Jensen-familien fra Farsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johannes V. Jensen med ansigtsmaske af hustruen.

Jensen-familien fra Farsø er en slægt af skribenter, kunstnere, læger og andre naturvidenskabsfolk. Familien omfatter blandt andre Johannes V. Jensen og Thit Jensen.

Medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Som grundstammen kan sættes ægteparret Marie Kirstine Jensen og hendes mand dyrlægen Hans Jensen. Hans Jensens far var Jens Jensen Væver, der var født i 1803 i Østerbølle. Ægteparret Marie Kirstine Jensen og Hans Jensen var bosat i Farsø og fik flere børn. Mest kendt må være forfatteren Johannes V. Jensen, men derudover forfatterne Thit Jensen og Marie Louise Deuvs, kunstmaleren Hans Deuvs og grosserer Emil Carl Jensen. I næste led finder man Villum Jensen, Emmerik Jensen og Ragna Rask-Nielsen. I det tredje led fra dyrlægeparret finder man Hans Ulrik, Frank Willum Elsass og Gorm Boje Jensen.[1]


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jens Jensen Væver
1803-1882
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Kirstine Jensen
 
Hans Jensen
1848-1923
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Emil Carl Jensen
 
 
 
 
 
Johannes V. Jensen
1873-1950
 
Thit Jensen
1876-1957
 
Hans Deuvs
1887-1916
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ragna Rask-Nielsen
1900-1998
 
Jens Jensen
 
Villum Jensen
1906-1992
 
Emmerik Jensen
1922-1972
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gorm Boje Jensen
f. 1944
 
Franz Elsass
f. 1961
 
Hans Ulrik
f. 1965
 
 

Johannes V. Jensen blev i 1904 gift med Else Marie Ulrich. Hendes søster, Thyra "Tytte" Ulrik, blev i 1915 gift med digteren Ludvig Holstein.[2] Dermed blev Johannes V. Jensen og Holstein svogre.

Skribentvirksomhed[redigér | rediger kildetekst]

Johannes V. Jensen med sin hustru Else Jensen og deres børn Villum og Jens.
Foto:  Peter Elfelt

Johannes V. Jensen begyndte at udgive føljetonromaner i 1894 og havde finlitterær debut i 1896 med romanen Danskere. Hans far Hans Jensen udgav anonymt skrifter i 1897 og 1899. Thit Jensen debuterede med romanen To Søstre i 1903, mens Marie Louise Deuvs i 1917 fik udgivet sine første fortællinger i Aalborg Venstreblad.[3] Villum Jensen debuterede i 1957 som børnebogsforfatter. Frank Elsass har fungeret som motorjournalist med tilknyttet til Berlingske. I forbindelse med deres videnskabelige arbejde har Ragna Rask-Nielsen, Emmerik Jensen og Gorm Boje Jensen været forfatter eller medforfatter på adskillige videnskabelige udgivelser, især udgivet i engelsk-sprogede tidsskrifter.

Af familiens første succes kan sættes Himmerlandsfolk fra 1898, den første del af Himmerlandshistorier. Visse af disse fortællinger var allerede udkommet i 1897. Himmerlandshistorier blev en blivende succes, udgivet i mange oplag. Thit Jensen var den mest læste danske forfatter i 1930'erne.[4]

Jens Jensen Væver (1803-1882).
Foto:  fra Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet.

Flere af familiens tekster handler om dem selv. Villum Jensen udgav i 1976 sine erindringer om barndomshjemmet i bogen Min fars hus. Thit Jensens Familien Storm fra 1904 læses som en nøgleroman. Johannes V. Jensen skrev digte om sin far og mor og essays om hans farfar, Jens Jensen Væver, og sin bror Hans Deuvs.

Læge- og naturvidenskabeligt arbejde[redigér | rediger kildetekst]

Hans Jensen uddannede sig som dyrlæge i København og flyttede til Farsø med sin kone. Fra Farsø arbejdede han som distriktsdyrlæge. Johannes V. Jensen begyndte på lægestudiet i København men sprang fra for at hellige sig sin skribentvirksomhed. Alle tre sønner af Johannes V. Jensen uddannede sig som læger. Den førstfødte Jens Jensen blev kredslæge, mens Villum Jensen blev praktiserende læge i Vangede. Efternøleren Emmerik Jensen blev professor på Københavns Universitet. Sønnernes kusine Ragna Rask-Nielsen var biokemiker, ansat og forskede også på Københavns Universitet. Gorm Boje Jensen er også læge og professor.

Musik[redigér | rediger kildetekst]

Saxofonisten Hans Ulrik.

Hans Ulrik er professionel saxofonist. Johannes V. Jensen havde en vis interesse for musik og skrev flere digte med henblik på sang. Melodien til En Sømand har sin Enegang hørte han fra en gårdsanger. Femten sange med tekst af Johannes V. Jensen har gennem tiderne været optaget i Folkehøjskolens Sangbog. Foruden En Sømand har sin Enegang er det blandt andre Hvor smiler fager den danske Kyst, Vor Sol er bleven Kold og Lysfyldt Morgen.[5]

Billedkunst[redigér | rediger kildetekst]

Hans Deuvs var kunstmaler og malede portrætter af familien. Johannes V. Jensen havde interesse for skulpturer og frembragte flere burster af familier og bekendte. Fire malerier af Johannes V. Jensen er bevaret.[6]

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Johannes V. Jensen fik Nobelprisen i litteratur for året 1944 og derudover en række andre priser. Thit Jensen fik Tagea Brandts Rejselegat i 1935 og hendes niece Ragna Rask-Nielsen fik den samme pris i 1960.[7] Gorm Boje Jensen har modtaget Hagedorn Prisen, Hjertelægernes Forskningspris og Dansk Cardiologisk Selskabs Forskningspris. Hans Ulrik modtog en dansk Grammy i kategorien årets bedste jazz-album i 1999 for Jazz And Mambo.[8]

Johannes V. Jensen var hovedtemaet i et afsnit af DR's tv-serie Øgendahl og de store forfattere.[9]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gorm Boje Jensen (november 2021), "Alderisme i Kardiologien", Lægemagasinet (4): 20-22Wikidata Q111436321
  2. ^ "Ludvig Holstein (forfatter)".
  3. ^ Hexemesteren, Farsø: Farsø Bibliotek, 1998, ISBN 87-7742-001-2Wikidata Q124044658
  4. ^ "Thit Jensen".
  5. ^ Aage Jørgensen (2008), "På hjemmebane", I nuets spejl: 129Wikidata Q89914344
  6. ^ Aage Jørgensen; Bo Elbrønd-Bek (1992), Johannes V. Jensen. Himmerlænding, Dansker, Kosmopolit. En Billedbog, Farsø: Farsø Bibliotek, s. 9, ISBN 87-7742-004-7, OL 1138120MWikidata Q109143099
  7. ^ "Tidslinje".
  8. ^ Ivan Rod (3. april 2001), "Hans Ulrik: Jazz & Latin Beats", GaffaWikidata Q112229107
  9. ^ "Johannes V. Jensen". DR.