Mad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forskellige frugter og grøntsager.

Mad er en essentiel energikilde for både mennesker og dyr. Mennesker og dyr optager primært planter og kød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for planteædere, medens mennesker, der kun spiser planter, frugt og grøntsager kaldes for vegetarer. Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag med ved hjælp af landbrug og fiskeri, og jagt. Mad kommer ofte fra planter, dyr eller andre kategorier som svampe eller gærede produkter som alkohol. Vand kan også regnes som er en meget vigtig del af kosten.

De fleste lande har en nationalret.

Kilder til mad[redigér | redigér wikikode]

Planter[redigér | redigér wikikode]

Planter er langt på vej til at blive den største kilde til mad for mennesker. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer som bidrager til at frøet spirer. Blandt spiselige frø findes korn (fx hvede, majs og ris), bælgfrugter (fx bønner, ærter og linser) og nødder. Nogen frøsorter bruges også til at producere madolie, for eksempel valnødder, solsikkefrø, rapsfrø, oliven og sesamfrø.

Frugt er i botanisk forstand sprednings enheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter som er vigtige nærings-kilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de også til at sprede frøene. Frugt udgør en væsentlig del af indholdet af kosten i de fleste kulturer.

Grønsager er en anden, meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grønsager inkluderer blandt andet rodvækster (fx kartoflerer og gulerødder), bladvækster (fx spinat og salat) og kålvækster (fx blomkål og broccoli). Mange urter og krydderier er også grønsager. Flere grønsager, som for eksempel tomater og auberginer, er frugter i botanisk forstand.

Dyr[redigér | redigér wikikode]

Dyr udgør som en direkte madkilde ved at kød, indre organer eller blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder, for eksempel til produktion af mælk (geder, køer, får og kameler) og æg (høns, ænder og gæs).

Måltider[redigér | redigér wikikode]

Man spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:

Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med.

Specielt i weekenden om formiddagen er en del danskere begyndt at spise Brunch i stedet for morgenmad og frokost.

skovtur medbringes mad og spisningen kaldes picnic eller bare frokost

Energibehov[redigér | redigér wikikode]

Det er forskelligt, hvor meget energi en person behøver. Det vurderes efter aldersgruppe, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre end påkrævet, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.

Kostpyramiden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Madpyramiden
  • Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
  • Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker Walter Willett. Han anbefaler et højt indtag i form af plante-olier og et lavt indtag af kulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.

Dansk mad[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dansk mad

Dansk mad er traditionelt Hakkebøf, med brun sovs og kartofler.

Europæisk madkultur[redigér | redigér wikikode]

Den europæiske madkultur er bredt varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere," og "frøædere" er nogle klassiske.

Politiske, kulturelle og religiøse forhold[redigér | redigér wikikode]

Ritualer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ritual

Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Natværdmåltidet står centralt i kristen liturgi og teologi, og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring pesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.

Faste[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Faste

At faste indebærer ofte at man afstår fra mad, og i nogen tilfælde også drikkevare, i de givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellige funktioner indenfor religioner som kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene med at faste.

Tabu[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: tabu

Nogen religioner har regler for hvilken mad man kan spise og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød som ikke er tilberedt efter halal-skikken. En jøde må følge kasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er at kød fra svin og enkelte andre dyrearter ses på som urent. Indenfor hinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af mælken de giver.

Sultestrejke[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: sultestrejke

Sultestrejke er en form for civil ulydighed hvor en eller flere personer lader være med at tage føde til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse. Den mest kendte sultestrejke i Norge er Alta-aktionen i 1979.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: