LO

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se LO (flertydig). (Se også artikler, som begynder med LO)
LO's formand Harald Børsting taler ved et 1. maj-arrangement i Roskilde 2012

LO - eller Landsorganisationen i Danmark - er en faglig hovedorganisation for 18 danske fagforbund. LO varetager især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver. LO's modpart på arbejdsgiversiden er Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Indholdsfortegnelse

[redigér] LO - opbygning og struktur

LO tager sig af fagbevægelsens overordnede opgaver på tværs af faglige områder. LO er det forum, hvor medlemsforbundene koordinerer indsatser og holdninger, når det er hensigtsmæssigt.

LO er faglig hovedorganisation for 18 medlemsforbund, der hver især har mellem 650 og 382.000 medlemmer. I alt er således 1.017.021 (pr. 2008) lønmodtagere organiseret i et forbund under LO-paraplyen.

De 18 fagforbund, der er medlem af LO er:

[redigér] Karteller indenfor LO

[redigér] Ledelse

LO's øverste myndighed er kongressen, der indkaldes hver 4. år (sidste gang i 2007). Kongressen vælger bl.a. formand og næstformand.

Siden LO's kongres i 2007 har formanden heddet Harald Børsting og næstformanden Lizette Risgaard.

Indtil midten af 1990'erne udpegede Socialdemokratiet to medlemmmer til LO's forretningsudvalg, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selv om det tætte organisatoriske bånd ikke længere er der, arbejder LO og Socialdemokratiet fortsat nært sammen.

[redigér] LO's opgaver

LO er forbundenes fælles stemme i forhold til Folketinget, Regeringen og EU. LO deltager i trepartsforhandlinger om lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og afgiver høringssvar til lovgivning på hele velfærdsområdet.

LO indgår og reviderer hovedaftaler med arbejdsgiverorganisationerne og koordinerer overenskomstforhandlinger og -konflikter i visse situationer.

LO repræsenterer medlemsforbundene i de internationale arbejdstagerorganisationer som den Nordiske Faglige Sammenslutning (NFS), den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) og International Faglig Sammenslutning (IFS). LO har et kontor i Bruxelles, der påvirker lovgivningsprocessen i EU. LO deltager i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO, der fastlægger rammerne for, hvordan samhandelen mellem landene foregår og repræsenterer lønmodtagerne i FN-organet ILO, der er den Internationale arbejdsorganisation.

LO's juridiske afdeling fører medlemsforbundenes sager i arbejdsretten og LO giver de enkelte forbund juridisk bistand på konkrete områder, når forbundene ønsker det.

[redigér] Det danske arbejdsmarked

Grundstenen i LO's virke er den såkaldte 'danske model'. Det danske arbejdsmarkedssystem bygger på selvstyre - i modsætning til lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold.

Ideen om, at arbejdsmarkedets parter drøfter og aftaler væsentlige spørgsmål, blev grundlagt med Septemberforliget i 1899, der senere blev til Hovedaftalen - arbejdsmarkedets grundlov. Det danske arbejdsmarked er derfor karakteriseret ved, at der ikke lovgives på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler reglerne, ikke Folketinget eller regeringen.

[redigér] LO’s formænd

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog