Kefir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kefirkorn

Kefir er produktet af en gæringsproces foretaget af en koloni af symbiotiske bakterie- og gærarter i mælk. Kolonien er et eksempel på en såkaldt SCOBY (Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast). Mælkekefiren stammer fra Kaukasus, og har – mere eller mindre videnskabeligt – været koblet sammen med folks lange levealder[1]. Kolonien består af en matrix af polysaccharider udskildt af visse bakterier, hvori hele kolonien lever. Produktion af kefir består normalt af en gæringsproces ved stuetemperatur i mælk i et døgns tid. Væskefasen (kefiren) sies fra og kefiregrynende tilsættes ny mælk. Kefir opbruger laktose og andre sukkerarter, hvorfor den også tåles af laktose-lavtolerante, og producere bland andet mælkesyre, ethanol og korte fedtsyre[2][3]. Kefir har konsistens som drikkeyoghurt, en syrlig smag og en lav alkoholprocent.

Der findes også vandkefir, en kefir-type, der vokser i vand snarere end mælk.

  1. http://users.sa.chariot.net.au/~dna/kefirpage.html#traditional-kefir
  2. http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=100585
  3. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0889157599908426
Mad og drikke Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.