Sankt Petri Kirke

Der findes andre kirker med dette navn, se Sankt Petri Kirke (flertydig).

Sankt Petri Kirke er en tysksproget evangelisk-luthersk kirke midt i København. Kirken er den ældste bevarede i Københavns indre by. Tårnet, midterskibet og koret stammer fra det 15. århundrede. Den ligger på hjørnet af Nørregade og Sankt Peders Stræde i Latinerkvarteret.

Historie

Kirken, som var en af de fire katolske sognekirker, blev i år 1585 af kong Frederik II overdraget til den tysksprogede menighed i hovedstaden. Menigheden var sandsynligvis blevet grundlagt ti år tidligere. Kirken var en samlingspunkt for Københavns politiske, økonomiske, kulturelle og militære elite, der ligesom hoffet først og fremmest benyttede sig af det tyske sprog. I gravkapellerne ligger der mange kendte personer, som f.eks. Ernst Henrich Berling og Johan Friedrich Struensee. Treårskrigen 1848-1850 afspejlede den tiltagende spænding mellem danskere og tyskere, der var opstået i de forudgående årtier, og kirken mistede sin særlige betydning: både medlemmer, anseelse og økonomisk styrke.

I 1805 blev begravelser af hygiejniske grunde forbudt i kirkebygninger. I Sankt Petri er der en gravhvælving, hvor de døde ikke går i opløsning, og den stod tidligere altid åben. Forfatterinden Friederike Brun fortæller i sine erindringer fra 1824, Morgendrømmenes Sandhed, at hun som barn legede med et barnelig, der havde ligget i hvælvingen i flere hundrede år. Brun var datter af kirkens præst Balthasar Münter. Historien kendes ikke fra andre kilder, men det er korrekt, at der i Sankt Petri er en gravhvælving, hvor de døde bevares.

Arkitektur

Sankt Petri Kirke var i middelalderen viet til Sankt Peter og nævnes første gang i 1304, men er formodentlig grundlagt i 1200-tallet. Den første kirke brændte i 1380, men blev kort efter genopført. De ældste dele af den nuværende kirkebygning er fra midten af 1400-tallet. Langhuset med tresidet afslutning indeholder dele af denne kirke, mens tårnets nederste afsnit er fra ca. 1500. Efter reformationen blev sognet nedlagt og bygningen benyttet som kanon- og klokkestøberi.

Sankt Petri blev derpå istandsat ved bygmesteren Hans van Steenwinckel den ældre, der fuldførte det påbegyndte tårn med en overetage med blændingsgavle, der imidlertid blev erstattet med et spir i 1600-tallet.

I løbet af samme århundrede blev kirken udvidet i to omgange. Christian IV skabte med tilføjelsen af et nordre sideskib (hvor orgelet er placeret i dag) i 1631 og et søndre sideskib (hvor hovedindgangen er i dag) i 1634 den korskirke, som igen i dag danner rammen om gudstjenesten. Kun 60 år senere var denne bygning for lille til menigheden, og under Christian V blev endnu et nordre sideskib bygget til.

Under Københavns brand 1728 brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester J.C. Krieger kunner derfor genopføre gudshuset. 1731 opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren Diderik Gercken omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i 1756-57 blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester Boye Junge. Spiret overlevede Københavns bombardement 1807, som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i 1815 under ledelse af J.A. Meyer og blev afsluttet året efter.

I årene 1865-66 gennemgik kirken en indre omdannelse ved arkitekt H.C. Stilling, der gav interiøret en atmosfære af nygotisk stil. I 1898 fik korets to vinduer desuden indsat glasmosaikruder af C.N. Overgaard, og i 1918-20 indsattes yderligere glasmosaikruder i fjorten vinduer af Otto Linnemann fra Frankfurt am Main. Ruderne gav kirkerummet et dunkelt præg.

1994-2000 blev kirken restaureret af professor Hans Munk Hansen for daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen (i dag Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, hvorved Stillings interiør forsvandt. For at lysne rummet blev glasmosaikkerne taget ud og opbevares nu i kirkens arkiv.

Til genindvielsen i 1731 skænkede gehejmeråd Carl Adolph von Plessen Hendrik Krocks maleri, Kristus på Oliebjerget til kirken som altertavle. Dens ramme er skåret af Friedrich Ehbisch. I kirkerummet findes også et maleri af Himmelfarten fra 1732.

Den nuværende altertavle er et maleri af J.L. Lund skænket af Vestindisk Kompagni i 1819. Rammen er tegnet af J.A. Meyer, der også er mester for den samtidige prædikestolen. Døbefonten i bronze er udført i 1830.

Gravkapellerne

Kirkens gravkammer rummer mange gravkapeller og epitafier over tyske og danske slægter. Her er begravet bl.a.:

• Johann Gottfried Becker
• Charlotte Dorothea Biehl
• Conrad Biermann von Ehrenschild
• Christian Brandt
• Robert Colnet
• Peter Cramer
• Friederich Ehbisch
• Valentin von Eickstedt
• Christoffer Gabel
• Friedrich Carl von Gram
• Christian Gyldenløve (flyttet hertil 1734 fra Vor Frue Kirke)
• Wolfgang Haffner
• Nicolaj Helt
• Catharine Marie von Holstein
• Hans Friedrich von Holstein
• Johan Georg Holstein
• Johan Boye Junge
• Kristian Kongstad
• Abraham Lehn
• Christian Lente
• Theodor Lente
• Niels Banner Matthisen
• Wigand Michelbecker
• Gerhard Morell
• Carl von Müller
• Otto Frederik Müller
• Bernhard Møllmann
• Abraham Pelt
• Christian Siegfried von Plessen
• Carl Adolph von Plessen
• Marcus Gerhard Rosencrone
• Ernst Schimmelmann
• Johan Sigismund Schulin
• Henrik Stampe
• Johann Friedrich Struensee (siden 1920'erne)
• Sir Walter Titley, britisk ambassadør i Danmark
• Lorenz Tuxen
• Hans von Voscamp
• Georg Wilhelm Wahl
• Jørgen Walter
• Just Wiedewelt

Kirkegården

På kirkegården (urtegården) uden for ligger bl.a.:

• Ernst Henrich Berling
• Christian van Bracht
• Johan van Bracht
• Frederik Christian van Bracht
• Constantin Brun
• Friederike Brun
• Johannes Gottlieb de Bötticher
• Nicolai Eigtved
• Christian Ulrik Foltmar
• Heinrich Egidius Gercken
• Jonas Haas
• Johann Christopher Heimbrod
• Johann Friedrich Hännel
• Juliane Marie Jessen
• Ernst Heinrich Løffler
• Balthasar Münter
• Friederich Münter
• Carl Probsthayn
• Johan Henrich Schønheyder
• Johan Martin Schønheyder
• Johan Adam Sturmberg
• Johan Christopher Sturmberg
• Martin Zumpe

Kirken i dag

I dag er ejeren Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, en styrelse under {Kulturministeriet. Menigheden har i dag >900 medlemmer. Sammen med Sankt Petri Skolen og Sankt Petri Kulturcentrum udgør den et centrum for tysk kultur i København.

Kirken er en del af Folkekirken.

Litteratur

• H. W. Boldt (udg.): Sammlung der Privilegien, Gesetze, Verordnungen, Verfügungen und Bestimmungen, welche die deutsche Kirche und Gemeinde St. Petri zu Kopenhagen und deren Stiftungen, sowie Legate betreffen, Kbh. 1883
• H. W. Boldt: Gesammelte Nachrichten zur Geschichte der deutschen evangelisch-lutherischen Sct. Petri Kirche zu Copenhagen. Eine Gedenkschrift zur Erinnerung an die 300jährige Jubelfeier dieser Kirche den 20. Februar 1875, Kbh. 1875
• Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen. Ihre Kirche, Schulen und Stiftungen MDLXXV-MCMXXV. Im Auftrage des St. Petri Kirchenkollegiums, Kbh. 1925
• Jan Steenberg: Sankt Petri Kirke, i: Danmarks Kirker, del 1: København, bd. 1, Kbh. 1945-58, s. 229-452
• Hans W. Praetorius: Aus der Geschichte des St. Petri Gemeindevereins 1872-1972, Kbh. 1971
• Johannes Dose og Niels Hasselmann: St. Petri 1575-1975. 400 Jahre deutsche evangelisch-lutherische St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, Kbh. 1975
• Johannes Lehmann, P. H. Frosell og Hans W. Praetorius: Die St. Petri Schulen in Kopenhagen. Ihre 400-jährige Geschichte, Kbh. 1975
• Jürgen Beyer og Johannes Jensen (red.): Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000. 425 Jahre Geschichte deutsch-dänischer Begegnung in Biographien mit einem Beitrag von Hans Munk Hansen zur Restaurierung, Kbh. 2000

Ekstern henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sankt Petri Kirke

• Sankt Petri Kirke – officiel website

Stub Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.