Jurist

En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura. Titlen er ikke beskyttet og kan derfor påberåbes af alle, som beskæftiger sig med jura, og i teorien også af dem, som ikke gør. Derimod er cand.jur. (candidatus/candidata juris) en beskyttet titel for en person, som har bestået en juridisk kandidateksamen og dermed opnået kandidatgraden i jura / retsvidenskab. Cand.merc.(jur.) er ligeledes en beskyttet titel for dem, som har opnået kandidatgraden i erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Titlerne som cand.jur. og cand.merc.(jur.) erhverves alene i kraft af uddannelse. Selv om betegnelsen jurist ikke er beskyttet, anvendes den normalt kun om personer, som har en af disse kandidatgrader.

Juridiske uddannelser i Danmark

Den juridiske kandidateksamen

I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for jura, der er latinsk flertalsform af jus, der betyder ret. Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og kirkeretten (også kaldet kanonisk ret).

I 1736 oprettede staten en juridisk embedseksamen for at kvalificere sine embedsmænd. Den gav ret til titlen candidatus juris, forkortet cand.jur. Frem til 1920 skulle man være uddannet cand.jur. for at få en stilling i centraladministrationen. Der blev dog givet enkelte dispensationer.

Det danske jurastudium består i dag af en bacheloruddannelse af tre års varighed og en kandidatuddannelse af to års varighed. Gennemførelsestiden er ofte længere end de normerede fem år. En uddannet bachelor må kalde sig "bachelor (BA) i jura" og på engelsk "LL. B." eller "Bachelor of Laws".^[1] En færdiguddannet kandidat må kalde sig "cand.jur." (candidatus/candidata juris) og på engelsk "LL. M." eller "Master of Laws".^[2]

Uddannelsen blev tidligere afsluttet med en egentlig embedseksamen.

I Danmark er uddannelsen normeret til fem år og kan tages ved

Oprindeligt har samtlige fag været obligatoriske de første tre år (bacheloruddannelsen). Der er i løbet af de seneste år indført begrænset valgfrihed omkring enkelte mindre fag i bacheloruddannelsen. Herefter følger en overbygning på to år, hvor den studerende stort set kan vælge frit blandt juridiske fag og specialisere sig inden for et givent retsområde.

Overbygningen afsluttes med et speciale og fører til graden cand.jur. Enkelte kandidater fortsætter herefter på den treårige forskeruddannelse i retsvidenskab, der afsluttes med ph.d.-graden, og der foreligger tillige muligheden for at skrive disputats for at opnå den juridiske doktorgrad, dr.jur.

En række offentlige embeder og lovregulerede erhverv kan kun besættes af juridiske kandidater. De juridiske kandidater er således de eneste, der kan opnå bestalling som advokat, udnævnes til dommer eller som Folketingets Ombudsmand. Juridiske kandiater har tillige monopol på stillingerne som offentlig anklager, fx anklagerfuldmægtig, anklager, senioranklager, politiadvokat, chefanklager i en politikreds, auditør og statsadvokat.

Tidligere havde juridiske kandidater også monopol på stillingen som politimester, men her er en juridisk kandidateksamen ikke længere et krav. Dog har alle udpegede politidirektører (før 1. januar 2007 benævnt politimestre) siden denne ændring været juridiske kandidater.

Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse

Det er også muligt at uddanne sig til henholdsvis bachelor (HA(jur.)) og kandidat (cand.merc.(jur.)) i erhvervsjura ved Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet samt CBS. Det er en uddannelse der både indeholder juridiske og erhvervsøkonomiske elementer. Kandidater i erhvervsjura (cand.merc.(jur.)) kan videreuddanne sig til ph.d. inden for faget, og har derudover mulighed for at tage doktorgraden dr.merc.jur..

Referencer

^ "Uddannelsesbekendtgørelsen, § 13". Retsinformation. 19. december 2013. Hentet 22. marts 2014. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |undefined= (hjælp)
^ "Uddannelsesbekendtgørelsen, Bilag 1: De enkelte kandidatuddannelser". Retsinformation. 19. december 2013. Hentet 22. marts 2014. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |undefined= (hjælp)

Eksterne henvisninger

[1] "Uddannelsesbekendtgørelsen, § 13". Retsinformation. 19. december 2013. Hentet 22. marts 2014. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |undefined= (hjælp)

[2] "Uddannelsesbekendtgørelsen, Bilag 1: De enkelte kandidatuddannelser". Retsinformation. 19. december 2013. Hentet 22. marts 2014. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |undefined= (hjælp)

[1]

[2]