LO

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se LO (flertydig). (Se også artikler, som begynder med LO)
LO's formand Harald Børsting taler ved et 1. maj-arrangement i Roskilde 2012

LO – eller Landsorganisationen i Danmark – er en faglig hovedorganisation for 18 danske fagforbund. LO varetager især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver. LO's modpart på arbejdsgiversiden er Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

LO – opbygning og struktur

LO tager sig af fagbevægelsens overordnede opgaver på tværs af faglige områder. LO er det forum, hvor medlemsforbundene koordinerer indsatser og holdninger, når det er hensigtsmæssigt.

LO er faglig hovedorganisation for 18 medlemsforbund, der hver især har mellem 393 og 344.396 medlemmer (ultimo 2011). I alt er 1.122.795 lønmodtagere således organiseret i et forbund under LO-paraplyen.[1]

De 18 fagforbund, der er medlem af LO er:[1]

Fagforbund Medlemstal
Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 10.013
Dansk Artist Forbund (DAF) 1.290
Dansk EL-Forbund 29.331
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund 4.319
Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet 16.063
Dansk Jernbaneforbund (DJF) 5.592
Dansk Metal 118.595
Fagligt Fælles Forbund (3F) 344.396
FOA - Fag og Arbejde 195.955
Fængselsforbundet i Danmark 3.345
HK/Danmark 290.306
Hærens Konstabel- og Korporalforening 4.372
Håndboldspillerforeningen 393
Malerforbundet i Danmark 11.296
Fødevareforbundet NNF 21.517
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) 38.312
Spillerforeningen (SPF) 1.003
Teknisk Landsforbund (TL) 26.697

Karteller inden for LO

Ledelse

LO's øverste myndighed er kongressen, der indkaldes hver 4. år (sidste gang i 2011). Kongressen vælger bl.a. formand og næstformand.

Siden LO's kongres i 2007 har formanden heddet Harald Børsting og næstformanden Lizette Risgaard.

Indtil midten af 1990'erne udpegede Socialdemokratiet to medlemmmer til LO's forretningsudvalg, ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selv om det tætte organisatoriske bånd ikke længere er der, arbejder LO og Socialdemokratiet fortsat nært sammen.

LO's opgaver

LO er forbundenes fælles stemme i forhold til Folketinget, Regeringen og EU. LO deltager i trepartsforhandlinger om lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og afgiver høringssvar til lovgivning på hele velfærdsområdet.

LO indgår og reviderer hovedaftaler med arbejdsgiverorganisationerne og koordinerer overenskomstforhandlinger og -konflikter i visse situationer.

LO repræsenterer medlemsforbundene i de internationale arbejdstagerorganisationer som den Nordiske Faglige Sammenslutning (NFS), den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) og International Faglig Sammenslutning (IFS). LO har et kontor i Bruxelles, der påvirker lovgivningsprocessen i EU. LO deltager i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO, der fastlægger rammerne for, hvordan samhandelen mellem landene foregår og repræsenterer lønmodtagerne i FN-organet ILO, der er den Internationale arbejdsorganisation.

LO's juridiske afdeling fører medlemsforbundenes sager i arbejdsretten og LO giver de enkelte forbund juridisk bistand på konkrete områder, når forbundene ønsker det.

Det danske arbejdsmarked

Grundstenen i LO's virke er den såkaldte 'danske model'. Det danske arbejdsmarkedssystem bygger på selvstyre – i modsætning til lande, hvor arbejdsmarkedet er styret af lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold.

Ideen om, at arbejdsmarkedets parter drøfter og aftaler væsentlige spørgsmål, blev grundlagt med Septemberforliget i 1899, der senere blev til Hovedaftalen – arbejdsmarkedets grundlov. Det danske arbejdsmarked er derfor karakteriseret ved, at der ikke lovgives på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler reglerne, ikke Folketinget eller regeringen.

LO’s formænd

Kildehenvisninger

  1. ^ a b "Medlemstal pr. 31. december 2011". LO. Hentet 2012-08-16.

Eksterne henvisninger