International Labour Organization

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra ILO)
ILOs hovedkvarter i Geneve
Nobels fredspris
1969

International Labour Organisation (ILO) er den internationale arbejdsorganisation, underlagt FN. ILO blev grundlagt i 1919 som en del af Versaillestraktaten efter første verdenskrig og var underlagt Folkeforbundet. Efter nedlæggelsen af forbundet i 1946 overgik organisationen til FN. Formålet med ILO var at danne en organisation, der forsvarede arbejderes rettigheder på arbejdsmarkedet.

Med ”Declaration of Philadelphia” i 1944 blev organisationens mål udvidet til også at indeholde socialpolitik og generelle menneskerettigheder frem for blot at koncentrere sig om uretfærdig behandling som ansat.

ILO modtog i 1969 Nobels fredspris for arbejdet vedrørende fremme af arbejdstagerrettigheder, fred på tværs af de sociale klasser og støtte af u-lande.

I 1998 blev ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder vedtaget af regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra 177 lande[1]. Arbejdstagerrettighederne i FN's Global Compact fra 1999 har udgangspunkt i ILO's Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "The Global Compact - Network Nordic Countries". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 29. april 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 46°14′N 6°08′Ø / 46.23°N 6.13°Ø / 46.23; 6.13