Kragefugle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kragefugle ?
Blå skovskade Cyanocitta cristata
Blå skovskade Cyanocitta cristata
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Corvidae
Vigors, 1825
Udbredelsen af kragefuglene
Udbredelsen af kragefuglene
Alpealliken er den fugl, der kan yngle i de højeste højder

Kragefugle (Corvidae) er en familie af fugle, der omfatter omkring 130 arter fordelt på 21 slægter. Kragefuglene er de største blandt spurvefuglene og regnes ofte for at være blandt de mest intelligente fugle. Mange arter er altædende, især blandt de store, sorte arter af slægten Corvus, mens andre, ofte de mindre og mere farvestrålende, er fødespecialister. Kragefuglene er udbredt over hele verden, især i de tempererede egne.

Fællestræk[redigér | redigér wikikode]

Mange arter er sociale og nogle yngler i kolonier, mens andre er stærkt territoriehævdende. De fleste arter er forholdsvis nemme at kende fra hinanden. I Danmark kan dog sortkrager og unge råger forveksles.

Kønnene er ens af udseende. Fældningen af fjerdragten foregår efter yngletiden. Ravnen, der har de længste fjer, begynder dog allerede fældningen, når ungerne klækkes. De fleste arter bygger deres rede i træer eller på klippeafsatser. Reden kan være overdækket som hos husskade, men bygges sjældent i hulrum. Antallet af æg varierer mellem to og ti. Rugetiden er typisk 16-21 dage og ungerne fodres i reden af begge mager i 3-6 uger, længst hos de største arter.

Slægter[redigér | redigér wikikode]

Familien af kragefugle tæller 21 slægter, hvor Corvus er den største med 46 arter, der er udbredt i alle verdensdele. En anden stor slægt er Cyanocorax med 17 arter fra Latinamerika. De øvrige slægter tæller hver højst 7 arter.[1]

Arter[redigér | redigér wikikode]

Danske arter[redigér | redigér wikikode]

I Danmark findes syv arter som faste ynglefugle:

Desuden yngler nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) muligvis i landet. Den er især ynglende efter "invasioner" fra nord eller øst.

Øvrige europæiske arter[redigér | redigér wikikode]

Yderligere fire arter yngler i Europa:

Desuden er sibirisk allike (Coloeus dauuricus) en sjælden gæst.

Klassifikation som tribus[redigér | redigér wikikode]

Kragefugle er også blevet klassificeret som en tribus (stamme) kaldet Corvini (i underfamilien Corvinae i familien Corvidae). Ifølge projektet The Taxonomicon, der baserer sig på ny fylogenetisk viden om arternes slægtskab, er kragefuglenes opdeling i slægter således (i januar 2006):[2]

  • Platylophus
  • Platysmurus
  • Gymnorhinus
  • Cyanocitta
  • Aphelocoma
  • Cyanolyca
  • Cyanocorax
  • Psilorhinus
  • Calocitta
  • Garrulus
  • Perisoreus
  • Urocissa
  • Cissa
  • Cyanopica
  • Dendrocitta
  • Crypsirina
  • Temnurus
  • Pica
  • Zavattariornis
  • Podoces
  • Pseudopodoces
  • Nucifraga
  • Pyrrhocorax
  • Ptilostomus
  • Corvus

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org
  2. Project: The Taxonomicon

Kilder[redigér | redigér wikikode]