Johannes V. Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dansk litteratur
20. århundrede
Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen i 1944
Navn: Johannes Vilhelm Jensen
Født: 20. januar 1873
Død: 25. november 1950



Genre(r): romaner, digte og fortællinger


Påvirket af: Knut Hamsun, Walt Whitman, William Shakespeare, Knud Rasmussen, H.C. Andersen, Bjørnstjerne Bjørnson, Steen Steensen Blicher, Johannes Jørgensen og Charles Darwin
Har påvirket: Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Thomas Boberg
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1944

Johannes Vilhelm Jensen (kendt som Johannes V. Jensen) (20. januar 1873 i Farsø i Jylland – 25. november 1950 på Østerbro i København) var en dansk forfatter der modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

Han voksede op i Farsø i Himmerland i et dyrlægehjem med antireligiøse forældre. Han blev student fra Viborg Katedralskole og studerede medicin på Københavns Universitet og arbejdede som journalist for at finansiere sine studier. Efter tre år skiftede han karriere og blev forfatter. Han havde da allerede udgivet 12 romaner.[1] Johannes V. Jensen er kendt for digte, artikler, noveller og romaner. Hans mest kendte er novellesamlingen Himmerlandshistorier, romanerne Kongens Fald og Den lange Rejse. Han har også skrevet skuespillet Trods med baggrund i hans egen novelle Cecil fra Himmerlandshistorier. Det blev opført i USA af danske indvandrere.

Johannes V. Jensen rejste en del: til Paris, London, Berlin, Norge, Sverige, Chicago og New York.

Indholdsfortegnelse

Familie [redigér]

På sin fars side var Johannes V. Jensen af bondeslægt fra det VestHimmerland, mens moren var fra Falster. Johannes V. Jensens farfar var Jens Jensen Væver, hvis historie JVJ benyttede i en af Himmerlandshistorierne delvis på baggrund af optegnelser fra hans onkel, møller i Aalestrup. Faderen var dyrlæge i Farsø, og JVJ var den næstældste i en søskendeflok på elleve. Flere af børnene skrev, malede og fotograferede. Mest kendt er søsteren Thit Jensen, som også var forfatter. Broren Hans Deuvs (døbt Hans Otto Jensen) malede og forsøgte at blive uddannet på Kunstakademiet.[2] Som ung malede JVJ også.

Johannes V. Jensen var en kort tid i 1900 forlovet med forfatterinden Edith Nebelong (senere Edith Rode) og blev i 1904 gift med Else Marie Ulrik. De fik tre sønner.[1]

Digte [redigér]

Johannes V. Jensen skrev omkring 275 digte.[3] Blandt de kendteste er Danmarkssangen med begyndelselinien Hvor smiler fager den danske Kyst og digtene uden fast metrik fra 1906 som Interferens, Ved Frokosten og Paa Memphis Station. Interferens kom allerede i dagbladet København den 21. august 1901.

Mange af JVJ's digte er portrætdigte for eksempel om Christoffer Columbus, Leonora Christine, Bjørnstjerne Bjørnson, Knud Rasmussen, Charles Darwin, H.C. Andersen og Steen Steensen Blicher.

Romaner [redigér]

Johannes V. Jensen i 1902.
Foto: Louis Rudolph

Johannes V. Jensens første romaner udkom som føljetoner i ugebladet Revuen, som han fik en kontrakt med i december 1894. Han blev betalt per spalte. Han begyndte som forfatter for at tjene til studiet. Blandt titlerne er Skatten paa Korsøgaard, Blodfesterne i Arizona og Jim Blacksools Revolver.[4] Romanen Milliontyvenes Høvding kom først i bogform næsten hundrede år senere i 1990. JVJ's første egentlige romaner var Danskere (1896) og Einar Elkjær (1898). Senere strøg JVJ dem fra forfatterskabet. Andre romaner var Gregers de Whitte (1897) og Oluf Hunger (1899).

De tre små historiske romaner Foraarets Død (marts 1900), Den store Sommer (november 1900) og Vinteren (oktober 1901) blev med udgivelsen af den sidste samlet til en stor roman med titlen Kongens Fald.

Efter Kongens Fald kom Madame d'Ora (1904) og Hjulet (1905). Derefter en række romaner der til sidst bliver den store roman Den lange Rejse: Bræen (1908), Skibet (1912), Norne-Gæst (1919), Det tabte Land (1919), Christofer Columbus (1921) og Cimbrernes Tog (1922). Over ti år senere udgives de to romaner Dr. Renaults Fristelser (1935) og Gudrun (1936).

Oversættelser [redigér]

I Johannes V. Jensens Digte, 1906, stod hans oversættelse af tre digte af Walt Whitman. Hans måske mest kendte oversættelser er af De Islandske Sagaer (1930–1932) med blandt andet Sønnetabet fra Egils saga med begyndelseslinjerne "Det falder mig træls at røre tungen". JVJ oversatte også William Shakespeares skuespil Hamlet.

Priser og eftermæle [redigér]

Johannes V. Jensen modtog en mængde priser og i 1944 Nobelprisen i litteratur.[5] Hans roman Kongens Fald blev ved læserafstemninger i 1999 i dagbladene Politiken og Berlingske Tidende kåret til 'århundredets roman'. Den er senere optaget i Kulturkanonen.

Til Svendborg Gymnasiums digtantologi, der blev udgivet i bogform, valgte instruktøren Esben Høilund Carlsen Ved Frokosten som sit yndlingsdigt.[6] I en senere antologi valgte filmanmelderen Ole Michelsen digtet Solsorten.

I 1991 blev Johannes V. Jensen Museet indviet i hans fødehjem i Søndergade 48 i Farsø . Barndomshjemmet eksisterer ikke mere, men i bygningen Søndergade 19 er indmuret en mindesten. Der ligger en anden mindesten udført af Mogens Bøgild 1956–1960 ved vejen syd for Farsø Stenen. Den viser et vers fra Danmarkssangen.[7]

Nordisk Institut ved Aarhus Universitet oprettede i 1994 Johannes V. Jensen-Centret, som forsker i forfatteren. Gruppen omkring centret udgav i 2006 JVJ's samlede digte i to bind – i alt omkring 275 digte.[3]

Bibliografi [redigér]

Noter og henvisninger [redigér]

  1. ↑ 1,0 1,1 Iben Holk, "Johannes V. Jensen", Litteratursiden.dk.
  2. ↑ Aage Jørgensen, "Himmerlandsmaler og Viborgforfatter", Bogens Verden, 1995 nr.4.
  3. ↑ 3,0 3,1 Samlede digte, Johannes V. Jensen Centret
  4. ↑ Lars Handesten, Johannes V. Jensen. Liv og værk, Gyldendal, 2000.
  5. ↑ Niels Jensen, "Johannes V. Jensen (1873-1950)", Danske Litteraturpriser.
  6. ↑ Mit Yndlingsdigt, Aschehoug, 1997. ISBN 87-11-11183-6.
  7. ↑ Johannes Vilhelm Jensen (1873 – 1950), Erhvervs' og turistcenter Farsø.

Eksterne henvisninger [redigér]

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Johannes_V._Jensen&oldid=6959996"