Estland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Republikken Estland
Eesti Vabariik
Flag Nationalvåben
NationalmelodiMu isamaa, mu õnn ja rõõm
(dansk: "Mit fædreland, min lykke og glæde")
 Estlands placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]
 Estlands placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]

Hovedstad
(og største by)
Tallinn
59°25′N, 24°45′E
Officielle sprog Estisk1
Anerkendte regionale sprog Võro, Setu
Etnicitet (2010) 69,0% estere
25,5% russere
2,0% ukrainere
1,1% hviderussere
0,8% finnere
1,6 % andre og uspecificerede[1]
Demonym ester
Regeringsform Parlamentarisk republik
 -  Præsident Toomas Hendrik Ilves (uden for parti, indtil 1. januar 2007SDE)
 -  Premierminister Andrus Ansip (RE)
 -  Formand for parlamentet Ene Ergma (IRL)
 -  Nuværende koalition (RE, IRL)
Uafhængighed fra Rusland 
 -  Autonomitet erklæret 12. april 1917 
 -  Uafhængighed erklæret 24. februar 1918 
 -  Officielt annerkendt 2. februar 1920 
 -  1. sovjetiske besættelse 19401941 
 -  German occupation 19411944 
 -  2. sovjetiske besættelse 19441991 
 -  Uafhængighed genindsat 20. august 1991 
Optaget i EU 1. maj 2004
Areal
 -  Total 45,227 km2 (nr. 1322)
 -  Vand (%) 4,45%
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 1.340.194[2] (nr. 151)
 -  Folketælling 2000 1.370.052[3] 
 -  Tæthed 29/km2 (nr. 181)
BNP (KKP) Anslået 2011
 -  Total 25,784 mia. USD[4] 
 -  Pr. indbygger 19.375 USD[4] 
BNP (nominelt) Anslået 2011
 -  Total 20,325 mio. USD[4] 
 -  Pr. indbygger 15.272 USD[4] 
Gini (2009) 31,4 
HDI (2011) Stigning 0,835[5] (meget høj) (nr. 34)
Valuta Euro3 (EUR)
Tidszone EET (UTC+2)
 -  Sommer (DST) EEST (UTC+3)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
EST
Luftfartøjs-
registreringskode
ES
Internetdomæne .ee4
Telefonkode +372
ISO 3166-kode EE
1. Võro and Seto in southern counties are spoken along with Estonian. Russian is still unofficially spoken in Ida-Virumaa and Tallinn, due to the Soviet program promoting mass immigration of urban industrial workers from the USSR in the post-war period.
2. Skabelon:Convert/km² were defined according to the Treaty of Tartu in 1920 between Estonia and Russia. Today the remaining Skabelon:Convert/km² are still occupied and part of Russia.
The ceded areas include most of the former Petseri County and areas behind the Narva river including Ivangorod (Jaanilinn).[6][7]
3. Før 2011: Estiske kroon (EEK; 1 EUR = 15,6466 EEK).
4. .eu-domænet er også brugt, da den er delt med andre medlemmer af EU.

Republikken Estland (estisk: Eesti Vabariik) eller Estland (estisk: Eesti) er et land i Baltikumaf Nordeuropa med grænse til Østersøen i vest og nord (inklusiv den Finske Bugt i nord). Landet har endvidere grænse til Letland i syd og Peipus søen og Rusland i øst. Over Østersøen ligger Sverige i vest og Finland i nord. Estlands område dækker 45.227 km2, og er påvirket af et tempereret sæsonbetonet klima. Estland erklærede sig uafhængig i 1918. I 1934 suspenderede præsidenten, Konstantin Päts, parlamentet. Landet blev besat af Sovjetunionen i 1940. I 1941 besatte Nazi-Tyskland Estland, der blev genbesat af Sovjetunionen i 1944. Estland trådte ud af Sovjetunionen ved en parlamentsafstemning den 20. august 1991[8]. Siden 2. april 2004 har Estland været medlem af NATO, og siden 1. maj samme år også af Den Europæiske Union.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Landsvalen (estisk: suitsupääsuke) er Estlands nationalfugl og sammen med kornblomsten landets nationale symboler.

Navnet Estland ses formentlig først hos den romerske historiker Tacitus, der i sin bog Germania (ca. 98 e.Kr.) beskrev et folk kaldet Aestii. Tilsvarende gamle skandinaviske sagaer henviser til et land kaldet Eistland, tæt på det danske, tyske, hollandske, svenske og norske udtryk Estland. Tidlig latin og andre gamle versioner af navnet er Estia og Hestia.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dansk slot i Kuressaare

Estland har været befolket af finsk-ugriske stammer siden forhistorisk tid. De blev kristnet efter langvarige korstog, som endte i 1227, da Danmark havde erobret den nordlige del af landet og den tyske ridderorden Sværdridderne den sydvestlige del. Danmark beholdt det nordvestlige Estland besat indtil år 1346. Efter dette var der tysk herredømme i den nordlige del af landet, indtil Sverige erobrede denne del i 1561. Der var dog russiske invasioner i både 1481 og 1558, men de blev begge slået tilbage. Den sydlige del, Livland, var under tyske styrer, til Den polsk-litauiske realunion erobrede provinsen i 1580'erne.

I 1300 og 1400-tallet voksede hovedstaden Tallinn voldsomt, og den blev en Hansestad i Hanseforbundet. Navnet betyder "Danskerborgen". Estland blev protestantisk i 1524.

I 1625 kom hele fastlands-Estland under svensk herredømme. Svenskerne beholdt den administrative inddeling i to provinser. Estland var betegnelsen på kyststriben i nord langs Den Finske Bugt, mens Livland i syd også omfattede dele af det nuværende Letland. Denne inddeling varede indtil 1900-tallet. Kong Gustav II Adolf tvang den tyske adel til at give bønderne større frihed og oprettede et trykkeri og et (tysksproget) universitet i Tartu i 1632.

Under Den Store Nordiske Krig blev Sverige knækket som stormagt, da Rusland erobrede Estland og Livland i 1710. En erobring, som blev bekræftet ved Freden i Nystad i 1721. Men godsejerne og byboerne forblev overvejende tysktalende under hele det russiske styre, og estisk sprog blev stort set kun talt af bønderne.

Efter det russiske kejserriges sammenbrud under Oktoberrevolutionen erklærede Estland sig uafhængig d. 24. februar 1918. I 1934 indførtes diktatur i Estland.

Estland, 1920-1940

Sovjetunionen tvang Estland til at tillade oprettelsen af militærbaser i oktober 1939 som følge af hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop-pagten med Tyskland. I juni 1940 blev landet fuldstændig besat, og Sovjetunionen tog fuld kontrol over styret. Ved et valg samme år fik kommunisterne flertal i parlamentet, som anmodede om, at landet måtte blive optaget i Sovjetunionen som Estiske SSR. Det skete formelt i august 1940, men tilføjelsen blev ikke anerkendt af andre stater end Tyskland og dets allierede. Mange politikere, militære og intellektuelle, blev henrettet eller deporteret.

I 1941 kom Estland under tysk besættelse, da Tyskland angreb Sovjetunionen.

Sovjetiske styrker genbesatte Estland i 1944. De sovjetiske styrker deporterede tidligere medlemmer af Waffen-SS og andre nazister ved massedeportationer i marts 1949. Sideløbende gennemførte de en tvangskollektivisering. Forholdene bedrede sig dog gradvist efter Stalins død. Grundet naboskabet til Finland og adgangen til at se finsk fjernsyn (samt det nære slægtskab mellem finsk og estisk sprog) blev Estland den af sovjetrepublikkerne, som blev stærkest påvirket af vestlige værdier og vestlig kultur. Under det sovjetiske "tøvejr" med glasnost og perestrojka voksede en politisk bevægelse for national selvstændighed frem. Sovjetunionens sammenbrud gjorde løsrivelsen mulig.

Det estiske medlemskab i Sovjetunionen varede til d. 20. august 1991. De sidste tidligere sovjetiske tropper forlod Estland d. 31. august 1994.

Det danske inspektionsskib Beskytteren blev doneret til Estlands flåde den 21. november 2000, hvor skibet blev omdøbt til Admiral Pitka.

Estland blev medlem af EU den 1. maj 2004. Estland blev desuden medlem af NATO i 2004.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Forfatningsforhold[redigér | redigér wikikode]

Estlands politiske forhold reguleres gennem grundloven, Eesti Vabariigi Põhiseadus. Denne blev godkendt den 28. juni 1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af 1938 (Estland betragter al lovgivning vedtaget under den sovjetiske besættelse af landet som værende ugyldig og betragter sig som fortsættelsen af den estiske republik af 24. februar 1918).[9]

Republikken[redigér | redigér wikikode]

Estland er en selvstændig og uafhængig republik[10]. Al magt ligger hos folket, som styrer ved et folkevalgt parlament og ved særlige afgørelser tillige ved folkeafstemninger.

Præsidenten[redigér | redigér wikikode]

Kadrioru loss er bolig for den estiske præsident (Eesti Vabariigi president)

Landets øverste leder er præsidenten, Vabariigi President[11]. Præsidenten kan i henhold til grundloven[12] vælges af parlamentet ved at få mindst 2/3 af parlamentsmedlemmernes støtte. Hvis dette ikke opnås ved første afstemning, holdes en ny, hvor nye kandidater kan opstilles. Hvis der fortsat ikke opnås den krævede tilslutning, stemmes mellem de to kandidater, som fik flest stemmer i 2 runde. Er der fortsat ikke opnået tilslutning, indkaldes en valgmandsforsamling, Valimiskogu, udpeget af kommunerne. Disse afgør der efter ved almindeligt flertal hvem af de opstillede kandidater, der vælges til præsident.

Præsidentens embedstid er 5 år[13].

Præsidentens beføjelser er[14] blandt andet:

at repræsentere riget internationalt,
at udpege diplomater efter indstilling fra regeringen,
at godkende alle folkevalgte love,
at åbne parlamentet efter nyvalg,
at udpege og afskedige regeringsmedlemmer,
at udpege rigsrettens formand, den estiske nationalbanks formand, riigikontrollör, õiguskantsler samt forsvarets øverstbefalende,
at udnævne den estiske nationalbanks præsident efter indstilling fra nationalbankens bestyrelse,
at udnævne dommere til domstole,
at erklære krigstilstand og almen mobilisering,
at uddele hædersbevisninger med videre.

Præsidenten kan tilbagevise et af parlamentet vedtaget lovforslag, hvis det ikke anses for at være i overensstemmelse med den estiske grundlov[15]. Denne ret er ikke sjældent blevet brugt.

Magtens tredeling[redigér | redigér wikikode]

Toompea loss er hjemsted for Riigikogu (det estiske parlament)

Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

Den lovgivende magt i Estland ligger hos et folkevalgt parlament, Riigikogu[16], bestående af 101 medlemmer[17]. Parlamentsmedlemmer må ikke sidde i noget andet officielt embede[18].

Ved parlamentsvalg har alle estiske borgere fra 21 år og opefter stemmeret og ret til at opstille som kandidat. Udlændinge har ikke stemmeret til parlamentsvalg.

Valgene til Riigikogu sker i 12 valgkredse (estisk: valimisringkond), idet der vælges flere repræsentanter i hver valgkreds:

  • valimisringkond nr 1 – Tallinna Haabersti, Põhja-Tallinna og Kristiine linnaosa (bydele);
  • valimisringkond nr 2 – Tallinna Kesklinna, Lasnamäe og Pirita linnaosa;
  • valimisringkond nr 3 – Tallinna Mustamäe og Nõmme linnaosa;
  • valimisringkond nr 4 – Harjumaa (fraset Tallinn) og Raplamaa;
  • valimisringkond nr 5 – Hiiumaa, Läänemaa og Saaremaa;
  • valimisringkond nr 6 – Lääne-Virumaa;
  • valimisringkond nr 7 – Ida-Virumaa;
  • valimisringkond nr 8 – Järva- og Viljandimaa;
  • valimisringkond nr 9 – Jõgeva- og Tartumaa (fraset Tartu);
  • valimisringkond nr 10 – Tartu by;
  • valimisringkond nr 11 – Võru-, Valga- ja Põlvamaa;
  • valimisringkond nr 12 – Pärnumaa.

Spærregrænsen er på 5%.

Valg finder sted hvert 4 år. Der kan ikke udskrives valg i utide. Der har siden Estlands genetablerede selvstændighed været afholdt valg til Riigikogu i 1992, 1995, 1999, 2003, 2007 og 2011.

Parlamentets beføjelser er blandt andet[19]:

at vedtage love,
at beslutte at sætte beslutninger ud til folkeafstemning,
at godkende eller afvise internationale aftaler,
at udnævne formand og medlemmer til rigsretten,
at udnævne medlemmer til den estiske nationalbanks bestyrelse,
at fastsætte regler for officielle ordener og hædersbevisninger,
at erklære riget i krigstilstand, beslutte mobilisering og demobilisering,
at vedtage erklæringer rettet til befolkningen, andre riger og internationale institutioner.

Parlamentets møder er åbne, hvis ikke mindst 2/3 beslutter andet, og afstemninger er åbne, undtagen ved udnævnelser til embeder[20]. Beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker ved almindeligt flertal[21].

Europaparlamentet[redigér | redigér wikikode]

Ved valg til Europaparlamentet udgør hele landet een valgkreds. Estland har 5 repræsentanter i EP.

Regeringen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estlands regering

Den udøvende magt i Estland ligger hos regeringen, Vabariigi Valitsus[22]. Regeringen består af statsministeren (estisk: riigipea) og øvrige ministre[23]. Det er ikke tilladt for ministre at være medlem af bestyrelsen i noget erhvervsforetagende[24].

Regeringens virksomhed omfatter[25] blandt andet:

at lede statens anliggender i indenrigs- og udenrigspolitisk henseende,
at lede og koordinere embedsværkets virksomhed,
at sikre opfyldelsen af vedtagne love og beslutninger i Riigikogu,
at ratificere og opsige internationale aftaler,
at udråbe undtagelsestilstand ved naturkatastrofer, herunder epidemier.

Til regeringens beføjelser hører udstedelsen af cirkulærer (estisk: määrus) for at præcisere lovbestemmelser[26].

Domstolene[redigér | redigér wikikode]

Den dømmende magt i Estland ligger hos domstolen, der er fordelt på tre led:

1. trin er maakohus (oversat: landret, i Danmark svarende til byret),
2. trin er ringkonnakohus (oversat: kredsret, i Danmark svarende til landsret), og
3. trin er riigikohus (oversat: rigsret, svarer til højesteret i Danmark).

Retskansler og rigsrevisor[redigér | redigér wikikode]

I henhold til forfatningen har Estland desuden to, uafhængige embedsmænd: õiguskantsler (retskansler, der kan sammenlignes med folketingets ombudsmand i Danmark) og riigikontroll (oversat: rigsrevisor, der fører uafhængig kontrol af rigets finansielle forhold).

Õiguskantsler[redigér | redigér wikikode]

Õiguskantsler skal agere som en uafhængig kontrolinstans for alle love og deres forvaltning[27]. Han udnævnes af præsidenten for 7 år og kan ikke afskediges i denne embedstid uden ved dom[28]. Han er i ledelsen af sit kancelli sidestillet med en minister[29]. Hvis en lov eller dens forvaltning ikke anses for at være i overensstemmelse med grundloven, stiller õiguskantsler forslag om inden 10 dage at få forholdene bragt i overensstemmelse med grundloven og lovene. Et dokument, der ikke er i overensstemmelse med loven, indstilles af ham til annulering ved dom[30]. Han afgiver en redegørelse til Riigikogu een gang om året om sin virksomhed[31].

Det bør siges, at de to personer, der senest har indtaget dette embede, ofte har brugt sin ret til at påtale forhold af tvivlsom karakter. Den tidligere õiguskantsler, Allar Jõks, har påtalt forhold omkring partiernes selvfinansiering. Den nuværende õiguskantsler, Indrek Teder, har påtalt regeringens beslutning om at gå ind i den europæiske valutastabiliseringsordning som værende i strid med grundlovens bestemmelser om Estlands suverænitet.

Riigikontroll[redigér | redigér wikikode]

Riigikontroll er en uafhængig kontrolinstans af statens økonomiske forvaltning[32]. Dette organ ledes af en riigikontrollör, der udnævnes for 5 år af præsidenten[33] og kan i sin embedsperiode kun afskediges ved dom[34]. Rigskontrollen beslutter selv hvilke finansforhold, der underkastes undersøgelse, og afgiver hvert år en redegørelse til Riigikogu om sin virksomhed[35]. Riigikontrollör kan forlange foretrædende med taleret ved regeringens møder[36].

Politiske partier[redigér | redigér wikikode]

Det estiske partipolitiske landskab har været stærkt omskifteligt siden den fornyede selvstændighed. Anno 2012 er 4 partier officielt repræsenterede i Riigikogu:

Alle partierne har deres højborge i større og mellemstore byer. Landbefolkningen, herunder småbyerne, er ikke repræsenterede ved deres parti, Rahvaliit (oversat: Folkepartiet), ligeledes et social-liberalt parti. Et grønt parti, Rohelised (oversat: De Grønne), kom og gik. Kommunister og socialister er helt forsvundet ud af estisk politik.

I foråret 2012 kom det frem, at flere af partierne har modtaget "sorte penge" i støtte (det vil sige penge, hvis oprindelse ikke er klarlagt). Et medlem af Reformierakond afslørede i en avisartikel, at han havde "støttet" sit parti med penge, som han havde modtaget af et andet partimedlem uden at vide hvorfra, denne havde fået pengene. Afsløringen af denne hvidvaskning af penge gav anledning til igangsættelsen af en kriminalundersøgelse. Sagen var særlig pinlig derved, at den daværende justitsminister, Kristen Michal, var part i sagen lige som den siddende statsminister Andrus Ansip var under mistanke. Det hører med til sagen, at den tidligere õiguskantsler Allar Jõks i sin embedsperiode gentagne gange rettede kritik af partiernes indre økonomiske forhold.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estlands geografi
En skov i Estland ved vintertide.
Luftfoto af Estland.

Estland er underinddelt i amter (maakond) samt i land- og bykommuner.

Pr. 20. juli 2008 findes i Estland 47 stæder (estisk: linn), 10 flækker (estisk: alev), 177 byer (estisk: alevik) og 4.437 landsbyer (estisk: küla)[37].

Øer[redigér | redigér wikikode]

Estland har tre større øer i Østersøen:

Byer[redigér | redigér wikikode]

Større estiske byer:

Højdedrag[redigér | redigér wikikode]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estlands økonomi

Estland indførte ved selvstændigheden sin egen nationale møntfod, Eesti Kroon, hvis valutaværdi blev fikseret i forhold til den daværende tyske mark. Da Tyskland indførte euro-en, blev den estiske kroones kurs fastsat til 1 EUR = 15,6466 EEK. Den estiske kroon har aldrig været udsat for justeringer af dens fastlagte kursværdi.

Estland indførte euro pr 1. januar 2011. Siden da har landet oplevet en rasende inflation, der alvorligt truer landets hidtidige, økonomiske styrke. Den estiske regering har besluttet, at Estland skal indgå i EURO-stabiliseringsordningen (European Financial Stability Facility), men denne beslutning er annulleret af den estiske õiguskantsler (rigsombudsmand) som værende i strid med den estiske grundlovs bestemmelser om Estlands suverænitet. Spørgsmålet skal afgøres af den estiske højesteret.

Estlands statsejede energiselskab, Eesti Energia, hvis produktion er baseret i Narva, er landets 2. største virksomhed målt på omsætning. Dette er kun overgået af rederiet Tallink.[38][39]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estlands demografi
Estlands befolkning efter nationalitet, 1922–2011
Etnisk
tilhørsforhold
19221 19341 19591 19701 19791 19891 2000² 2006² 2011²
Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  %
Estere 969.976 87,6 992.520 88,1 892.653 74,6 925.157 68,2 947.812 64,7 963.281 61,5 935.884 68,2 921.908 68,6 924.100 69
Russere 91.109 8,2 92.656 8,2 240.227 20,1 334.620 24,7 408.778 27,9 474.834 30,3 354.660 25,8 345.168 25,7 341.450 25,5
Ukrainere 15.769 1,3 28.086 2,1 36.044 2,5 48.271 3,1 29.259 2,1 28.321 2,1 27.530 2,1
Hviderussere 10.930 0,9 18.732 1,4 23.461 1,6 27.711 1,8 17.460 1,3 16.316 1,2 15.315 1,1
Finner 401 0,0 1.088 0,1 16.699 1,4 18.537 1,4 17.753 1,2 16.622 1,1 11.974 0,9 11.163 0,8 10.494 0,8
Tatarer 166 0,0 1.534 0,1 2.204 0,2 3.195 0,2 4.058 0,3 2.610 0,2 2.500 0,2 2.428 0,2
Letter 1.966 0,2 5.435 0,5 2.888 0,2 3.286 0,2 3.963 0,3 3.135 0,2 2.345 0,2 2.230 0,2 2.177 0,2
Polakker 969 0,1 1.608 0,1 2.256 0,2 2.651 0,2 2.897 0,2 3.008 0,2 2.212 0,2 2.097 0,2 1.993 0,1
Jøder 4.566 0,4 4.434 0,4 5.433 0,5 5.282 0,4 4.954 0,3 4.613 0,3 2.178 0,2 1.939 0,1 1.770 0,1
Litauere 436 0,0 253 0,0 1.616 0,1 2.356 0,2 2.379 0,2 2.568 0,2 2.131 0,2 2.079 0,1 2.046 0,2
Tyskere 18.319 1,7 16.346 1,5 670 0,1 7.850 0,6 3.944 0,3 3.466 0,2 1.878 0,1 1.895 0,1 1.918 0,1
Svenskere 7.850 0,7 7.641 0,7 435 0,0 254 0,0 297 0,0
Andre 11.467 1,0 4.266 0,4 6.116 0,5 6.883 0,5 9.042 0,6 13.798 0,9 9.480 0,7 9.068 0,7 8.973 0,7
I alt 1.107.059 1.126.413 1.196.791 1.356.079 1.464.476 1.565.662 1.372.071 1.344.684 1.340.194
1kilde [1] og [2]. ²kilde [3] Oplysninger som regel pr 1.1. anførte år

Historiske minoriteter[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Estland havde forud for selvstændigheden befolkningsmæssige minoriteter af især balttyskere og estlandssvenskere samt i mindre omfang jøder. Balttyskerne blev repatrierede til Tyskland i forlængelse af Molotov-Ribbentrop-pagten umiddelbart inden, at SSSR i 1940 besatte landet første gang. Da Tyskland besatte landet i 1941, blev praktisk talt hele den jødiske befolkning evakueret til SSSR. I forbindelse med SSSRs besættelse af Estland flygtede den svensk-estiske befolkning til Sverige.

Den russiske, ukrainske, hviderussiske og andre befolkningsgrupper fra det daværende SSSR kom til landet under landets besættelse fra 1944 til 1991 som et led i sovjetstyrets forsøg på at russificere landet og undergrave dets nationale enhed.

Store dele af den estiske befolkning blev under sovjettiden tvangsforflyttet til sibiriske arbejdslejre, lige som aktive politiske modstandere af sovjetstyret gik samme vej. En del fik lov at vende hjem under Krustjovs præsidenttid.

Estland har praktisk talt ingen politiske flygtninge og fører en benhånd udvisningspolitik mod uberettigede asylsøgere.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Estland har ingen statsreligion.

I almindelighed spiller religion kun en rolle for en mindre del af befolkningen. Den største gruppe af esterne tilhører den estiske luthersk-evangelske kirke, EELK, der ligeledes repræsenterer trossamfundene ved adskillige offentlige højtideligheder. Mindre grupper blandt esterne har i lighed med flertallet af russere tilsluttet sig den russisk-ortodokse kirke, der imidlertid er delt i en estisk og en russisk kirke. Ifølge en spørgeundersøgelse er trobekendere fordelt således:

13,6% Estiske Luthersk-Evangelske Kirke,
12,8% Russisk-ortodokse Kirke,
0,5% Romersk-katolske Kirke,
0,5% Baptister,
0,1% Jøder.

Det estiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estisk (sprog)

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Estlands kultur

Estland har siden midten af 1800-tallet udviklet sin egne kulturelle traditioner og udøvere inden for stort set alle områder, således inden for den dannende kunst som mere populære kunstarter, hvortil kommer en stærk traditionel folkekultur.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Fra åbningen af det 15. landsdækkende sangstævne (estisk: XXV üldlaulupidu).

Blandt klassiske komponister kan nævnes Heino Eller, blandt ældre populærmusiske komponister især Raimond Valgre, af nyere komponister må fremhæves Arvo Pärt og Erik-Sven Tüür.

Af udøvende musikgrupper inden for klassisk musik kan nævnes Hortus Musicus.

Estiske popsangere er mest kendt fra Eurovision, således Tanel Padar, Gerli Padar, Ivo Linna og Maarja-Liis Ilus, men blandt andre kan nævnes Nancy, Pantokraator, Singer Vinger, Smilers, Terminaator, Tuberkuloited, Tõnis Mägi samt Vennaskond.

Inden for folkemusikken må nævnes, at der hvert fjerde år afholdes et stort sangstævne i Tallinn (og i forbindelse hermed et stort folkedanserstævne), der samler titusinder af tilhørere og tilskuere.

Billedkunst[redigér | redigér wikikode]

Blandt Estlands førende malere Johann Köler, blandt grafikere må især nævnes Eduard Wiiralt og Mare Vint.

Forfattere[redigér | redigér wikikode]

En national estisk litteratur begyndte i midten af 1800-tallet, da Friedrich Reinhold Kreutzwald sammenskrev det estiske nationalepos "Kalevipoeg". Blandt de mere kendte forfattere er Karl Ristikivi, Anton Hansen Tammsaare, August Gailit, Jaan Kaplinski, Andrus Kivirähk, Jaan Kross, Oskar Luts, Eduard Vilde, Friedebert Tuglas.

Af digtere kan nævnes Betti Alver og Maria Unter.

Ballet[redigér | redigér wikikode]

Det største nyere navn i estisk ballet er Kaie Kõrb.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Estland har haft mange sportsudøvere gennem tiden, blandt de mest kendte er sumobryderen Baruto (Kaido Höövelson), desuden banecykelrytteren Erika Salumäe (OL-guld 1988 og 1992), tikæmperen Erki Nool (OL-guld 2000), skiløberne Kristiina Šmigun (2 gange OL-guld 2006) og Andrus Veerpalu (OL-guld 2002 og 2006), endvidere diskoskasteren Gerd Kanter (OL-guld 2008), tennisspilleren Kaia Kanepi samt skakspilleren Paul Keres (der kom på de estiske 5-kroonsedler).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Population by ethnic nationality, 1 January, year (estisk). stat.ee. Statistics Estonia. Besøgt 29. december 2010.
  2. Statistics Estonia (engelsk). stat.ee.
  3. (på estisk og engelsk) (PDF)2000. Aasta rahva ja eluruumide loendus (Population and Housing Census). 2. Statistikaamet (Statistiske bureau for Estland). 2001. ISBN 9985-74-202-8. http://www.stat.ee/dokumendid/26495. 
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Estonia (engelsk). Internationale Valutafond. Besøgt 21. april 2010.
  5. Human Development Report 2011 (engelsk). Forenede Nationer. Besøgt 14. august 2010.
  6. Territorial changes of the Baltic states Soviet territorial changes against Estonia after World War II
  7. Pechory under Russian control
  8. bemærk, at landet ikke blev selvstændigt. Estland siden 1991 betragter sig som en fortsættelse af den selvstændige republik indtil 1940. I kraft heraf restituerede man al ejendom til de retmæssige ejere pr 1940 eller disses arvinger
  9. Eesti Vabariigi Põhiseadus, s. 5
  10. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 1
  11. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 77
  12. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 79
  13. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 80
  14. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 78
  15. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 107
  16. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 59
  17. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 60
  18. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 63
  19. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 65
  20. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 72
  21. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 73
  22. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 86
  23. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 88
  24. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 99
  25. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 87
  26. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 96
  27. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 139
  28. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 140
  29. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 141
  30. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 142
  31. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 143
  32. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 132 og 133
  33. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 134
  34. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 138
  35. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 135
  36. Eesti Vabariigi Põhiseadus, § 136
  37. Regionaalministri määrus "Asustusüksuste nimistu kinnitamine ja nende lahkmejoonte määramine", 20.07.2008 redaktsioon.
  38. Tallink – Årsrapport 2008, side 6.
  39. Eesti Energia – Årsrapport 2007/2008, side 3.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]