Christian 6.
| Christian 6. | |
|---|---|
| Valgsprog: DEO ET POPULO (For Gud og folket) |
|
 |
|
|
|
|
| Regerede | 12. oktober 1730 – 6. august 1746 |
| Forgænger | Frederik 4. |
| Regent | Christian 6. |
| Efterfølger | Frederik 5. |
| Ægtefælle | Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach |
| Børn | Frederik 5. Prinsesse Louise |
| Hus | Oldenborgske slægt |
| Far | Frederik 4. |
| Mor | Louise af Mecklenburg-Güstrow |
| Født | 30. november 1699 |
| Død | 6. august 1746 Hirschholm Slot[1] |
| Begravet | 1746 Roskilde Domkirke |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1699 |
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var dansk konge af den oldenborgske slægt og søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han var konge af Danmark og Norge fra 1730-1746. Christians forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstødte faderens testamente og fratog enkedronning Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.'s anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede. Han forviste hende til Clausholm, hvor hans far lod hende bortføre fra.
Hans regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang med misvækst og dårlige økonomiske tider, hvilket medvirkede til landmilitsens ophævelse i 1730. Mange bønder benyttede den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde. Under hårdt pres fra godsejerne, der manglede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forbød bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Bønderne slap først for det forhadte stavnsbånd 55 år senere. For at sikre høje priser på dansk korn gennemførtes i 1735 et forbud mod kornimport. Det gik især ud over nordmændene, der var afhængige af importeret korn.
I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig hjemme, bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne. Christian 6. forbød enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udstedte han den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Han var en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden. Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsmæssige og religiøse grunde sjældent i de kongelige jagter. 1734-1736 lod kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave som jagtslot. For at understrege enevældens værdighed lod Christian 6. opføre flere prestigebygninger som det første Christiansborg. Disse byggerier finansieredes af Øresundstolden og var med til at underminere statsfinanserne. I 1736 oprettes den seddeludstedende Kurantbank for at fremme vareomsætningen. Den var forløberen for Nationalbanken,
Christian 6. døde 6. august 1746[2] 46 år gammel. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn Frederik 5.
[redigér] Kilder
- Tyge Krogh, Rationalismens syndebuk - Christian 6. og pietismen i dansk historieskrivning, i: Historiens kultur : fortælling, kritik, metode : tilegnet Niels Finn Christiansen, Museum Tusculanum, 1997. ISBN 87-7289-451-2.
- L. Koch, Kong Christian den Siettes Historie, Gad, 1886.
- Edvard Holm, Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse, bind 2, G.E.C. Gad, 1894.
[redigér] Ekstern henvisning
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christian 6.
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Frederik 4. (1699 – 1730) |
Frederik 5. (1746 – 1766) |
