Jonas Haas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jonas Haas (ca. 1720 i Nürnberg10. april 1775 i København) var en tyskfødt dansk kobberstikker. Han var far til Georg, Meno og Peter Haas, der alle blev kobberstikkere.

Haas fandt, efter i en del år at have arbejdet i Hamborg (til 1752), som flere andre nürnbergske kunstnere: Preisler, Tuscher, Wust, Keil, Regenfuss, vejen til København, hvortil han ankom i 1753.

Skønt han synes at været en meget mådelig kunstner — den ingenlunde kræsne eller forvænte Sandvig kalder hans Christian VI i 8° "et hæsseligt stykke" og erklærer hans Poul Løvenørn, efter Andreas Brünniche, for "Haas' mesterstykke" --, slog han dog godt an her hjemme, blev meget sysselsat og ikke længe efter sin ankomst her til udnævnt til universitetets kobberstikker (1755).

Foruden en stor mængde mindre portrætter af samtidige eller afdøde personer (udover ovennævnte bl.a. Frederik Rostgaard og 15 sjællandske biskopper) stak han til Thurahs Bornholm, til Pontoppidans Den danske Atlas, 4 af stikkene i Johan Jacob Bruuns Novus Atlas Daniæ, vignetter til Frederik Nordens rejse o. m. Han havde i Hamborg ægtet Anna Rosine Fritsch, datter af en bekendte kobberstikker; med hende havde han 4 børn.

Han er begravet på Sankt Petri Kirkes kirkegård.

Jonas Haas er rigt repræsenteret i Kobberstiksamlingen.

Værker

Magistratens ærestempel på Gammeltorv 1749

Kilder