Kristelig Fagbevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Kristelig Fagforening er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Kristelig A-kasse er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Kristelig Fagbevægelse
Forkortelse Krifa
Motto Et værdifuldt valg
Grundlæggelse 10. marts 1899
Type Fagforening og A-kasse
Hovedkontor Danmark Danmark, Aarhus
Koordinater 56°12′55″N, 10°08′44″E
Medlemmer 214.000 kunder
Landsformand Søren Fibiger Olesen
Øverste myndighed Repræsentantskabet
Webside http://www.krifa.dk

Kristelig Fagbevægelse (Krifa) var oprindeligt en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsgivere, men er i dag en faglig organisation for lønmodtagere, der står bag Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse.

Organisationen er en tværfaglig og tværpolitisk organisation med hovedkontor i Aarhus og 15 afdelingskontorer over hele landet.

Kristelig Fagbevægelse blev stiftet i 1899 under navnet Kristeligt Dansk Fællesforbund. Baggrunden var en frustration over de eksisterende fagforeninger og en tiltagende kamp mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.[1] Stifterne ønskede at skabe et alternativ til klassekampen. Det skete ved at indgå overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening, hvor de ansatte på den ene side fraskriver sig muligheden for at bruge strejke, og arbejdsgiverne på den anden side lockout. Det bærende princip var og er, at uoverensstemmelser så vidt muligt løses ved forhandlinger uden brug af strejke eller lockout, der kan benyttes på andre dele af det organiserede arbejdsmarked. Hvis forhandlinger ikke medfører enighed, afgøres uenigheden ved en voldgift.

Mærkesager og værdier [redigér]

Kristelig Fagbevægelse går ind for dialog og forhandling frem for konfrontation og strejke. De mener at strejke koster for meget, og at det rammer for mange uskyldige [2]. Derudover arbejder de imod, at lønmodtagere tvinges ind i en bestemt fagforening, og vandt i 2006 en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der gik imod eksklusivaftaler [3].

Organisationen melder rimelig klart ud, at de bygger på det kristne livs- og menneskesyn, men er ikke forkyndende virksomhed. Selvom de i folkemunde kaldes "Krifa", holder de stadig fast i navnet Kristelig Fagbevægelse. De beskriver sig selv som uafhængige af religiøse og politiske interesser.

I 2010 anklagede en tidligere Krifa-medarbejder Krifa for, at hun var blevet fyret fordi hun bl.a. ikke bad bordbøn, og derfor blev Krifa trukket i retten for religiøs diskrimination. Retten afgjorde dog, at der ikke var foregået ulovlig afskedigelse [4]. Kristelig Fagbevægelse angiver på deres hjemmeside, at de arbejder efter fire værdier: ansvar, kreativitet, resultater og respekt.

Et kontroversielt element i organisationens opbygning har været, at hovedbestyrelsesmedlemmer i Kristelig Fagbevægelse ifølge vedtægterne skulle være "bekendende kristne". Denne formulering er især blevet kritiseret på baggrund af organisationens meget synlige rolle i sagen mod eksklusivaftaler. På repræsentantskabsmødet i 2007 blev formuleringen ændret med den begrundelse, at den var i strid med forskelsbehandlingsloven, men man valgte ikke at afskaffe et krav om, at hovedbestyrelsesmedlemmer skal tilslutte sig organisationens grundlag, som er det kristne livs- og menneskesyn.

Mange af Krifas medlemmer af hovedbestyrelsen og regionale formænd er folk med baggrund i kirkelige miljøer herunder frikirker, frimenigheder, Indre Mission, KFUM og KFUK mv.

Formand for Krifa, Søren Fibiger Olesen, bekræfter, at fagforeningens top ifølge vedtægterne har pligt til at være tro over for det kristne livs- og menneskesyn.

"Man skal arbejde på at fremme det at være kristelig fagbevægelse. De værdier, der taget udgangspunkt i det kristlige, skal præge vores organisation. Det er det, man forpligter sig på," udtaler Søren Fibiger Olesen til pol.dk.

Historie [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]