Gråkrage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Gråkrage ?
Hooded Crow (Corvus cornix) (11).jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Corvidae (Kragefugle)
Slægt: Corvus
Art: C. cornix
Videnskabeligt artsnavn
Corvus cornix
Linnaeus, 1758
Gråkragens udbredelse.
Gråkragens udbredelse.
Gnome-speakernotes.svg
Gråkrage
Lyden af en gråkrage

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Gråkrage (latin: Corvus cornix) er en 47 centimeter stor spurvefugl, der yngler i det nordvestlige og centrale Europa og i Mellemøsten. Det er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den findes både på landet og i byerne. Dens stemme er et hæst kraa-kraa-kraa, der har givet fuglen dets navn.

Yngleforhold[redigér | redigér wikikode]

Gråkrage lever ofte af affald i byerne, her i Haifa, Israel.

Gråkragen yngler almindeligt i Danmark, oprindeligt kun i det åbne land med spredte træer, men nu også almindeligt i byernes parker, haver og kirkegårde. De fleste fugle overvintrer i landet, men en betydelig del trækker dog bort til Vest- og Sydvesteuropa om vinteren.

Reden bygges i træer og ofte benyttes samme rede flere år i træk. Fra midt i april til ind i maj lægger den 4-6 grønlige æg med grå eller brune pletter, der mest udruges af hunnen.

Føde og jagttid[redigér | redigér wikikode]

Gårkragens føde er meget varieret, idet den f.eks. både æder insekter, orme, ådsler og fugleunger.

Dens fjender kan f.eks. være ræve og mennesker. Kragerne kan jages i perioden 1. september til 31. januar og den må desuden reguleres ved skydning i februar og ved fældefangst i marts og april. Der nedlægges årligt omkring 90.000 krager i Danmark.[1][2]

Sortkragen[redigér | redigér wikikode]

Gråkrage er nært beslægtet med sortkrage og tidligere betragtede man dem som værende to underarter af samme art, men nyere undersøgelser påviser, at de to underarter er så forskellige, at de bør opfattes som hver deres art. I de områder hvor de to former overlapper, hybridiserer de og danner mellemformer (fx i Sønderjylland), hvilket har bidraget til forvirringen, om de skulle betragtes som arter eller underarter. Gråkragen inddeles i fire underarter, hvor cornix findes i Danmark, mens sortkragen deles i to underarter, med corone i Danmark og Sydvesteuropa.

Flere undersøgelser i 1990'erne fra områder i bl.a. Italien, hvor der er overgangszoner mellem populationer af sortkrage og gråkrage, viste at 'blandede' ynglepar havde betydelig mindre ynglesucces end rene sortkrage- eller gråkragepar. Den mindre ynglesucces omhandlede både kuldstørrelse, ægvolumen og klækningssucces. Desuden iagttoges kragerne oftest i rene flokke af enten grå- eller sortkrager og antallet af blandede par var mindre end man skulle forvente, hvis valget af mage var tilfældigt. Også indbyrdes forskelle mellem gråkragers og sortkragers stemmer blev registreret i den italienske overgangszone. Disse undersøgelser af underarterne corone og cornix har tilsammen betydet, at gråkrage og sortkrage nu betragtes som forskellige arter.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]