Constantin Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Constantin Hansen. Xylografi af H.P. Hansen

Carl Christian Constantin Hansen (3. november 1804 i Rom29. marts 1880Frederiksberg) var en dansk historiemaler.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie. Opkaldt efter Constanze Mozart, der var fadder til Constantin. Constatins forældre havde mødt hinanden i hjemmet hos Constanze Mozart og dennes samlever og siden anden ægtemand, den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, i dette pars hjem i Wien.

Som 12-årig blev Constantin Hansen optaget på Kunstakademiets Arkitektskole, men i 1825 afbrød han studiet og uddannede sig i stedet til maler på modelskolen, hvor han fra 1828 blev undervist af C.W. Eckersberg. I 1835 modtog han et to-årigt rejsestipendium, og samme år rejste han via Berlin, Dresden, Prag, Nürnberg og München til Rom. Her mødte han sin berømte landsmand, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og rejste derefter rundt i Italien.

I 1838 besøgte han Napoli, Pompeji og Pæstum sammen med Jørgen Roed, og året efter ydede Kunstakademiet støtte til endnu en rejse fra Rom til Napoli, hvor han kopierede de antikke freskomalerier i det arkæologiske museum. Undervejs fik han følgeskab af Christen Købke og dekorationsmaleren Georg Hilker. (En udtalelse af Constantin Hansen i et brev fra Napoli, 1838, er citeret under Nøgenmodel.)

Værker[redigér | redigér wikikode]

Da Kunstforeningen i København i 1837 bestilte et billede fra Rom med selvvalgt motiv, udførte Constantin Hansen maleriet Et Selskab af danske Kunstnere i Rom. Som skildring af et ukonventionelt samvær mellem ligesindede, der diskuterer deres kald, afspejler billedet kunstnernes nye selvbevidsthed i det kunstdyrkende borgerlige samfund. Ud over dette billede udførte Constantin Hansen både folkelivsscener og studier af Roms antikke arkitektur, f.eks. Titusbuen i Rom, der er helt i Eckersbergs ånd, men afslører Constantin Hansen som en større kolorist.

Grundlovens fædre
Hvilende Model, 1839

Efter otte år i Italien rejste Constantin Hansen hjem, men gjorde undervejs et kort ophold i München, hvor han studerede freskomaleriets teknik. Årsagen var den bestilling, han på baggrund af hjemsendte udkast havde modtaget sammen med Georg Christian Hilker på udsmykningen af universitetes vestibule på Frue Plads. Arbejdet stod på fra 1844 og helt frem til 1853. Constantin Hansen malede de mytologiske figurer, mens Hilker tog sig af de pompejansk inspirerede dekorationer og indramninger.

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Constantin Hansen var den af guldaldermalerne, der interesserede sig mest for litteratur og mytologi, og han forsøgte, bl.a. påvirket af kunsthistorikeren Høyen, at genoplive et nationalt historiemaleri med baggrund i nordisk mytologi, som det ses i f.eks. Ægirs Gæstebud. Han udførte desuden mange altertavler og portrætter, bl.a. af Den grundlovgivende Rigsforsamling (som det ses her på siden).

Eksempler på Constantin Hansens værker solgt på auktion kan findes her: auktionspriser

Hæder[redigér | redigér wikikode]

I 1854 blev Constantin Hansen udnævnt til titulær professor, men blev først i 1864 medlem af Kunstakademiet. 1874 blev han Ridder af Dannebrog og året efter etatsråd.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Constantin Hansen blev gift 22. maj 1846 i Helligåndskirken med Magdalene Barbara Købke (10. september 1825 i Fredericia – 18. marts 1898 på Frederiksberg), datter af stabskaptajn, senere oberstløjtnant Niels Christian Købke (1793-1849) og Mette Marie Bruun (1798-1888). Børn (alle tog navneforandring fra Constantin-Hansen til Konstantin-Hansen 10. oktober 1908):

  1. Laurids Konstantin-Hansen (21. marts 1847 i København – 26. marts 1848 i København)
  2. Kristiane Konstantin-Hansen (1848-1925), væverske
  3. Sigurd Konstantin-Hansen (1850-1938), præst og maler
  4. Helga Konstantin-Hansen (6. november 1851 i København – 18. december 1851 i København)
  5. Ivar Konstantin-Hansen (18. december 1852 i København – 11. januar 1853 i København)
  6. Signe Konstantin-Hansen (17. januar 1854 i København – 18. september 1927 på Frederiksberg), lærerinde ved Skolen for Vanføre
  7. Hans Christian Konstantin-Hansen (20. november 1855 i København – 19. november 1875 i Biscayabugten), letmatros
  8. Elise Konstantin-Hansen (1858-1946), maler
  9. Karl Kristian Konstantin-Hansen (1860-1934), direktør
  10. Marie Magdalene Konstantin-Hansen (12. november 1861 på Frederiksberg – 1952)
  11. Margrethe Konstantin-Hansen (27. juni 1866 i Askov – 18. december 1939)

Constantin Hansen er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Maler Stub
Denne malerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi