Kragujevac

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kragujevac
Крагујевац Rediger på Wikidata
Kragujevacs byvåben Kragujevacs byflag
Overblik
Land Serbien Serbien
Grundlagt 1476 Rediger på Wikidata
Postnr. 34000 Rediger på Wikidata
Telefonkode 34 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) KG Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 150.623 (2018)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 865 km²
 - Befolknings­tæthed 174 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 180 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.kragujevac.rs
Oversigtskort

Kragujevac (serbisk: Крагујевац) er med sine 150.623 (2018)[1] indbyggere den fjerdestørste by i Serbien.

Det første gymnasium i Serbien blev grundlagt i byen i 1833/1838. Byen har en stor våbenfabrik samt bilfabrikken "Zastava", som laver Fiat-biler. Foruden dette havde byen (i det gamle Jugoslavien) mange tekstilfabrikker, som leverede tøj til mange lande i Europa, blandt dem også Danmark.

Byen nævntes første gang i den tyrkiske optegning fra 1476 som "Kragujofca" (tidligere torv). Under den tyske okkupation blev den lokale befolkning massakreret som hævn for partisanangrebet på de tyske tropper. Den 21. oktober 1941 blev flere tusinde indbyggere dræbt, blandt dem eleverne fra Kragujevac 1. Gymnasium. Monumentet V3 (som står for tredje 5. klasse) minder om de henrettede elever.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Kragujevac den 21 -10 - 1941. Tyskerne arrester befolkningen og fører dem til henrettelse

Byen var det første hovedsæde for den moderne serbiske stat (1818-1841). Her blev grundlagt det første gymnasium i 1833, den første videregående skoleinstitution i Serbien i 1838, den første ret i 1820, det første teater i 1835, den første avis "Novine srbske" (den Serbiske avis), det første apotek, kunstgalleri, museum, bibliotek mm.

Beboelsen nævntes allerede i den anden halvdel af det 15. århundrede i de tyrkiske optegnelser som en landsby med 32 huse. Navnet stammer fra fuglen "Kraguj" som i middelalderen brugtes til jagt. Efter flere århundreder under det Osmanniske rige (og Østrig-Ungarn 1718-1739) blev byen befriet fra tyrkerne i 1815 og 3 år senere blev den udråbt til hovedstad for den nydannede stat. Derefter startede byens hurtige fremgang, grundlæggelse af institutioner af national betydning og massiv tilgang af indbyggere. I 1853, da den første kanon blev støbt, startede industrifremstillingen i Serbien. Fra dengang er byen kendt som industricenter, frem for alt for betydelig våbenproduktion og fra halvdelen af det 20. århundrede fremstilling af biler.

Den 21. oktober 1941 var den sorteste dag i byens historie, da der i Šumarice blev henrettet 7.000 indbyggere, blandt dem skoleelever og lærere. Til minde om dem afholdes hvert år den 21. oktober i Kragujevac "Den Store skoletime". Efter den 2. verdenskrig voksede byens industri, bilproduktionen startede og der kom massiv vækst i indbyggertallet. Dette fremskridt fortsatte indtil NATO-styrkerne bombede og ødelagde bilfabrikken, og følgerne af dette kan mærkes endnu.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b UNdata | record view | City population by sex, city and city type, United Nations Statistics Division, hentet 17. december 2019 (fra Wikidata).

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]