Vender
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Venderne var et slavisk folk af samme gruppe som polakkerne, tjekkerne og slovakkerne (se vestslavisk sprog). De trængte frem langs sydkysten af Østersøen i det 10.-12. århundrede og foretog røveriske overfald langs de danske kyster. Enkelte slog sig ned og oprettede egne landsbyer (f.eks. landsbyer på Lolland, som ender på -itse, som Tillitse, Binitse og Kuditse). Stedsnavnene Vindeby og Vindemark er navne som er givet af vendernes danske naboer. [1] Under deres fremtrængen mod nordvest nåede de så langt som til det østlige Holsten.
De er beskrevet som et godmodigt folk, dog med en vis snuhed. De var berømte for gæstfrihed og hjælpsomhed, men også for tyvagtighed.
Da de havde mest magt, trængte de op i Jylland, hvor kong Magnus den Gode af Norge og Danmark standsede dem efter slaget på Lyrskov Hede. Den endelige nedkæmpning af dem blev foretaget under ledelse af kong Valdemar 1. og biskop Absalon, hvis hærstyrker erobrede og ødelagde vendernes helligdom for Svantevit ved Arkona på Rügen.
Det mest brugte vendiske personnavn i Danmark er Preben, der kom med slægten Podebusk, som er en gren af en vendisk fyrsteslægt på Rügen. Prebens slaviske form er Pritbor. Fra 1395 kender vi Pritbiorn van Pudbuz (= Preben Podebusk). [2]
I dag er der kun to vendiske grupper, der stadig eksisterer: sorberne i Lausitz (østlige Tyskland) og kasjuberne i Pommern (nordlige Polen).
