Johannes Gabriel Granö

Johannes Gabriel Granö (14. marts 1882 i Lappo – 23. februar 1956) var en finsk geograf.

Granö blev student i 1900 samt fil. lic. og docent i geografi i 1911.

Han foretog flere rejser i Sibirien og i Mongoliet, blandt andet ved midler fra et Rosenbergskt rejsetilskud 1913-1916 til det sydlige Sibiriens grænseegne, især Altaj. Han var 1919-1923 professor i geografi ved universitetet i Dorpat, 1924-1926 og igen 1945-1950 ved Helsingfors universitet og 1926-1945 ved Åbo universitet.

Granö blev i sin samtid regnet som en auktoritet med hensyn til Sibiriens geologi og geografi. Han grundlagde tillige den videnskabelige hjembygdsforskning o regionalgeografien i Finland og Estland. Hans hovedarbejde Reine Geographie fra 1929 blev oversat til engelsk så sent som i 1997. Han forfattede en lang række skrifter og skrev artikler til Det Finsk-ugriske selskabs "Journal" 1909 og 1910 om arkæologiske iagttagelser i Kinas nordliga grænseegne, om Sydsibirien og om det nordvestlige Mongoliet.

Forfatterskab

Beiträge zur Kenntnis der Eiszeit in der nordwestlichen Mongolei und einigen ihrer südsibirischen Grenzgebirge (akademisk afhandling 1910)
Die Nordwest-Mongolei (i "Zeitschrift der Gesellschaft für Erdkunde", 1912)
Morphologische Forschungen im östlichen Altai (ibid., 1914)
Les formes du relief dans l'Altai russe et leur genése (i "Fennia" 1917)
Altai I-II (1919, 1921)
Die landschaftlischen Einheiten Estlands (1922)
Die geographischen Gebiete Finnlands (1931)
Mongolische Landschaften und Örtlichkeiten (1941)
Das Formengebäude des nord-östlischen Altai (1945)

Eksterne henvisninger

Granö, Jonannes Gabriel i Nordisk familjebok (2. udgave supplement, 1924) (svensk)

Litteratur

Nationalencyklopedin, bind 8; 1992 (svensk)