La Fayette

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
La Fayette
Disambig bordered fade.svg For fregatklassen, se La Fayette-klassen.

Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de La Fayette, også kendt som Marquis de La Fayette og La Fayette, (6. september 175720. maj 1834) var en fornem adelsmand, der som ung havde deltaget i Den amerikanske Frihedskrig (1775-83). Han var blevet meget begejstret for den amerikanske frihedserklæring om folkets rettigheder og drømte om at overføre disse idéer til Frankrig, og han var en af hovedmændene i udfærdigelsen af Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, der blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

La Fayette var kun to år, da hans far blev dræbt i slaget ved Minden. Hans onkel var blevet dræbt under belejringen af Milano i 1733 under den polske arvefølgekrig. La Fayette voksede op på godset Chavaniac i Auvergne, hvor nogle af markerne blev omtalt som "slagmarken" af bønderne, hvad der fik La Fayette til at se en kampklar Vercingetorix for sig. Da han var otte år, gik der vilde rygter i hans hjemegn om "uhyret i Gévaudan",[1] der ikke blot dræbte kvæget, men også kvinder og børn for at drikke deres blod. La Fayette og en kammerat strejfede forgæves om i skoven i håb om at møde uhyret. Nogle år senere, da han gik i skole hos Jesuiterordenen i Paris, blev han bedt om at skrive en stil om "den perfekte hest". La Fayette beskrev et dyr, der stejlede og smed rytteren af, straks det mærkede pisken – hvad La Fayette selv fik en omgang klø for at have skrevet.[2]

Senere i livet fik han identificeret den major Philips, der havde kommandoen over batteriet, der havde mejet hans fars regiment ned. Men som ung mand var den amerikanske sag en god nok mulighed for hævn, både over ydmygelserne, Frankrig blev udsat for i syvårskrigen, og for hans families andel i de tab, krigen medførte. I oktober 1777 skrev han til den franske udenrigsminister, Vergennes, som var meget forsigtig med at støtte de amerikanske kolonier: "- at påføre England skade, er at tjene (tør jeg sige hævne) mit land. Jeg tror på tanken om at sætte alle resurser ind fra hvert individ, der har den ære at være fransk." Som fjortenårig blev La Fayette indgiftet i den mægtige Noailles-klan, men følte sig utilpas ved Ludvig 15.s hof i Versailles. [3] Fra sin morfar havde han arvet en enorm formue, der gav ham en indtægt på 120.000 livres i året. Ved hjælp af disse udstyrede han skibet Victoire (= Sejr) og sejlede til Amerika i efteråret 1777.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

La Fayette

La Fayette var nitten, da de amerikanske kolonier erklærede sin uafhængighed af Storbritannien i 1776. De amerikanske frihedsidealer gjorde et stærkt indtryk på den unge kaptajn, også forstærket af hans bekendtskab med Benjamin Franklin. Han trodsede kongens forbud og tog til Amerika i april 1777. Efter en overfart på to måneder steg han i land i Philadelphia, hovedsæde for den nye regering. Han meldte sig til tjeneste for kongressen, og blev straks udnævnt til officer i De forenede staters hær, med rang af generalmajor. Han skrev hjem til sin kone Adrienne om lokalbefolkningens venlighed, enkle manérer, patriotisme og frihedstrang. Hans indtryk kan være forstærket af, at mange i området var huguenotter. Washington var i starten noget forvirret over LaFayettes sønlige hengivenhed, men vænnede sig til den, og da La Fayette blev såret, sendte Washington ham sin personlige læge. Han interesserede sig for La Fayettes familie, og delte hans sorg, da en datter døde hjemme i Frankrig. Til gengæld broderede Adrienne et "frimurer-skødskind" til generalen, som han gik med ved nedlæggelsen af Capitols grundsten. (La Fayette havde været frimurer siden 1775). Båndene mellem de to familier blev så tætte, at da en ung amerikansk officer opsøgte Adrienne for at høre, om han skulle medbringe en hilsen til hendes mand på den anden side af havet, sagde hendes lille søn: "Hils min papa La Fayette og min papa Washington."[4]

Efter et diplomatisk opdrag i hjemlandet, hvor formålet var at overtale den franske konge til at komme de nye stater til undsætning med en større ekspediionsstyrke, kom han tilbage til USA i 1780. Af George Washington, som han udviklede et livslangt venskab med, blev han betroet kommandoen over tropperne i staten Virginia. La Fayettes ene datter fik da også navnet Virginia, ligesom hans førstefødte søn fik navnet George Washington de La Fayette.

Han deltog ved slaget ved Yorktown, som endte med Charles Cornwallis' kapitulation.

La Fayette vendte hjem til Frankrig i 1782, hvor han blev udnævnt til feltmarskalk.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. http://no.wikipedia.org/wiki/Fil:Gevaudan_Monster.jpg
  2. Simon Schama: Citizens, s. 26, Penguin books, 1989, ISBN 0-14-008728-1.
  3. Simon Schama: Citizens, s. 24-5.
  4. Simon Schama: Citizens, s. 28-9.
Frankrig Stub
Denne artikel om en fransk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker