Julian Assange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julian Assange
Julian Assange (Norway, March 2010).jpg
Julian Assange, 2010
Født 3. juli 1971
Queensland, Australien
Nationalitet Australsk
Kendt for WikiLeaks
Beskæftigelse Talsmand for WikiLeaks
Alma mater Studerede matematik og fysik på University of Melbourne men færdiggjorde ikke disse studier
Hædersbevisninger Amnesty International Media Award (2009), Le Monde Person of the Year (2010) og Sydney Peace Foundation (2011), nomineret til Time magazine's Person of the Year (2010)

Julian Paul Assange (født 3. juli 1971[1], Queensland, Australien) er en australsk journalist, redaktør og aktivist, der er bedst kendt som talsmand for WikiLeaks siden 2006, som er en whistleblower-organisation over nettet. Assange var blandt grundlæggerne af WikiLeaks og stod som den uformelle leder bag organisationens omfattende offentliggørelser af dokumenter om krigen i Afghanistan, Irak-krigen samt diplomatiske tilbagemeldinger fra amerikanske ambassaderne. Han har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London, da han er eftersøgt og risiker udvisning, hvis han forlader ambassaden.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Assange er født i Townsville, Queensland, og tilbragte det meste af sin ungdom på Magnetic Island.[2] Hans biologiske forældre var John Shipton og Christine, Christine var datter af en Sydney-fødte rektor for Northern Rivers College, Warren Hawkins[3][4]. Assange har hævdet at hans "bedstefar var en taiwansk pirat"[5]. Da Julian var et år gammel, blev hans mor Christine gift med teater direktør Brett Assange, som gav ham hans efternavn[6].

I 1979 blev hans mor gift igen, denne gang med en musiker, som Julian Assange troede tilhørte en New Age gruppe kaldet Santiniketan Park Association. Parret havde en søn, men brød op i 1982 og involveret i en kamp om forældremyndigheden over Assanges halvbror. Hans fraskilte mor flygtede fra hendes kæreste på tværs af Australien, og skjulte børnene de næste fem år. Assange flyttede 30 gange, før han blev 14, var elev på mange skoler, herunder Goolmangar Primary School fra 1979 til 1983, til tider blev han også undervist hjemme.[7][8]. I et interview foretaget af Hans Ulrich Obrist, udtalte Assange, at han havde boet i 50 forskellige byer og gået på 37 forskellige skoler[9].

Allerede i 1987, 16år gammel, begyndte Assange at hacke dengang under dæknavnet Mendax[10]. Han og to andre hackere dannede en hacker gruppe de kaldte for International Subversives. Assange nedskrev de tidlige reglerne i subkulturen: "Gør ikke skade på edb-systemer, som du bryder ind i (herunder smadrer dem), lav ikke om på oplysningerne i disse systemer (undtagen for at ændre logfiler for at dække dine spor), og del information". Organisationen Democracy Forum har sagt, at han er "Australiens mest berømte etiske hacker."[11]. Da det australske politi blev opmærksomme på denne gruppe, oprettede de "Operation Weather" til at undersøge den hacking som gruppen stod bag.

I september 1991 blev Assange opdaget i færd med at hacke sig adgang ind i Melbourne terminal Nortel, det canadiske teleselskab.[12] Assange blev sporet og fik efterfølgende ransaget hans hjem.[13] Han blev også rapporteret til at have haft adgang til computere der tilhørte et australsk universitet, USAF 7. Kommando gruppe i Pentagon [14] og andre organisationer, der var koblet på nettet via modem. Det tog tre år at få sagen for retten, hvor Assange blev sigtet for 31 tilfælde af hacking og relaterede forbrydelser. Nortel sagde hans indtrængen havde kostet dem mere end $100.000 dollars. Han erkendte sig skyldig i 25 anklager om hacking Seks anklager blev droppet. Han blev løsladt på betingelse af god opførelse efter at være blevet pålagt en bøde på $2100 dollars.[15]. Dommeren sagde "der er ingen beviser for, at det var noget andet end en slags intelligent nysgerrighed og glæden ved at kunne – hvad er udtrykket – surfe gennem disse forskellige computere", og udtalt at Assange ville være kommet i fængsel i op til 10 år, hvis han ikke havde haft en sådan forstyrret barndom.

I 2011 afslørede domstols dokumenter, at Assange hjalp Victoria Politi Child Exploitation Unit i 1993 ved at yde teknisk rådgivning og hjælp til at retsforfølge personer[16].

I 1993 blev Assange involveret i at starte en af de første offentlige internetudbydere i Australien, Suburbia Public Access Network[17][18]. Fra 1994 boede han i Melbourne, hvor han arbejdede som programmør og udvikler af fri software. I 1995 skrev han programmet Strobe, den første gratis og open source port scanner[19][20]. I 1997 var han med til at skrive bogen Underground: Tales of Hacking, Madness and Obsession on the Electronic Frontier[21]. I 1999 registrerede han det domæne leaks.org, men har selv påstået at han intet havde at gøre med at lække hemmelige dokumenter dengang[22].

Wikileaks[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikileaks

Assange studerede oprindeligt matematik og fysik på University of Melbourne mellem 2003 – 2006 [23], og kort studerede han filosofi og neurovidenskab, men gjorde ikke noget af dette færdigt. Den kendsgerning, at hans medstuderende var i gang med forskning for Pentagons DARPA, var efter sigende en faktor i at motivere ham til at droppe ud og begynde WikiLeaks, som blev lanceret i december 2006. Assanges rolle i Wikileaks er som chef for organisationen og talsmand, hans arbejde er frivilligt og ifølge Wikileaks og ham selv ulønnet[24].

Assange er flere gange blevet tildelt priser for sit arbejde, blandt andet Amnesty International Media Award i 2009 for at udgive materiale om politiske mord i Kenya[25] og han blev nomineret til Time magazine's Person of the Year 2010[26], fik 2010 den franske avis Le Monde Person of the Year. Assange fik i maj 2011 tildelt den australske fredspris fra Sydney Peace Foundation[27] og i juni 2011 Martha Gellhorn Pris for Journalisme.

Siden juni 2010 har Assange været eftersøgt af amerikanske myndigheder, da de anser ham for at være en trussel imod USA's sikkerhed, da 90.000 hemmelige NATO-dokumenter som angår USA's krigsførelse i Afghanistan blev publiceret på Wikileaks hjemmeside, inklusiv en video som er filmet fra en amerikansk helikopter i Irak, hvor nogen mener man ser civile blive dræbt. Talsmanden for de amerikanske myndigheder har anmodet andre lande om at undersøge i hvilken grad læksagerne strider mod deres lovgivning for sikkerhed og hemmelighedsstempling[28].

I januar 2011 kom det frem at produktionsselskabet Josephson Entertainment og Michelle Krumm Productions havde købt rettighederne til at lave en film om Julian Assange liv, ud fra biografien "Den farligste mand i verden" skrevet af Andrew Forwler[29].

Voldtægtsanklage i Sverige[redigér | redigér wikikode]

Julian Assange på balkon foran Ecuadors ambassade, august 2012

Assange blev den 7.december 2010 anholdt i den engelske hovedstad London da han meldte sig selv[30][31], efter at have været eftersøgt via Interpol for voldtægtsanklager, som han ifølge anklagen skulle have begået i Sverige i august 2010. Assange blev, efter flere mislykkede forsøg på at forhindre udlevering fra England til Sverige, dømt af retten i februar 2011 til at kunne udleveret, han har kæmpet imod udleveringen fordi han frygter at blive udleveret til USA fra Sverige, hvor han mener at han kan risikere dødsstraf for spionage[32].

Den 12. juli 2011, var Assange for retten ved High Court i London, hvor han efter at have anket sin dom skal have den afprøvet, Assange har næsten siden anholdelsen i december 2010 haft fodlænke og opholdt sig på en herregård i det østlige England[33]. High Court udskyd i første sin beslutning til et senere tidspunkt[34], men i november 2011 erklærede retten at Assange kunne udleveres til Sverige, hvilket han valgte at anke kort efter[35].

Den 19. juni 2012, kom det frem at Assange havde søgt diplomatisk asyl[36] i Ecuador og opholdte sig på landets ambassade i London[37], for at undgå udleveringen til Sverige. Den 16. august fik han diplomatisk asyl i Ecuador, Ecuadors udenrigsminister Ricardo Patino begrundede dette på en pressekonferanse samme dag "Vi mener, at Julian Assanges frygt er berettiget. Han risikerer at blive retsforfulgt politisk"[38], Assange opholder sig stadigt på ambassaden fordi Storbritanniens udenrigsminister på et pressemøde kort efter meddelte at engelsk politi vil anholde Assange så snart han kommer ud fra ambassaden og udlevere ham til Sverige. Assange valgte den 19. august at holde en tale ud fra en balkon på ambassaden, i denne appellerede han den amerikanske præsident Barak Obama om at "gøre det rigtige" og få indstillet efterforskningen at wikileaks, i sin tale takkede han også Ecuador for sit politiske asyl.[39]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Bag om WikiLeaks-grundlægger: Manden der vil ændre verdenshistorien". politiken.dk. 2010-11-28. http://politiken.dk/udland/ECE1128085/bag-om-wikileaks-grundlaegger-manden-der-vil-aendre-verdenshistorien/. 
  2. [www.couriermail.com.au/news/queensland/wikileaks-founder-julian-assange-a-born-and-bred-queenslander/story-e6freoof-1225898281283 "Wikileaks founder Julian Assange a born and bred Queenslander". The Courier-Mail. 29 July 2010. Retrieved 4 December 2010.]
  3. Leigh, David (30 January 2011). "Julian Assange: the teen hacker who became insurgent in information war". The Guardian. Retrieved 18 May 2011.]
  4. Feain, Dominic (29 July 2010). "WikiLeaks founder's Lismore roots". The Northern Star. Retrieved 18 May 2011.]
  5. The WikiFreak: In a new book one author reveals how she got to know Julian Assange and found him a predatory, narcissistic fantasist, dailymail.co.uk, 7. august 2011
  6. Assange 'dressed as old woman' to evade CIA, abc.net.au, 31. januar 2011
  7. [www.time.com/time/world/article/0,8599,2034276-3,00.html Calabresi, Massimo. (2 December 2010) WikiLeaks' War on Secrecy: Truth's Consequences. TIME. Retrieved on 14 February 2011.]
  8. Brown, Anne-Louise (1 December 2010). "Wikileaks founder son of puppeteers". GoldCoast.com.au. Retrieved 18 May 2011.
  9. Obrist, Hans Ulrich (May 2011). "In Conversation with Julian Assange, Part I". e-flux. Retrieved 7 May 2011
  10. Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). "No Secrets: Julian Assange's Mission for Total Transparency". The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  11. "PdF Conference 2010: Speakers". Personal Democracy Forum. Retrieved 16 June 2010.
  12. Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). "No Secrets: Julian Assange's Mission for Total Transparency". The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  13. Khatchadourian, Raffi (7 June 2010). The New Yorker. Retrieved 16 June 2010.
  14. Weinberger, Sharon (7 April 2010). "Who Is Behind WikiLeaks?". AOL. Retrieved 16 June 2010.
  15. Lagan, Bernard (10 April 2010). "International man of mystery". The Sydney Morning Herald. Retrieved 16 June 2010.
  16. Steve Butcher (12). "Assange helped our police catch child pornographers". The Age.
  17. Greenberg, Andy. "An Interview With WikiLeaks' Julian Assange". Forbes. Retrieved 16 December 2010
  18. "Suburbia Public Access Network". Suburbia.org.au. Retrieved 4 December 2010.
  19. Assange stated, "In this limited application strobe is said to be faster and more flexible than ISS2.1 (an expensive, but verbose security checker by Christopher Klaus) or PingWare (also commercial, and even more expensive)." See Strobe v1.01: Super Optimised TCP port surveyor
  20. "strobe-1.06: A super optimised TCP port surveyor". The Porting And Archive Centre for HP-UX. Retrieved 16 June 2010.
  21. smh.com.au, April 10, 2010, International man of mystery
  22. Barrowclough, Nikki (22 May 2010). "Keeper of secrets". The Age. Retrieved 16 June 2010.
  23. b.dk, Julian Assange ukendte barndom, Af Anne Funch, 9. december 2010
  24. ”Leak-o-nomy: The Economy of WikiLeaks”, 1. april 2010, stefan-mey.com
  25. «Amnesty Media Awards Shortlist 2009», Amnesty.org.uk 11. juni 2009.
  26. http://newsfeed.time.com/2010/12/13/julian-assange-readers-choice-for-times-person-of-the-year-2010/ NewsFeed.Time.com: Julian Assange: Readers' Choice for TIME's Person of the Year 2010
  27. WikiLeaks' Assange gets Australian peace prize, Reuters.com, 10. maj 2011
  28. U.S. Urges Allies to Crack Down on WikiLeaks , thedaliybeast.com, 10. august 2010
  29. dr.dk – Kultur, 21. jan. 2011, Julian Assange får egen Hollywood-film
  30. Julian Assange anholdt – Globalt | www.b.dk
  31. Julian Assange for retten i dag – dr.dk/Nyheder/Udland
  32. Assange frygter unfair retssag og dødsstraf – Politiken.dk
  33. Wikileaks-stifter har været i fodlænke i et halvt år, Politiken.dk, 17. juni 2011
  34. Wikileaks' Julian Assange extradition decision deferred, bbc.co.uk, 13 July 2011
  35. Julian Assange går til Højesteret, dr.dk, af ritzau / marb, 15. november 2011
  36. BBC News - Q&A: Julian Assange and asylum
  37. Assanges mor: Min søn er desperat, Ekstra Bladet, 20.juni 2012
  38. Assange får politisk asyl, Ekstra Bladet, 16. august 2012
  39. Assange appellerer direkte til Obama, Ekstra Bladet, 19. august 2012