Leirvík

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leirvík
['lorvuik]
(dansk: Lervig)
Leirvík på færøkortet
Placering N 62° 12' 40
V 6° 42' 25
Indbyggere (2014)
Rang
852
11
Kommune Eystur kommuna
Postnummer FO 520
Markatal 32-08-11
Grammatik
Dativ:
Genitiv:

í/úr Leirvík
til Leirvíkar

Leirvík på et færøsk Leirvík er en by med 873 indb. (2007) på østkysten af den næststørste ø EysturoyFærøerne. Leirvík havde indtil april 2006 færgeforbindelse til Klaksvík. Den 29. april 2006 blev den 6.2 kilometer lange Nordoytunnelen til Klaksvík indviet.

Leirvíkar kommuna var en kommune, der som eneste by havde Leirvík. Den blev udskilt fra Fuglafjarðar kommuna i 1918 med et areal på 11 km². Den 1. januar 2009 blev den lagt sammen med Gøtu kommuna til Eystur kommuna.

Leirvík ligger i nærheden af af gode fiskefarvande, og har egen fiskerihavn og fiskeindustri.

Folkeskolen "Leirvíkar Skúli" har ca. 80 elever fra 1 -7 skoleår og huser endvidere det lokale bibliotek.

Der er forsamglingshus, missionshus, bowlingcenter, tankstation og øldepot m.m.

Leirvík Kirke blev indviet den 1. december 1906 og i 1970'erne blev kirken udbygget og restaureret.

Historie

  • Arkæologiske udgravninger viser, at Leirvík helt tilbage i det 9. århundrede blev koloniseret af vikingerne. Fra gammel tid kender man her til tre gamle býlingar, nemlig, uttan Á, á Toftanesi og við Garð. I forbindelse med udbygning af havnen og vejen til færgelejet var det nødvendigt, at foretage en arkæologisk undersøgelse af området på á Toftanesi. En stor udgravning blev gennemført, og der blev fundet hustomter og brugsting. Disse tomter er nu fredede.
  • 1349 dræbte pesten Den Sorte Død alle indbyggere i Leirvík undtagen en pige.
  • 1538 nedlægges i forbindelse med Reformationen den katolske kirke.
  • 1725 kom et smuglerskib til Leirvík, og man fik kontakt med mandskabet for at bytte varer med dem. Desværre blev de smittet med kopper. Kort tid efter var der bryllup i bygden, og alle blev smittet. En stor del af bygdens folk døde. Men den kom sig ret snart efter denne ulykke, især fordi folk fra andre bygder flyttede til og bemandede kongsgårdene, som var uden husherre. Størstedelen af bygdens jord var nemlig kongsjord, og allerede i 1801 var indbyggertallet vokset til 85.
  • 1726 hærges Leirvík af kopper, som koster flere af indbyggerne livet.
  • 1883 Den 22. maj kæntrer en båd fra Leirvík, lastet med saltfisk], på vej hjem fra Klaksvík, og 4 mænd omkommer.
  • 1906 udskilles Leirvík af Fuglafjørður sogn, og får sin første kirke siden 1538.
  • 1944 Den 2. januar driver en mine i land ved Leirvík og eksploderer. Der ødelægges og beskadiges mange huse, men ingen kommer til skade.
  • 1985 blev den 2300 m. lange tunnel mellem Leirvík og Norðragøta indviet
  • 1986 får Leirvík en fodboldbane med kunstgræs.
  • 2002 I en havnebygning fra 1951, som indtil 1980 blev brugt til saltning og tørring af fisk, blev der i 2002 åbnet et kunst- og bådsmuseum med gamle færøbåde fra første del af forrige hundrede, og med malerier af lokale kunstnere.
  • 2003 blev arbejdet med at grave en undersøisk tunnel under Leirvíksfjørður til Norðoyar startet, og i foråret 2006 kunne man køre direkte til Klaksvík (Borðoy), Kunoy og Viðoy.
Havneidyl

Personer

Turisme

Se vikingruinerne på á Toftanesi i nærheden af havnen.

Den gamle fjeldvej fra Leirvík til Kambsdalur har en enestående udsigt til Kalsoy, Kunoy og Borðoy.

Helt tilbage til vikingetiden har der været en vardesti over fjeldet til Norðragøta. Den er overkommelig for de fleste og varer ca. 2 timer.

Se mindesmærket for skibsbrudne øst for havnen.

Følg vejen ud til forbrændingsanlægget og nyd naturen og udsigten.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


62°12′37″N 06°42′26″V / 62.21028°N 6.70722°V / 62.21028; -6.70722