blev bestemmende for hans fremtid. Den gymnasiale forberedelse til studentereksamen fik han i København fra sit 16. til 18. år af Jens Bindesbøll, der senere blev hans svoger, og af sin ældre bror, Christian Hornemann. Martin Vahls forelæsninger fik stor betydning for Hornemann, for bekendtskabet og samværet med ham gav Hornemann "en Gnist af den Flamme, som opfyldte det indre af denne sjældne Mand", som Hornemann selv skrev senere. Da Hornemann allerede mistede sin far i sit 17. år, måtte han give undervisning for at kunne klare sig, og han bestemte sig for at studere medicin. I nogle år tilbragte han skiftevis sommeren som huslærer hos kammerherre Rosenørn på Ulriksholm (Fyn) og vinteren i København, hvor han fortsatte sit studium. Han opgav dog snart efter det medicinske studium, fordi han blev opfordret til det af sine naturhistoriske lærere, især Vahl og Abildgaard (muligvis Peter Christian Abildgaard), men også ud fra sine egne motiver. Derefter koncentrerede han sig udelukkende om botanikken. En særlig grund var også, at Johan Bülow i 1793 havde udsat præmier for de to bedste danske økonomiske plantelærer. Hornemann fik førstepræmien af Naturhistorieselskabet, og i 1796 udkom det præmierede skrift under navnet Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære. Det fik så megen succes, at anden udgave kom i 1806 og en meget betydeligt forøget udgave 1821-37.

Udenlandsrejse 1798-1801[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 1798 rejste Hornemann sammen med Henrik Steffens til udlandet og tilbragte hen ved tre år i Tyskland, Frankrig og England; en del af hans hjemsendte rejseerindringer og breve blev trykt i forskellige tidsskrifter. Foruden de kundskaber, han erhvervede sig på denne rejse, havde de talrige bekendtskaber, han gjorde med fremragende, især franske, botanikere, stor betydning for hans fremtidige liv. En del af rejsen, navnlig til Pyrenæerne, foretog han i selskab med Niels Hofman (Bang), med hvem han havde sluttet et nøje venskab, som vedvarede til hans død, og hvorom noksom vidner den omfattende samling af breve (o. 330) fra Hornemann til Hofman (Bang) og et tilsvarende antal fra denne til Hornemann, som findes opbevaret i Botanisk Haves Bibliotek. Han rejste også en tid sammen med Jens Rathke, der senere blev professor i Christiania, og med hvem han stod i livlig brevveksling til sin død.

Ansættelser[redigér | redigér wikikode]

Straks efter sin hjemkomst blev han ansat af det Classenske fideikommis til at have opsyn med dets skove; men han fik dog ikke udrettet stort i denne stilling, da han allerede i juni 1801 blev udnævnt til lektor i botanik ved den Botaniske Have, til hvilken plads han konkurrerede med Carl Gottlob Rafn. Kort efter (9. oktober 1801) ægtede han sin slægtning Marie Judithe Horneman (født 1779), datter af professor Claus Frees Hornemann; han havde på sin udenlandsrejse vekslet breve med hende, og forbindelsen blev indgået, medens Hornemann befandt sig, som han selv skriver, "paa Pyrenæernes Top". Hans på den tid temmelig ringe indtægter blevet lidt forbedrede ved, at han valgtes til sekretær i Landhusholdningsselskabet, hvilken plads han beklædte 1803 – 17; men vigtigere var det, at han efter Vahls død fik overdraget udgivelsen af Flora Danica, som han forestod 1805-40, altså i et længere tidsrum end nogen anden af dette berømte værks mange udgivere. Hornemann interesserede sig særdeles meget for dette værk, og for at gøre indsamling af planter til billederne foretog han en mængde rejser i alle danske provinser, sædvanlig ledsaget af tegneren Bayer, ofte i selskab med Hofman (Bang), i Holsten sammen med professor Nolte og i Norge med Wormskjold og Christen Smith, som senere blev professor i Christiania.

Hornemann blev 1808 ekstraordinær og 1817 ordinær professor i botanik ved Københavns Universitet, hvor han blev almindelig afholdt både som lærer og kollega, og han uddannede her en hel stab af senere bekendte botanikere som Christen Smith, Nathaniel Wallich, Morten Wormskiold, Lehmann, Schouw, Drejer, Kamphøvener og endelig Liebmann, som blev gift med Hornemanns yngste datter. Disse disciple af Hornemann er alle døde, men også hans slægtning den nulevende professor Joh. Lange kan siges at have nydt godt af Hornemanns vejledning, i det han i to år som ung student opholdt sig i dennes hus. Den botaniske gartner Frederik Ludvig Holbøll var Hornemanns ven og trofaste støtte ved ledelsen af den Botaniske Have.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

I 1813 blev Hornemann medlem af Videnskabernes Selskab, i hvis skrifter han har meddelt flere afhandlinger, og af andre hædersbevisninger kan nævnes, at han 1815 blev Ridder af Dannebrog, 1829 blev etatsråd, og ved universitetets jubelfest i 1836 æresdoktor og samtidig Dannebrogsmand. At forskellige planter er opkaldt til ære for ham, følger af sig selv. I forening med H.C. Ørsted og J. Reinhardt udgav han fra 1822-28 Tidsskrift for Naturvidenskaberne, og han var derefter medstifter af Maanedsskrift for Litteratur, hvori han meddelte en lang række recensioner; af sådanne havde han tidligere ydet en mængde i forskellige andre tidsskrifter. Hornemann var overhovedet en meget flittig skribent; foruden de allerede omtalte arbejder har han ydet talrige botaniske artikler, for en stor del dog af ringe omfang. Blandt disse skal nævnes en afhandling om forskelligheden af vegetationen i de danske provinser og en række småskrifter vedkommende Botanisk Have og Flora Danica. Mindre heldig var han i sine artikler og sin dom over Schølers fortjenstfulde iagttagelser og forsøg vedkommende berberissens forhold til rusten på sæden, der for det følgende halve århundrede bidrog til at bringe denne praktisk vigtige sag i et urigtigt spor. Hans brevveksling var meget omfattende, hvorom vidner den betydelige samling af breve til Hornemann fra næsten alle datidens europæiske botanikere, som opbevares i Botanisk Haves Bibliotek, og i et af sine før omtalte breve til Hofman (Bang) siger Hornemann om sig selv:

Citat Dersom der var et Himmeltegn, som hedte Skriveren, saa maatte man tro, at jeg var født under dets Indflydelse, thi jeg har nu i flere Dage ikke gjort andet end skrive Breve. Citat


Alderdom[redigér | redigér wikikode]

Hornemann var en lykkelig mand, tilfreds i sin videnskabelige stilling og i sine familieforhold, indtil et apoplektisk anfald svækkede ham så stærkt, at han i sine sidste fem-seks leveår led af et svageligt helbred og efterhånden måtte opgive sine mange forretninger. I 1839 blev han fritaget for at holde forelæsninger, og i 1840 fik han tilladelse til at overdrage udgivelsen af Flora Danica til Salomon Drejer. Han døde 30. juli 1841. Hans store herbarium blev overtaget af Botanisk Have mod en årlig livrente til hver af hans tre efterladte døtre, nu befinder det sig på Botanisk Museum i København.[1] Hans hustru døde allerede 1830. Han havde to sønner, nemlig hygiejnikeren Claus Jacob Emil Hornemann og overlæge i Søetaten Christian Wilken Hornemann (død 1892).

Han er begravet på Assistens Kirkegård. Der findes et maleri af Constantin Hansen fra 1830 (Frederiksborgmuseet), litograferet hos N.B. Krossing. Stik af Gilles-Louis Chrétien efter tegning af Fouquet.

Værker[redigér | redigér wikikode]

I sit hovedværk over den danske flora (Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære), som udkom i den beskrivende botaniks egentlige opblomstringstid, findes ikke alene meget udførlige og omhyggelige beskrivelser af alle danske, holstenske, norske, islandske og grønlandske planter, men bogen indeholder desuden masser af erfaringer om planternes forekomst og udbredelse i de nævnte lande. Hornemanns plantelære bidrog ved sine klare diagnoser, indgående beskrivelser af alle vore blomsterplanter og de udførlige oplysninger om voksesteder meget til at fremkalde interesse for vores planteverden. Afsnittet om de blomsterløse planter, som behandles i sidste bind, og delvist blev udarbejdet under en langvarig sygdom i Hornemans høje alder, er knap så gennemarbejdet og også noget forfejlet. Det gælder i særlig høj grad for hele afsnittet om svampene, der stort set er en temmelig mangelfuld oversættelse af Elias Fries’ mykologiske værker, med tilføjelse af de voksesteder, som Schumacher havde oplyst.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1830 - 1831
Efterfølgende:
Johan Sylvester Saxtorph Adam Oehlenschläger


Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af Emil Rostrup i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 98, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.


Reference[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Wilken Hornemann, En rejse i Tyskland og Frankrig 1798-1800 skildret i breve af Jens Wilken Hornemann, J. Frimodt, 1963.