Karl den Store

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. nov. 2014, 17:50 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robotassisteret flertydig: Karloman - Ændrede link(s) til Karloman 1.)
Statue af Karl den Store i Frankfurt. Han bærer den verdslige magts symbol, rigssværdet, og kejsermagtens symbol, rigsæblet, dvs. jordkloden.
Karl den Stores signatur

Karl den Store (på tysk: Karl der Große, på latin: Carolus Magnus, på fransk/engelsk: Charlemagne[1]) (742 eller 74828. januar 814 i Aachen) var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin død i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da denne døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien via Roncesvallespasset, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet.

773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel.

Han var den første "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918.

Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne.

Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin.

Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland – to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie.

Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag."

Han blev fulgt af sønnen Ludvig den Fromme.

Se også

Kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Foodnoter

  1. ^ Charlemagne, Encyclopedia Brittanica