Les Misérables

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

De Elendige
[[Image:200px|200px|]]
Originaltitel	Les Misérables
Forfatter	Victor Hugo
Oversætter	Fr. Winkel Horn
Illustrator	Louis Moe
Omslag af
Land	Frankrig
Sprog	Fransk
Serie
Emne(r)
Genre(r)	Roman
Forlag	A. Lacroix, Verboeckhoven & Ce. Lademann
Udgivelsesdato	1862
Udgivet på dansk
Format
Sider
Størrelse og vægt	{{{størrelse_vægt}}}
ISBN	ISBN
OCLC	[1]
Efterfulgte	'
Fortsættes i	{{{fortsættelse}}}

Les Misérables (som direkte oversat betyder De Elendige) oversættes fra fransk som De Ulykkelige, De Elendige og Galejslaven, er roman fra 1862 af den franske forfatter Victor Hugo og bliver af mange anset for at være den største roman skrevet i det 19. århundrede. Den følger livene og forholdene mellem flere franske karakterer over en periode på 20 år i starten af det 19.århundrede, den starter i 1815 og kulminere med Juni Revolutionen (d. 5 Juni 1832).

Romanen fokuserer ex-galejslaven Jean Valjeans kampe og hans oplevelse af frelse. Den undersøger lov og nådes natur, og uddyber den franske historie, Paris’ arkitektur , politik, moralsk filosofi, antimonarkisme, retfærdighed, religion og den romantiske og familiemæssige kærligheds natur og typer. Historien er historisk fiktion, fordi den indeholder faktuelle og historiske begivenheder.

Les Misérables er kendt af mange på grund af de talrige adaptioner til det store lærred og de skrå brædder. Den mest velkendte er teater musicalen af sammen navn, som en gang imellem forkortes til ”Les Mis”

Romanens Form

Les Misérables indeholder mange plots, men hoved tråden er historien om den forhenværende galejslave Jean Valjean (kendt med fangenummeret, 24601), som bliver en kraft for det gode i verdenen, men som ikke kan slippe bort fra sin mørke fortid. Roman er delt op i fem bind, hvert bind er delt op i bøger og er underdelt i kapitler (der er i alt 365 kapitler). Hvert kapitel er relativt kort, normalt ikke mere end et par sider langt. Ikke desto mindre, er bogen som en helhed meden lang, den er endda oppe på 1.400 sider i uforkortet udgave (1.900 på fransk). Inden for romanens rammer, fylder Hugo mange sider med sine tanker om religion, politik og samfundet, heriblandt hans tre omstændelige sidespring, et af dem værende en diskussion om indelukkede religiøse ordner, en anden værende argot (indforstået sprogbrug) og mest berømt hans genfortælling af Slaget ved Waterloo.

Plot

Bind I – Fantine

Historien starter i 1815 i Digne. Bonden Jean Valjean er lige blevet løsladt fra sin indespærring i Bagne de Toulon efter nitten år: fem for at stjælebrød til sin sultende søster og hendes familie, og yderligere fjorten for talrige flugtforsøg. Da han bliver løsladt, skal han bære et gult pas, som identificerer ham som en straffefange, selvom han allerede har betalt sin gæld til samfundet ved at udstå sin tid i fængslet. Afvist af kroværter, som ikke ønsker at have en straffefange i deres kro, sover Valjean på gaden. Dette gør ham endnu mere vred og bitter. Den menneskekærlige Biskop Myriel, Dignes biskop, tager Valjean ind og giver ham husly. Midt om natten stjæler han biskoppens sølvtøj og stikker af. Han bliver fanget, men biskoppen redder ham ved at påstå, at sølvtøjet var en gave og giver ham på det tidspunkt, også sine to sølvlysestager, og skænder på ham foran politiet, fordi han forlod i sådan en fart, at han glemte disse meget værdifulde stykker. Biskoppen ”minder ” ham derefter om løftet, om hvilket Valjean ingen erindring har, om at bruge sølvet til at gøre sig selv til en hæderlig mand. Mens Valjean grubler over disse ord, stjæler han et barns sølvmønt alene af vane. Han jager drengen væk (Petit Gervais), men snart derefter, angre han og beslutter sig til at følge biskoppens råd. Han gennemsøger byen, efter barnet, hvis penge han ved et ulykkestilfælde kom til at stjæle. Samtidig bliver hans tyveri rapporteret til myndighederne, som nu leder efter ham, som en gentagen lovovertræder. Hvis Valjean bliver fanget vil han bliver tvunget til at tilbringe resten af sit liv i fængsel, så han gemmer sig for politiet.

Der går seks år og Valjean, som har påtaget sig pseudonymet Monsieur Madeleine for at undgå tilfangetagelse, er blevet en velhavende fabriks eger og bliver udnævnt borgmester i hans adopterede by Montreuil-sur-Mer. Mens han går ned ad gaden en dag, ser han en man ved navn Fauchelevent fanget under juler af en kærrer. Da ingen mælder sig frivilligt til at løfte kærren , beslutter Valjean sig for selv at redde Fauchelevent. Han kravler ind under kærren og klarer at befri ham. Byens politi inspektør Javert, som var en adjudant vagt i Bagne de Toulon under Valjeans indespærring, bliver mistænkelig ved borgmesteren efter at have bevidnet hans heltebedrift. Han ved, at eks-fangen Jean Valjean også besidder sådan en styrke.

År tidligere i Paris, var en grisette ved navn Fantine meget forelsket i en mand ved navn Félix Tholomyès. Hans venner Listolier, Fameuil og Blachevelle var også parret sammen med Fantines veninder Dahlia, Zéphine og Favourite. De efterlader senere kvinderne som en joke, og efterlader Fantine om at bære og tage sig af Tholomyès’ datter, Cosette, alene. Da Fantine ankommer til Montfermeil, efterlader hun Cosette i Thénardiers varetægt – familien Thénardier består af en korrupte krovært, hans ondskabsfulde kone og deres to døtre. Fantine er uvidende om at de misbruger hendes datter og bruger hende som strafarbejder i deres kro, og bliver ved med at forsøge at betale deres voksende, ublu krav for Cosette ophold. Fantine bliver senere fyret fra sit arbejde på Valjeans fabrik, grundet opdagelsen, at hendes datter er født udenfor ægteskabet, og bliver tvunget til at ty til prostitution for at kunne betale for sin datters pleje. Fantine er også langsom døende på grund af en unavngiven sygdom (højst sandsynligt tuberkulose). Mens hun husere på gaderne, bliver Fantine chikaneret af en mand ved navn Bamatabois, han kommer sne ned af hendes ryg. Hun reagerer ved at angribe ham. Javert ser dette og arresterer Fantine. Hun trygler om at blive løsladt så hun kan forsørge sit barn, men Javert idømmer hende seks måneder i fængsel. Valjean, efter at have hørt hendes historie, skrider ind og beordrer , at Javert løslader hende. Javert nægter på det kraftigste, men Valjean er vedholdende og vinder. Valjean, som føler sig ansvarlig, fordi hans fabrik sendte hende bort, lover Fantine, at han vil bringe Cosette til hende. Han tager hende til et hospital.

Senere, kommer Valjean for at se Valjean igen. Javert indrømmer at han havde anklaget ham for at være Jean Valjean til de parisiske myndigheder, efter Fantines løsladelse. Ikke desto mindre fortæller han Valjean, at han ikke længere mistænker ham, fordi autoriteterne havde udtalt, at en anden mand var blevet identificeret som Jean Valjean efter, at være blevet arresteret. Denne mands navn er Champmathieu. Hans rettergang skal foregå den næste dag. Først er Valjean splittet i spørgsmålet om han skal give sig selv til kende, men beslutter sig for at gøre det, for at redde en uskyldig mand. Han tager til retssagen og giver sin sande identitet tilkende. Da han vender tilbage til Montreuil-sur-Mer for at se til Fantine, efterfulgt af Javert, som konfronterer ham. Efter at gribe Valjean, afslører Javert Valjeans sande identitet for Fantine. Chokeret, og kombineret med alvorligheden af sin sygdom, falde hun tilbage i sin seng og dør. Valjean går over til Fantine og taler til hende i en utydelig hvisken og kysser hendes hånd. Derefter går han sin vej sammen med Javert.

Bind II – Cosette

Valjean klarer at flygte, blot for at blive fanget igen og dømt til døden. Dette blev omstødt af Kongen til en livstidsdom. Mens han udtjener sin straf i fængslet i Toulon, en militær havn, redder Valjean en sømand, som er ved at falde ned fra skibets torvværk. Folkemængden begynder at råbe ”Denne mand skal benådes!”, men Valjean lader som om han glider og falder ned i havet for at undslippe. Valjean stoler på at man tror han er druknet.

Valjean ankommer i Montfermeil Juleaften. Han finder Cosette i skoven, hvor hun henter vand alene, og går sammen med hende til kroen. Efter at havde bestilt et måltid, observerer han Thénardiers mishandling af hende. Han er også vidne til deres forkælede døtres, Éponine og Azelma, dårlige behandling af Cosette, når de sladrer om hende til deres mor, fordi Cosette holder deres efterladte dukke. Efter at havde set dette, går Valjean ud og vender tilbage et øjeblik senere med en dyr, ny dukke. Han giver den til Cosette. Først kan hun ikke forstå at dukken virkelig er til hende, men derefter tager hun den glædeligt. Dette resulterer i at Mme. Thénardier bliver rasende på Valjean, mens M. Thénardier afviser det, mens han informerer hende at han kan gøre hvad han ønsker, så længe han betaler dem. Det forårsager også at Éponine og Azelma bliver jaloux på Cosette.

Den næste morgen, juledag, flygter Valjean sammen med Cosette til Paris, efter at have vist Thénardier et brev fra Fantine. Senere finder Javert Valjeans nye logi i Gorbeau Huset.

Valjean tager Cosette og de forsøger at slippe fra Javert. De finder snart tilflugt i Petit Picpus klostret med hjælp fra Fauchelevent, manden, som Valjean reddede om som er gartner i klosteret. Valjean bliver også gartner og Cosette bliver en elev.

Bind III – Marius

Otte år senere, forbereder Venner af ABC, ledet af Enjolras, en anti-Orléantisk revolution på aftenen for den parisiske opstand d. 5-6 juni, 1832, efterfølgende General Lamarques død, den eneste franske leder, som har sympati for arbejderklassen. De fattige slutter dem også selskab, inklusiv Thénardiers ældste søn Gavroche, som er et gadebarn.

En af de studerende, Marius Pontmercy, er blevet fremmedgjort af sin familie (især hans bedstefader M. Gillenormand) på grund af hans liberale synspunkter. Efter bortgangen af hans fader Oberst Georges Pontmercy, finder Marius et brev fra faderen, som instruerer hans søn om at yde hjælp til en sergent ved navn Thénardier, som reddede Pontmercys liv ved Waterloo – i realiteten stjal M. Thénardier fra ligene og reddede kun Pontmercy s liv ved et tilfælde; han havde kaldt sig selv en sergent under Napoleon for at undgå at afsløre sig selv som røver. I Luxemborg Haverne, bliver Marius forelsket i den nu voksne og smukke Cosette. Familien Thénardier er også flyttet til Paris og bor nu i fattigdom efter at have mistet deres kro. De bor under efternavnet ”Jondrette” i Gorbeau Huset (tilfældigvis den samme bygning som Valjean og Cosette kortvarigt boede i efter at havde forladt Thénardiers kro). Marius bor der også, ved siden af familien Thénardier.

Éponine, nu laset og udmagret, besøger Marius i hans lejlighed for at tigge om penge. For at imponere ham, prøver hun at bevise sine læse- og skrivefærdigheder ved at læse højt fra en bog og ved at skrive ”Politiet Er Her” på et stykke papir. Marius får medlidenhed med hende og giver hende nogle penge. Efter at Éponine går igen, observerer Marius familien ”Jondrette” i deres lejlighed gennem en revne i væggen. En filantrop og hans datter besøger dem – faktisk er det Valjean og Cosette. Marius genkender med det samme Cosette. Efter de går deres vej, beder Marius Éponine om at skaffe hendes adresse til ham. Éponine, som selv er forelsket i Marius, går modvilligt med til dette. M. Thénardier genkender også Valjean og Cosette, og sværger sin hævn. M. Thénardier får hjælp af Patron-Minette, en kendt og berygtet bande og mordere og røvere.

Marius overhører M. Thénardiers plan og går til Javert for at rapporterer forbrydelsen. Han går hjem igen og venter på at Javert og politiet ankommer. Da Valjean kommer tilbage med husleje penge, overfalder M.Thénardier, sammen med Patron-Minette, ham og afslører at hans identitet er Valjean. Marius genkender M. Thénardier, som den mand der ”reddede” hans fars liv ved Waterloo og er fanget i et dilemma. Han prøver at finde en måde hvorpå han kan redde Valjean uden at forråde M. Thénardier. Han ser den lap papir, som Éponine tidligere havde skrevet på og smider den ind i Thénardiers lejlighed gennem revnen. M. Thénardier læser det, og tror at Éponine smed det ind. Han Mme. Thénardier og Patron-Minette prøver at flygte, blot for at blive stoppet af Javert. Han arresterer hele familien Thénardier og Patron-Minette(bortset fra Claquesous, som flygter under sin transport til fængslet, Montparnasse, som stopper, for at løbe væk sammen med Éponine i stedet for at slutte sig til røveriet og Gavroche, som ikke var tilstede og sjældent tager del i sin families ulovligheder, på nær i hans andel i at bryde sin far ud af fængslet). Valjean klarer at undslippe inden Javert ser ham.

Bind IV – Fra Idyl Til Heltefærd

Efter Éponines løsladelse fra fængslet, finder hun Marius og fortæller ham bedrøvet, at hun har fundet Cosettes adresse. Hun leder ham til Valjean og Cosettes hus i Rue Plumet, og Marius opservere huset i et par dagen. Han og Cosette mødes da endelig og erklærer deres kærlighed til hinanden. M. Thénardier, Patron-Minette og Brujon klare at flygte fra fængslet med hjælp fra Gavroche. En nat mens Marius besøger Cosette, prøver seks mænd at røve Valjean og Cosettes hus, men Éponine, som sad ved porten til huset, truer med at skrige og vække hele nabolaget, hvis tyvene ikke går deres vej. Efter at have hørt dette går de modvilligt deres vej. Imens informerer Cosette Marius om, at hun og Valjean tager af sted til England om en uges tid, hvilket bekymrer parret dybt.

Den næste dag, sidder Valjean i Champ du Mars. Han er foruroliget efter at have set M. Thénardier i nabolaget flere gange. Uventet lander et stykke papir i hans skød, som siger ”FLYT VÆK”. Han ser en figur løbe væk i det svage lys. Han går tilbage til sit hus, for at fortælle Cosette at de vil flytte til deres andet hus i Rue de L’Homme Arme og bekræfter igen at de flytter til England. Marius prøver at få tilladelse fra M. Gillenormand til at gifte sig med Cosette. Hans bedstefader virker barsk og vred, men har længtes efter at Marius vendte tilbage. Da temperamenter blusser op, nægter han, og siger at Marius skal gøre Cosette til sin elskerinde i stedet for. Fornærmet, går Marius sin vej. Den efterfølgende dag, gør studenterne oprør og bygger en barrikade i de smalle gader i Paris. Gavroche ser Javert og informere Enjolras om, at Javert er en spion. Da Enjolras konfronterer ham med dette, erkender han sin identitet og hans ordrer om at spionere blandt studenterne. Enjolras og de andre studenter binder ham til en stolpe i restauranten Korinth. Senere samme aften går Marius til Valjean og Cosettes hus i Rue Plumet, men finder at huset ikke længere er beboet. Han høre en stemme fortælle at hans venner venter på ham ved barrikaden. Oprørt over at Cosette er væk, føjer han stemmen og går.

Mens Marius kæmper på barrikaden, kommer en soldat ind på den anden side af barrikaden og sigter mod Marius. En mand stiller sig dog imellem dem og kommer sin hånd og krop foran musketten. Soldaten affyrer, og sårer manden fatalt. Manden kalder da Marius ved navn. Marius og læseren opdager at det rent faktisk er Éponine, klædt i mandetøj. Døende, bekender hun, at hun sagde han skulle tage til barrikaden, i håbet om at de ville dø sammen. Forfatter fortæller også læseren at Éponine anonymt smed papiret til Valjean. Éponine giver Marius et brev som er adresseret til ham. Det er skrevet af Cosette, Éponine indrømmer at hun fik det tidligere på dagen. Efter at Éponine er død, læser Marius Cosettes brev og skriver et afskedsbrev til hende. Gavroche giver det til Valjean. Valjean, som lærer at Cosettes elskede kæmper, er først lettet, men en time senere, tager han en Nationalgarde-uniform på, bevæbner sig med en pistol og ammunition og forlader sit hjem.

Bind V – Jean Valjean

Valjean ankommer til barrikaden og redder umiddelbart derefter en mands liv, selvom han endnu ikke er sikker på om han vil redde Marius eller slå ham ihjel. Marius genkender Valjean, da han ser ham. Enjolras fortæller at de næsten er løbet tør for ammunition. Efter at have overhørt dette, går Gavroche ud på den anden side af barrikaden for at samle mere fra de døde soldater fra National Garden. Mens han gør dette, bliver han skudt og dræbt af soldaterne.

Senere redder Valjean Javert, fra at blive dræbt af studenterne. Han melder sig frivilligt til at henrette Javert, og Enjolras giver ham tilladelse. Valjean tager Javert med væk fra de andre, og skyder så op i luften, mens han lader Javert gå. Mens barrikaden falder, bærer Valjean en såret og bevidstløs Marius væk. Alle de andre studenter, her i blandt Enjolras, bliver dræbt. Valjean slipper væk gennem kloakkerne, bærende på Marius’ krop. Han klarer at undgå en politipatrulje. Han finder til slut en udgang fra kloakken, som er lukket med et gitter, men til hans skuffelse, er gitteret låst. Valjean hører pludselig en stemme bag sig, han vender sig om og ser M. Thénardier. Valjean genkender ham, men han er fattet, for han opfatter at M. Thénardier ikke genkender ham, grundet hans beskidte udseende. I den tro, at Valjean bare er en simpel morder, tilbyder M. Thénardier at åbne gitteret for penge. Han gennem søger efterfølgende Valjean og Marius’ lommer. Mens han gør dette, river han i hemmelighed et stykke af Marius’ kjole, så han senere kan finde ud af hans identitet. Efter kun at have fundet tredive francs, tager M. Thénardier modvilligt pengene, åbner gitteret og lader Valjean igennem.

Ved udgangen løber Valjean ind i Javert, som han overtaler til at give sig tid til at føre Marius tilbage til hans familie. Javert indvilger i dette. Efter at have efterladt Marius i M. Gillenormands hus, beder Valjean om endnu en ting, at han får lov til kortvarigt at tage hjem, hvilket Javert tillader. De ankommer i Homme-Armé gade og Javert informere Valjean om, at han vil vente på ham. Mens Valjean går ovenpå, kigger han ud gennem vinduet og ser at Javert ikke længere er der. Javert går ned af gaden og indser at han er fanget mellem sin strenge tro på loven og den nåde Valjean har vist ham. Han føler, at han ikke længere kan overgive Valjean til myndighederne. Ude af stand til at klare dette dilemma, begår Javert selvmord, ved at kaste sig selv i Seinen.

Marius kommer sig fra sine skader, og han og Cosette er snart gift.

Samtidig, er M. Thénardier og Azelma med til hvide tirsdag, som ”masker”. M. Thénardier ser Valjean blandt bryllupsfølget, på vej i den modsatte retning, od byder Azelma at følge dem. Efter brylluppet indrømmer Valjean over for Marius at han er en galejslave. Marius er forfærdet over afsløringen. Overbevist om at Valjean er en mand af dårlig moralsk karakter, styrer Marius Cosette væk fra Valjean. Valjean mister viljen til at leve og bliver sengeliggende.

Senere nærmer M. Thénardier sig Marius i forklædning, men Marius bliver ikke narret og genkender ham. M. Thénardier prøver at pengeafpresse Marius, med hvad han ved om Valjean, men mens han gør dette, retter han Marius’ forkerte overbevisning om Valjean og afslører alt det gode han har gjort. Han prøver at overbevise Marius om at Valjean er en morder, og frembringer det stykke han rev af kjolen som bevis. Lammet, genkender Marius stoffer og indser, at det var Valjean, der reddede ham fra barrikaden. Marius hiver sin blodige kjole frem og kaster den hen til M. Thénardier. Han konfronterer M. Thénardier, med hans forbrydelser og tilbyder ham en stor sum penge, hvis han tager bort, og aldrig vender tilbage. M. Thénardier takker ja til tilbuddet, og han og Azelma rejer til Amerika, hvor han bliver en slavehandler.

Mens Marius og Cosette skynder sig til Valjeans hus, informerer han hende om at Valjean reddede hans liv ved barrikaden. De ankommer for at se ham, men den store mand er døende. I sine sidste øjeblikke, oplever han lykke med sin adopterede datter og svigersøn ved sin side. Han afslører også Cosettes fortid for hende, såvel som hendes moders navn. Samlet med dem i kærlighed, dør han. Mens han ligger mellem Cosette og Marius, hviler lyset fra biskoppens lysestager over det hele, og midt i natten lyser et lys fra himmelen over Valjean, som om der var en engel, der venter på at følge hans sjæl til Himmelen.

Karakterer

Store

• Jean Valjean (aka Monsieur Madeleine, aka Iltime Fauchelevent, aka Monsieur Leblanc, aka Urbain Fabbre, aka 24601 aka 9430) – Efter at være blevet dømt for at have stjålet et stykke brød, får han prøveløsladelse nitten år senere. Udstødt af samfundet for at være en forhenværende straffefange, møder han Biskop Myriel, som vender hans liv om, ved at vise ham nåde og opmuntrer ham til at blive en ny mand. Han antager en ny identitet, for at føre et ærligt liv, hvor han bliver fabriksejer og borgmester. Han adopterer og opfostre Fantines datter Cosette, redder Marius fra barrikaden og dør i en høj alder, efter at have holdt sit løfte til biskoppen.
• Javert – En tvangsmæssig politiinspektør, som vedblivende jager, finder og mister Valjean. Han går under dække bag barrikaden, men opdages og afsløres. Valjean har chance for at slå Javert ihjel, men lader ham gå. Senere ”lader” Javert Valjean slippe fri. For første gang er Javert i en situation, hvor han ved at den, ifølge loven rette vej, er umoralsk. Hans indre konflikt leder ham til at tage sit eget liv, ved at springe i Seinen floden.
• Biskop Myriel, biskoppen i Digne (Fulde navn Charles- François-Bienvenu Myriel, aka Monseigneur Bienvenu) – En venlig gammel præst, som forfremmes til biskop efter et tilfældigt møde med Napoleon. Han overbeviser Valjean om at ændre sin væremåde efter at Valjean stjæler noget sølv fra ham, og biskoppen reder Valjean fra at blive arresteret.
• Fantine – En parisisk grisette efterladt med et lille barn af sin elsker Félix Tholomyès. Fantine efterlader sin datter Cossete i Thénardiers varetægt, en krovært i en landsby kaldet Montfermeil. Uheldigvis forkæler Mme. Thénardier sine egne døtre og mishandler Cosette. Fantine finder arbejde på Monsieur Madeleines fabrik og fordi hun er analfabet, får hun andre til at skrive sine breve til Thénardier for sig. Hun bliver fyret da en kvindelig opsynsmand finder ud af at hun er en ugift mor. For at møde gentagne krav om penge fra Thénardier, sælger hun sit hår, der efter sine to fortænder og tyer til sidst til prostitution. Hun bliver syg med en sygdom, som måske er tuberkulose. Valjean hører om hendes kvaler da Javert arresterer hende for at have overfaldet en mand, som kaldte hende for fornærmende navne og smed sne ned ad hendes ryg, og sender hende på hospitalet. Da Javert konfronterer Valjean i hospitalsstuen, dør hun af chok og hendes sygdom efter at Javert afslører Valjeans identitet for hende.
• Cosette (Rigtige navn Euphrasie, aka Lærken, aka Mademoiselle Lanoire, aka Urssula) – Den illegitime datter af Fantine og Tholomyès. Fra omtrent treårsalderen og indtil hun er otte år, bankes hun og tvinges til at slide og slæbe for familien Thénardier. Efter Fantines død, befrier Valjean hende fra Thénardier og hun bliver han adopterede datter. Nonner i et kloster i Paris uddanner hende. Hun vokser senere op til en meget smuk kvinde. Hun bliver forelsket i Marius Pontmercy og gifter sig med ham i slutningen af romanen.
• M. og Mme. Thénardier (aka Jondrette, aka M. Fabantou, aka M. Thénard) – En korrupt krovært og hans kone. De har fem børn: to døtre (Éponine og Azelma) og tre sønner (Gavroche og to unavngivne sønner). De tager Cosette til sig i hendes tidlige år, men de misbruger hende. De skriver også opdigtede breve til Fantine om Cosette, for at afpresse Fantine for penge. Efter at Valjean tager Cosette med sig, ender familien med at miste kroen da de går bankerot og flytter til Paris, hvor de bor som familien Jondrette. M. Thénardier forbindes med den berygtede, kriminelle bande kaldet Patron-Minette, men på trods af at mange tror det, så er han ikke deres overhoved, begge parter arbejder uafhængigt af hinanden. Familien bor ved siden af Marius, som genkender M. Thénardier, som manden der ”tog sig af” hans far ved Waterloo. Javert arresterer dem, efter at Marius forpurrede deres planer om at berøve og dræbe Valjean i deres lejlighed. I slutningen af romanen er Mme. Thénardier for længst død i fængslet, mens M. Thénardier og Azelma tager til Amerika, hvor han bliver slavehandler.
• Marius Pontmercy – En anden generations baron (ikke anerkendt som en under det nuværende regime, fordi hans far blev adlet af Napoleon Bonaparte), som bliver uvenner med sin royalistiske bedstefader efter, at han opdagede at hans far var en officer under Napoleon. Han studerer jura, slutter sig til de revolutionære ABC studenter, og bliver senere forelsket i Cosette.
• Enjolras – Lederen af Venner Af ABC i pariseroprøret. En charmerende og intimiderende mand med engleblid skønhed, er han lidenskabeligt viet til demokrati, lighed og retfærdighed. Enjolras er en mand af principper, som tror på en sang – at skabe en republik, at befri de fattige – uden nogen tvivl. Han og Grantaire henrettes af Nationalgarden efter barrikadens fald.
• Éponine (aka Jondrette pigen) – Thénardiers ældste datter. Som barn blev hun forkælet af sine forældre, men ender som et gadebarn da hun når pubertetsalderen. Hun er medvirkende til sin fars forbrydelser og ligger planer for at tjene penge. Hun er blindt forelsket i Marius. På Marius’ anmodning, finder hun Valjean og Cosettes hus for ham og leder ham bedrøvet derhen. Hun forhindre også sin far, Patron-Minette og Brujon i at berøve huset under et af Marius’ besøg for at møde Cosette. Efter at have forklædt sig som en dreng, manipulerer hun Marius til at tage til barrikaden, i håbet om at de vil dø sammen. Hun redder dog hans liv, ved at række sin hånd ud for at stoppe en soldats kugle, som var rettet mod Marius; hun er dødeligt såret da kuglen går igennem hendes hånd og ud af ryggen. Da hun er døende er hendes sidste ønske til Marius, at han, når hun er borte, vil kysse hende på panden. Han opfylder hendes ønske ikke på grund af romantiske følelser fra hans side, men ud af medlidenhed for hendes hårde liv.
• Gavroche – Det uelskede mellemste barn og ældste søn i familien Thénardier, yngre end hans søstre. Han bor alene og er et gade barn. Han tager sig kortvarigt af sine to yngre brødre, uvidende om at de er i familie med ham. Han tager del i barrikaden og slås ihjel, mens han samler kugler fra de døde Nationalgardere til ABC-studenterne på barrikaden.

Små

• Jean Valjean (den ældre) – Far til Jean Valjean, en skovhugger i Faverolles, som døde efter at være faldet ned fra et træ, da den yngre Jean Valjean var en dreng. Historien fortæller at han blev kaldt ”Valjean” eller Vlajean”, som sandsynligvis er et kælenavn, en variation af ”Vaoila Jean”
• Jeanne Mathieu – Jean Valjeans kone og mor til Jean Valjean og hans storesøster, hun døde af mælke feber da han var en dreng, og efterlod derved hans søster til at opdrage ham.
• Jeanne Valjean – Jean Valjeans storesøster, en enke med syv børn som tager sig af Jean Valjean efter deres forældres død. Efter at Jean har været indespærret i flere år, hører han at hun er flyttet til Paris, hvor hun arbejder og kun har et barn, den yngste dreng, med sig. Hendes andre seks børns skæbne bliver ikke nævnt.
• Mademoiselle Baptisine – Biskop Myriels søster. Hun elsker og ærer sin broder.
• Madame Magloire – Husholderske for biskoppen og hans søster. Hun er ængstelig ved, at biskoppen lader døren stå åben for fremmede.
• Petit Gervais – En lille dreng som taber en mønt. Der er to perspektiver på Jean Valjeans møde med ham. I det ene er Valjean stadig en mand med en kriminel tankegang og placerer derfor sin fod oven på mønte og nægter at give den tilbage til drengen, selvom Gervais protesterer. Da drengen flygter fra stedet og Valjean kommer til sine sanser, husker han hvad biskoppen havde gjort for ham, og han skammer sig forfærdeligt over hvad han har gjort og leder forgæves efter drengen. En anden fortolkning af denne scene er at Jean Valjean ikke var klar over at han trådte på mønten og snerrer af Gervais, i den tro at han bare irriterer ham, men opdager senere at mønten var under hans fod og får det forfærdeligt. Uanset hvad, er han ubevæget af drenges beden.
• Félix Tholomyès – Fantines elsker og Cosettes biologiske far. En rig student, som sætter sin egen glæde og velbefindende over alt andet. Han tænker ikke meget over sit forhold med Fantine, og anser det for værende en ”passerende affære”. Efter at have gjort Fantine gravid, forlader han hende som en joke. Hugo ender derefter Tholomyès’ involvering i historien ved at sige at ”tyve år senere, under Kong Loius Philippe, var han en fed provins advokat, rig og indflydelsesrig; en klog vælger og ubønhørlig jury; dog altid en mand af glæder.”
• Fauchelevent – Valjean reder Fauchelevents liv, da Valjean løfter kærren under hvilken han er fanget. Fauchelevent gengælder senere tjenesten ved at give Valjean og Cosette et fristed i klosteret, og ved at give sit navn til brug for Valjean.
• Bamatabois – En drivert, som chikanerer Fantine og kommer sne ned ad ryggen på hende. Han er også et af jurymedlemmerne ved Champmathieus retssag.
• Brevet – en eks-fange fra Toulon, som kendte Valjean dér. I 1823 afsoner han tid i fængslet Arras for en ukendt forbrydelse. Han er den første som påstår at Champmathieu virkelig er Valjean. Vant til at gå med strikkede, ternede seler.
• Champmathieu – En vagabond som fejlagtigt bliver anklaget for at været Valjean
• Chenildieu – En livstidsfange fra Toulon. Han og Valjean var kædekammerater i fem år. Han prøvede en gang at fjerne livstids mærket TFP (”travaux forcés à perpetuité” ”tvungen arbejder for livet”) ved at brænde det væk. Han beskrives som en lille, senet, men energisk man.
• Cochhepaille – Endnu en livstids fange fra Toulon. Han plejede at være en hyrde fra Pyrenæerne, men blev smugler. Han beskrives som stupid og har en tatovering på sin arm, ”1 Marts, 1815”.
• Søster Simplice – En nonne, som tager sig af Fantine på hendes sygeleje. Hun lyver til Javert for at beskytte Valjean, på trods at sit ry for aldrig at have fortalt en løgn i hele sit liv.
• Moder Innocente (aka. Marguerite de Blemeur) – Abbedisse i Petit Picpus klosteret.
• Toussaint – Valjean og Cosettes tjenestepige i Paris. Hun har en mild stammen.
• Monsieur Gillenormand – Marius’ bedstefader. Som monarkist, er han dybt uenig med Marius i hans politiske synspunkter, og de har flere skænderier. Han forsøger at forhindre at Marius bliver påvirket af dennes fader, en officer i Napoleons hær. Selvom de konstant er uenige i politik, viser han dog sin kærlighed over for sin dattersøn.
• Mademoiselle Gillenormand – M. Gillenormands eneste levende datter. Hun bor sammen med sin far. Hendes afdøde halvsøster (M. Gillenormands datter fra et andet ægteskab), var Marius’ mor.
• Oberst Geogres Pontmercy – Marius’ far og en officer i Napoleons hær. Såret ved Waterloo, tror Pontmercy fejlagtigt at M. Thénardier reddede hans liv. Han fortæller Marius om denne store gæld. Han elsker Marius med hele sit hjerte, og holder øje med ham når M. Gillenormand ikke lader ham besøge Marius.
• Ma’am Bougon (Virkelige navn Madame Burgon) – Udlejer i Gorbeau Huset
• Mabeuf – en ældre kirkeopsynsmand. Han var ven med Oberst Pontmercy, og bliver ven med Marius efter Oberstens død. Han hjælper Marius med at lære hans fars identitet og intentioner at kende. Han har en stor forkærlighed for planter og bøger, men ender med at være nødt til at sælge sine bæger på grund af fattigdom. Fordi han føler at alt håb er ude, slutter han sig til studenterne i oprøret. Han bliver skudt og dræbt på toppen af barrikaden, da han rejser deres flag.
• Magnon – Forhenværende tjenestepige hos M. Gillenormand og ven af Thénardier. Hun har modtaget børnepenge fra M. Gillenormand til sine to illegitime sønner, som hun påstår han er far til. Da hendes sønner dør i en epidemi, erstatter hun dem med Thénardiers to yngste sønner således at hun kunne beskytte sin indkomst. Thénardier får en portion af betalingerne. Hun bliver senere arresteret for at havde haft en påstået indblanding i røveriet i Gorbeau Huset.
• To små brødre – Thénardiers to unavngivne yngste sønner. Thénardiers sender deres sønner til Magnon for at erstattet hendes to sønner, som døde af sygdom. Da Magnon arresteres, giver en skomager drengene en seddel skrevet af Magnon med en adresse på hvorhen de skal gå. Uheldigvis bliver seddelen revet fra dem på grund af et stærkt vindpust. Ude af stand til at finde stedet, ender de med at leve på gaden. De løber snart ind i deres bror Gavroche, som giver dem midlertidig ly og støtte. De to drenge og Gavroche ved ikke at de er i familie. Umiddelbart efter Gavroches død ved barrikaden, bliver de to drenge sidst set i Luxemborg Haverne hvor de henter og spiser kasseret brød fra et springvand. Deres skæbner efterlades ukendt.
• Azelma – Thénardiers yngste datter. Sammen med sin søster Éponine, er hun forkælet som barn, og lider samme lasede og fattige skæbne som sin familie da hun bliver ældre. Hun tager og del i sin fars kriminelle handlinger. I modsætning til sin søster, er Azelma ikke afhængig og frygtsom. Hun viser heller ikke nogen trodsighed mod sin fader (dette vises ved at, inden Valjean og Cosettes velgørenheds visit, da hendes fader siger at hun skal slå hånden gennem ruden i deres lejlighed, for at få dem til at virke mere fattige, gør det uden at modsige ham. Hun gør det dog først efter kort varigt at have tøvet). Efter det mislykkede tyveri af Valjean, ses hun ikke igen før på Marius og Cosettes bryllups dag, hvor hun og hendes forældre er klædt ud som ”masker” til hvide tirsdag. I slutningen af romanen er Azelma den eneste af Thénardier børnene, som vi ved ikke dør, og rejser med sin far til Amerika.
• Patron-Minette – En kvartet af banditter, som hjælper Thénardier med at lokke Valjean i et baghold i Gorbeau Huset og det spolerede indbrud i Rue Plumet. Banden består af Montparnasse, Claquesous, Babet og Gueulemer Claquesous. Gueulemer Claquesous flygter fra den vogn, der skal transportere ham til fængslet efter Gorbeau røveriet og slutter sig til revolutionen under dække af navnet ”Le Cabuc”, men bliver henrettet af Enjolras for at havde skudt på en civil.
• Brujon – en røver og forbryder. Han tager del i forbrydelser sammen med M. Thénardier og Patron-Minette banden (så som Gorbeau røveriet og det forsøgte indbrud i Rue Plumet).
• Venner af ABC – En gruppe revolutionære studenter. De kæmper og dør ved oprøret i Paris mellem d. 5 og d.6 juni 1832. De ledes af Enjolras og andre af de vigtigste medlemmer er Courfeyrac, Combeferre, Jean Prouvaire, Feuilly, Bahorel, Laigle (også kaldet Bossuet; staves til tider L’Aigle, Lesgle, Lègle eller Lesgles), Joly og Grantaire.
• Grantaire – En alkoholisk student som, til forskel fra de andre revolutionære, ikke tror stærkt på ABC samfundets sag, men associerer sig med dem, fordi han beundrer, elsker, og nærer stor respekt for Enjolras. I romanen sammenlignes deres forhold til hinanden med det pæderastiske forhold mellem Orestes og Pylades. Grantaire henrettes sammen med Enjolras.

Modtagelse af Kritikerne

De første to bind af Les Misérables blev udgivet d. 3 april, 1862, varslet af en massiv kampagne; resten af romanen blev udgivet d. 15. maj, 1862. Samtidig nød Victor Hugo godt af et ry for at være en af Frankrigs bedste poeter og romanens udgivelse var en stort ventet begivenhed. Kritikernes reaktioner var vidt favnende og ofte negative, nogle kritikere fandt bogens emne umoralsk, andre beklagede sig over dens overdrevne sentimentalitet og nogle var foruroliget over dens klare sympati for de revolutionære. Goncourt brødrene udtrykte deres store utilfredshed, dømte romanen til at være kunstig og skuffende. Flaubert kunne i den finde ”hverken sandhed eller storhed.” Den franske kritiker Chales Baudelaire gav værket gode anmeldelser I aviserne, men kaldte den i det private for “smagløs og generelt inkompetent.”

Bogen var en stor kommerciel succes. Den korteste korrespondance i historien er mellem Hugo og hans udgiver Hurst & Blackett i 1862. Det siges at Hugo var på ferie da Les Misérables (som er på over 1.200 sider) blev udgivet. Han telegraferede den korte besked ”?” til sin udgiver, som svarede med et enkelt ”!”. Da den først blev oversat til andre sprog (heriblandt Italiensk, Græsk og Portugisisk) samme år, viste det sig at den ikke kun var populær i Frankrig med i hele Europa. Den har været en populær bog lige siden den blev udgivet, og var en stor favorit blandt de konfødererede soldater fra den Amerikanske borgerkrig, som en gang imellem kaldte sig for ”Lee’s Miserables” (en reference til deres stadig dårligere forhold under General Robert E. Lee). Dens popularitet fortsætter stadig, og mange anser den for værende den vigtigste roman, nogensinde skrevet.

Bearbejdelser

Film Og TV

• 1907, On the barricade (På barricaden), instrueret af Slice Guy Blaché, en tidlig bearbejdning af romanen
• 1907, Le Chemineau
• 1909, Les Misérables, film, instrueret af J. Stuart Blackton
• 1909, Biskoppens Lysestager, instrueret af Edwin S. Porter
• 1911, instrueret af Albert Capellani
• 1913, endnu en gang instrueret af Albert Capellani
• 1913, Biskoppens Lysestager, instrueret af Herbert Brenon, lavet ud fra den anden bog I det første bidn
• 1917, Instrueret af Frank Lloyd
• 1922, Au Mujou, instrueret af Kiyohiko Ushihara og Yoshinobu Ikeda, japansk film, produktionen blev aflyst efter indspilningen af de af de fire planlagte dele
• 1925, Les Misérables, instrueret af Henri Fescourt
• 1929, Biskoppens Lysestager, instrueret af Norman McKinnel, første lydfilms version
• 1929, Au Mujun, instrueret af Seika Shiba, japansk film
• 1931, Jean Valjean, instrueret af Tomu Uchida, japansk film
• 1934, Les Misérables, instrueret af Raymons Bernard
• 1935, Les Misérables, instrueret af Richard Boleslawski
• 1937, Gavrosh, instrueret af Tatyana Lukashevich, Sovjetisk film
• 1938, Kyojinden, instrueret af Mansaku Itami, japansk film
• 1943, Los Miserables, instrueret af Renando A. Rovero, Mexicansk film
• 1944, El Boassa, instrueret af Kamal Selim, Egyptisk film
• 1948, I Miserabili, instrueret af Riccardo Freda
• 1949, Les Nouveaux Misérables, instrueret af Henri Verneuil
• 1950, Re mizeraburu: Kami to Akuma, instrueret af Daisuke Ito (Engelsk titel: Gods and Demons)
• 1950, Ezhai Padum Padu og Beedala Patlu, instrueret af K. Rammoth
• 1952, Les Misérables, instrueret af Lewis Milestone
• 1952, I miserabili, genudgivelse af filmen fra 1948
• 1955, Kudan, instrueret af Sohrab Modil, Indisk hindi film
• 1956, Duppathage Duka, Sri Lankansk film
• 1957, Sirakaruwa, instrueret af Sirisena Wimalaweera, Sri Lankandk Sinhala film
• 1958, Les Misérables, instrueret af Jean-Paul Le Chanois, med Jean Gabin på rollelisten
• 1958, Os Miseráveis, instrueret af Dionísio Azevedo, Brasiliansk film
• 1961, Jean Valjean, koreansk film af Seung-ha Jo
• 1961, Cosette, instrueret af Alain Boudet på Clause Santellis program Le Théâthe de le jeunesse
• 1962, Gavroche, instueret af Alain Boudet på Le Le Théâthe de le jeunesse
• 1963, Jean Valjean, instrueret af Alain Bouset på Le Théâthe de le jeunesse
• 1964, I miserabili, italiensk tv-miniserie instrueret af Sandro Bolchi. Medvirkende: Gaston Moschin (Jean Valjean), Tino Carraro (Javert), Giulia Lazzarini (Fantine/Voksen Cosette), Loretta Goggi (Ungs Cosette), Antonio Battistella (Thénardier), Cesarina Gheraldi (Mme. Thénardier), Angela Cardile (Éponine), Roberto Bisacco (Marius), Claudio Sora (Enjolras), Aldo Silvani (Monseigneur Bienvenu) og Edoardo Nevola (Gavroche). Serien vare næsten ti timer
• 1967, tv-miniserie, instrueret af Alan Bridges. Mevirkene: Frank Finaly (Jean Valjean), Anthony Bate (Javert), Alan Rowe (Thénardier), Judy Parfitt (Mme. Thénardier), Michele Dotrice (Fantine), Lesley Roach (Cosette), Elizabeth Counsell (Éponine), Vivian Mackerall (Marius), Derek Lamden (Gavroche) Caven Kendall (Enjolras), Finlay Currie (Biskoppen fra Digne)
• 1967, Os Miseráveis, brasiliansk film
• 1967, Sefiller, tyrkisk film
• 1972, fransk tv-miniserie, instrueret af Marcel Bluwal. Medvirkene: Georges Géret (Jean Valjean), Bernard Fresson (Javert), Nicole Jamet (Cosette), François Marthouret (Marius), Alain Mottet (Thénardier), Micha Bayard (Mme. Thénardier), Hermine Karagheuz (Éponine), Anne-Marie Coffinet (Fantine), Jean-Luc Boutté (Enjolras), Gilles Maidon (Gavroche), François Vibert (Monseigneur Myriel)
• 1973, Los Miserables, mexicansk tv udgave, instrueret af Antulion Jiménez Pons. Medvirkende: Sergio Bustamante (Jean Valjean), Antonio Passy (Javert), Blanca Sánchez (Fantine), Edith González (Young Cosette), Carlos Ancira (Thénardier), Magda Guzmán (Mme. Thénardier), Diana Bracho (Cosette), Luis Torner (Marius), María Rojo (Éponine), Carlos Arguelles (Gavroche), Héctor Bonilla (Enjolras), Ángel Garasa (Bishop Myriel), Fernando Soler (M. Gillenormand), Alejandro Ciangherotti (Fauchelevent), José Luis Jiménez (Mabeuf)
• 1978, Al Boasa, egyptisk udgave
• 1982, Les Misérables instrueret af Robert Hossein
• 1985, TV version af filmen fra 1982, some r tredive minutter længere og delt op i fire dele
• 1995, Les Misérables, instrueret af Claude Lelouch
• 1995, Les Misérables – The Dream Cast in Concert (Musicalen lavet som koncert)
• 1998, Les Misérables, instrueret af Bille August. Medvirkende : Liam Neeson, Geoffrey Rush, Uma Thurman, Hans Matheson, og Claire Danes
• 2000, 6 timer lang fransk tv-miniserie, instrueret af Josée Dayan og co-produceret af Gérard Depardieu. Medvirkende: Gérard Depardieu (Jean Valjean), John Malkovich (Javert), Christian Clavier (Thénardier), Veronica Ferres (Mme. Thénardier), Charlotte Gainsbourg (Fantine), Virginie Ledoyen (Cosette), Enrico Lo Verso (Marius), Asia Argento (Éponine), Jeanne Moreau (Mother Innocente), Steffen Wink (Enjolras), Jérôme Hardelay (Gavroche), Otto Sander (Monseigneur Bienvenu)
• 2000, 3 timer lang engelsk tv-film version af den franske miniserie fra 2000

Animationer

• 1977, Cosette, Sovjetisk
• 1977, Shoujo Cosette, Japansk
• 1978, Au Mujou, Japansk, spænder over de to første bind af romanen
• 1979, Jean Valjean Monogatari, instrueret af Takashi Kuoka, skrevet af Masaki Tsuji, Japansk
• 1992, en 26 episoder lang fransk animeret serie
• 2007 Les Misérables: Shōjo Cosette, en animeret, japansk tvserie på 52 episoder

Radio

• 1937, Skrevet, produceret og instrueret af Orson Welles
• 1952, Instrueret af Earl Ebi
• 1982, Instrueret af Hyman Brown
• 2001, Instrueret af Sally Evans og Jeremy Mortimer
• 2002, Instrueret af Phillip Glassborow

Musical

Uddybende artikel: Les Misérables (muscial).

• I 1980 blev en musical med samme navn åbnet i Paris på Palais des Sports. Den er blevet et af de mest succesfulde musicaler i historien. Den blev instrueret af Robert Hossein, musikken blev komponeret af Claude-Michel Schönberg og teksten blev skrevet af Alain Boublil.
• I 1985 blev en engelsk sproget version opsat i London på Barbican Arts Center. Den blev produceret af Cameron Mackintosh og bearbejdet og instrueret af Trevoe Nunn og John Caird. Teksterne blev skrevet af Herbert Kretzmer og ekstra materiale af James Fenton.
• i 1987 have musicalen debut på Broadway i New York.
• 2007, Les Misérables: School Edition
• 2008, Les Misérables: Le Capitole de Québec version, instrueret af Frédéric Dubois

Teaterstykker

• I 1863, et år efter at romanen blev udgivet, lavede Charles Victor Hugo (Hugos søn) og Paul Meurice for første gang et teaterstykke over romanen.
• I 1906 skrev Broadway skuespilleren Wilton Lackaye en version i fem akter, med titlen The Law and the Man, dog primært for at skabe en stærk rolle til sig selv (han skulle spille Valjean).
• En udendørs version blev opført om sommeren I Citadelle i Frankrig.
• Der finds en version lavet af Jonathan Holloway.
• Der er en version lavet af Tim Kelly.
• Der findes en version skabt af Spiritual Twist Produvtions. Dette stykke understreger de mere religiøse aspekter af romanen. It was last performed in April 2005 at the Clayton Center.

Spil

• Et adventure spil er blevet udgivet af Chris Tolworthy, tiltænkt som en direkte bearbejdelse af bogen.
• Der finds et amatør 2D kamp spil, som man frit kan downloade, baseret på musicale. Spillet heder ArmJoe, og er skabt af Takase. The name is a pun on the novel's Japanese title Aa Mujou (ああ無情). Spillet inkorporerer hovedpersonerne som de vises i musicalen, hovedsageligt Jean Valjean, Enjolras, Marius, Cosette, Éponine, Thénardier og Javert – der ud over er der en politibetjent, en robot klon af Valjean aldet RoboJean, en personificering af Dom (Judgement) og en kanin der hedder Ponpon.

Uofficielle Fortsættelse

• I juli 1995, blev Laura Kalpakians roman Cosette: The Sequel to Les Misérables udgivet. Romanen er udgivet af HarperCollins. Tom De Haven fra Entertainment Weekly kaldet romanen for ”kedelig, eksalteret og banal,” ref name="ew" />

• I 2001 udgav François Cérésa sine egne to fortsættelser af romanen: Cosette or the Time of Illusions og opfølgeren Marius or The Fugitive.Begge romaner blev udgivet af Plon. Hugos arvinger, her iblandt hans tipoldebarn Pierre Hugo, ønskede at få romanerne forbudte, da de anså dem for at være et brud på de moralske rettigheder som forfatteren har og at de forrådte ”respekten for integriteten” og ”ånden” i Hugos originale roman for at tjene penge. Cérésa fjernede endog en central scene fra originale roman, bragte Inspektør Javert til live igen, og ændrede ham til at være en helt. I 2007 afsagde Cour de Cassation dom til fordel for Cérésa og Plon.

External links

Wikiquote har citater relateret til: [[q:{{{1}}}|Les Misérables]].

• Les Misérables at CliffsNotes.com
• Les Misérables at the Internet Movie Database
• French text of Les Misérables, scroll down to see the links to the five volumes
• {{{navn}}}, frit tilgængelig på Project Gutenberg – English translation.
• Review by Edwin Percy Whipple The Atlantic Monthly. July 1862.