Vender
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Venderne var et slavisk folk af samme gruppe som polakkerne, tjekkerne og slovakkerne (se vestslavisk sprog). De trængte frem langs sydkysten af Østersøen i det 10.-12. århundrede og foretog røveriske overfald langs de danske kyster. Enkelte slog sig ned og oprettede egne landsbyer (f.eks. landsbyer på Lolland, som ender på -itse). Under deres fremtrængen mod nordvest nåede de så langt som til det østlige Holsten.
De er beskrevet som et godmodigt folk, dog med en vis snuhed. De var berømte for gæstfrihed og hjælpsomhed, men også for tyvagtighed.
Da de havde mest magt, trængte de op i Jylland, hvor kong Magnus den Gode af Norge og Danmark standsede dem efter slaget på Lyrskov Hede. Den endelige nedkæmpning af dem blev foretaget under ledelse af kong Valdemar 1. og biskop Absalon, hvis hærstyrker erobrede og ødelagde vendernes helligdom ved Arkona på Rügen.
