Johann Hermann Lestocq

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Johann Hermann (eller Jean Armand de) rigsgreve Lestocq (29. april 1692 i Celle, Hannover23. juni 1767 i Sankt Petersborg) var greve, kejserinde Elisabeth af Ruslands livlæge og mangeårige højtbetroede yndling.

Han var Søn af en Huguenot, der var udvandret fra Frankrig efter det nantiske Edikts Ophævelse og havde nedsat sig som Læge i Celle. L., der studerede Medicin og blev Læge, var et godt Hoved, let og utvungen i sin Optræden, fuld af fr. Livlighed, i Besiddelse af en mærkelig Evne til at kunne finde sig til Rette under alle Forhold, letsindig og frivol, men tillige ærgerrig og higende efter hurtigst muligt iat gøre sin Lykke paa en ell. anden Maade; da han mente at have bedst Udsigt til at naa sine Ønskers Maal i Rusland, traadte han i Tsar Peters Tjeneste som Læge og vandt snart Tsarens Velvillie, men særlig Yndest skaffede han sig hos Peters Ægtefælle Katharina. Hans letfærdige Levevis forledte ham imidlertid til Ubesindigheder, der berøvede ham Tsarens Gunst, og 1718 blev han forvist til Østrusland; først efter Peters Død (1725) blev han tilbagekaldt af sin gl. Velynderinde Katharina og ansat som Læge hos hendes Datter Elisabeth. Med stor Behændighed vidste han, nærmest ved sine selskabelige Talenter, at gøre sig uundværlig hos Storfyrstinden og blev snart hendes Yndling og fortrolige Raadgiver; herved blev han draget ind i det Virvar af Intriger og Rænkespil, der gennemkrydsede det russ. Hof, og kom paa et afgørende Punkt til at spille en Hovedrolle i Ruslands Historie. Da nemlig efter Birons Fald Anna Leopoldowna var ble.vet Regentinde i Rusland, troede L., at Tiden nu var kommet til at virkeliggøre sin længe nærede store Plan, at sætte Elisabeth paa Ruslands Trone. Drevet frem af sin Ærgerrighed og kraftig støttet af den fr. Regering, der i ham saa et brugbart Redskab for sine Planer, overvandt L. endelig Elisabeths Betænkeligheder og satte Natten til 6. Decbr 1741 det dristige Statskup i Scene. I Efter Elisabeths Tronbestigelse blev L. Gehej-I meraad, første Livlæge og Chef for det med. I Kollegium, fik Kejserindens Portræt i Brillan-I ter samt betydelige Dotationer og blev af Karl VII udnævnt til tysk Rigsgreve. Men snart efter mærkede han, at hans Indflydelse begyndte at tage af; Bestushef o. a. russ. Stormænd saa skævt til den Fremmede, og efter at have faaet Vished om hans alt andet end uangribelige Adfærd lykkedes det dem til sidst at faa ham styrtet (1748). Under Paaskud af, at L. havde indladt sig paa Anslag mod Kejserinden, blev han afsat fra sine Embeder, mistede hele sin Formue og blev forvist til Nordrusland. Peter III kaldte ham 1762 tilbage og indsatte ham atter i hans Værdigheder. Vel fik han ikke sine Godser og sin Formue tilbage, da Peter III snart blev ryddet af Vejen; men han opnaaede at faa en Pension paa 7000 Rubler og en Landejendom i Lifland, som Katharina II skænkede ham.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.