Lincolnkatedralen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lincolns katedral rejser sig midt i byen.

Lincolnkatedralen er en katedral i byen Lincoln i det østlige England. Den er bygget delvis (de nedre dele) i romansk stil og ellers i gotisk stil. Byggeriet af den første katedral begyndte da bispesædet blev flyttet fra Dorchester til Lincoln, og var fuldendt i år 1092. Domkirken blev genopført efter en brand, men blev ødelagt af et usædvanligt jordskælv i 1185. Den genopførte Lincoln Minster, som blev forstørret mod ved hver genopførelse havde et krydstårn med spir, der efter sigende var 160 meter højt – det højeste i Europa. Katedralen blev færdigbygget i 1300-tallet. Den antages at have været verdens højeste bygning i 238 år (1311–1549).[1][2] Det centrale spir kollapsede i 1549 og blev aldrig genopbygget.

I katedralen oppbevares et eksemplar af Magna Carta.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Mary Jane Taber(1905), The cathedrals of England: an account of some of their distinguishing characteristics,p.100
  2. "Lincoln Cathedral - History". The Dean and Chapter of Lincoln Cathedral. http://lincolncathedral.com/building/history/. Hentet 8 December 2011. "Between 1307 and 1311 the central tower was raised to its present height. Then around 1370 to 1400 the western towers were heightened. All three towers had spires until 1549 when the central tower’s spire blew down. It had been the tallest building in the world." 

Koordinater: 53° 14′ 04″ N, 0° 32′ 10″ V