Dansk Sygeplejeråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dansk Sygeplejeråd (i forkortet form DSR) er den faglige organisation, hvis formål er at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser.[1]

Dansk Sygeplejeråd forener studerende, ledere og alle andre sygeplejersker i én organisation, som taler sygeplejerskernes sag. Organisationen forhandler overenskomster for sygeplejerskerne og arbejder for at udvikle sygeplejefaget, kvaliteten i sundhedsvæsenet samt sygeplejerskernes karriere- og uddannelsesmuligheder. Dansk Sygeplejeråd har ca. 73.000 medlemmer (år 2012).[2]

Organisationens formand har fra september 2009 været sygeplejerske Grete Christensen.[3] Herudover tæller formandskabet 1. næstformand Anni Pilgaard, mens 2. næstformand er Dorte Steenberg. Tillige sidder DSR's fem kredsformænd, fem kredsnæstformænd, formanden for Lederforeningen i DSR og repræsentant for de sygeplejestuderendes organisation SLS i hovedbestyrelsen.[4] Dansk Sygeplejeråd har formandskabet for Sundhedskartellet[5] og er en del af hovedorganisationen FTF.[6]

Organisationen udgiver fagbladet Sygeplejersken, som udkommer 14 gange om året.[7] Første udgave blev trykt i 1901 under titlen Tidsskrift for Sygepleje.[8] Herudover udgives ledermagasinet Forkant fire gange årligt til de ledende medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.[9]

Dansk Sygeplejeråds medlemsemblem illustrerer med et gyldent firkløver i midten, som sygeplejerskerne kan vælge at bære på uniformen eller tøjet. (læs mere om emblemet neden for).[10]

DSR flyttede ind i DFDS' gamle hovedkvarter, Kvæsthuset, på Sankt Annæ Plads ved Kvæsthusbroen i 2005.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Initiativet til en standsforening for sygeplejersker blev taget af en ikke-sygeplejerske, Charlotte Norrie, som forinden havde modtaget en kort oplæring i sygepleje på Almindelig Hospital og Dronning Louises Børnehospital.[12]

I juni 1899 deltog Norrie i en kvindekonference i London for at undersøge hvorledes de engelske sygeplejersker havde organiseret sig i British Nurses’ Association. Efter denne konference gik Charlotte Norrie i gang med at etablere Dansk Sygeplejeråd. Ved det stiftende møde blev Norrie valgt som formand, men efterfølgende blev hun anklaget for at have kuppet foreningen og ikke selv havde den nødvendige udddannelse som sygeplejerske til at være medlem af og slet ikke formand for Dansk Sygeplejeråd. Endvidere blev hun kritiseret for at blande sygeplejesagen sammen med kvindesagen.[12]

Konflikten i foreningen blev løst på en ny stiftende generalforsamling i oktober 1899, hvor sygeplejerske Henny Tscherning enstemmigt blev valgt som formand. Med valget af Henny Tscherning blev der lagt distance til kvindesagen, og sygeplejerskernes uddannelse og levevilkår blev foreningens hovedsager. Henny Tscherning var Dansk Sygeplejeråds formand i 28 år indtil hun i 1927 valgte at forlade formandsposten.[12]

Emblem[redigér | redigér wikikode]

Samme år som Dansk Sygeplejeråd blev stiftet, blev emblem for Dansk Sygeplejeråd udformet. Emblemet udleveres ved medlemskab af Dansk Sygeplejeråd,[13] og er jævnfør Dansk Sygeplejeråd et symbol på dansk sygepleje,[14] der i dag bæres i den næsten samme oprindelige design.[14] Emblemet er rundt med en hvid ring omkring et rødt felt, der indeholder et gyldent firkløver. Den røde farve symboliserer kærligheden som grundlag for arbejdet, firkløveret symboliserer lykke i arbejdet. Endelig er de rød/hvide farver valgt for at symbolisere den danske nationalitet. Emblemet er nummereret og betragtes som personligt for den pågældende sygeplejerske, men er Dansk Sygeplejeråds ejendom, hvorfor emblemet skal tilbageleveres ved udmeldelse af fagforeningen eller ved dødsfald.[10]

Formænd[redigér | redigér wikikode]

Følgende personer har været formand i Dansk Sygeplejeråd:

Navn Periode
Charlotte Norrie 21. juli 1899 – 5. oktober 1899
Henny Tscherning 1899-1927
Charlotte Munck 1927-1932
Gustava Hjort konstitueret juli 1932 – april 1933
Margrethe Koch 1933-1934
Gustava Hjort konstitueret september 1934- marts 1935
Elisabeth With 1935-1941
Maria Madsen 1941-1968
Kirsten Stallknecht 1968-1996
Jette Søe 1996-2000
Connie Kruckow 2000-2009
Grete Christensen 2009-

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Elsie de Wolfe c1917.jpg Sygepleje & Sundhedspleje
Generelt: AutorisationslovenHjemmeplejeHospitalOmsorgPlejePlejehjemPræhospitalSocial- og sundhedsuddannelser i DanmarkSundhedsplejeSygehusSygeplejeSygeplejerskelovenSygeplejevidenskab
Plejepersonale (sygeplejepersonale og sundhedsplejepersonale): AkutsygeplejerskeBeskæftigelsesvejlederDiakon, DiakonisseHandicaphjælperHjemmehjælperOmsorgsmedhjælperPlejehjemsassistentPlejerSocial- og sundhedsassistentSocial- og sundhedshjælperSundhedsplejerskeSygehjælper (civil)Sygehjælper (militær)Sygepasser (civil)Sygepasser (militær)Sygeplejer (plejer)Sygeplejerske
Sygeplejeteoretikere: Virginia HendersonFlorence NightingaleMerry Elisabeth ScheelJoyce Travelbee
Fagforeninger, fagforbund, organisationer og virksomheder: Dansk SygeplejerådDSR BankFOA - Fag og ArbejdeFTFSundhedskartellet


Sundhedskartellets medlemsorganisationer

Dansk Sygeplejeråd | Dansk Tandplejerforening | Danske Psykomotoriske Terapeuter | Danske Bioanalytikere | Danske Fysioterapeuter | Ergoterapeutforeningen | Farmakonomforeningen | Foreningen af Radiografer i Danmark | Jordemoderforeningen | Kost- og Ernæringsforbundet | Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter |