Liva Weel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 23:28 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Olivia 'Liva' Marie Weel, født Olsen (31. december 1897 i København22. maj 1952 i København) var en dansk komedienne, sangerinde og skuespillerinde.

Liva Weel voksede op på Vesterbro i København, hvor hun boede med sine forældre (Kriminalassistent Carlo Martin Ingomar Olsen (1867-1931) og hustru Marie Christine Dorthea Olivia Josephine Olsen, f. Petersen (1873-1920)) i Mysundegade og Istedgade.

17 år gammel begyndte Liva at uddanne sin sangstemme hos operasangerinden og musikpædagogen Hedevig Quiding (16.09.1867 – 22.10.1936) og fik også sanguddannelse hos Vilhelm Herold. I 1917 optrådte hun første gang som sanger ved et teselskab i Politikens Hus (arrangeret af Hedevig Quiding). Det førte til et engagement ved revyen i Odder og siden i Nykøbing F. Hendes debut i Nykøbing F. (1917) blev en stor succes, og hun blev siden engageret til Scalarevyen 1918 – det kom til at vare i 10 år. På Scala dannede hun bl.a. par med Carl Alstrup, og det blev også til seriøse roller.

Hendes karriere begyndte, da hun som 19-årig sang sin første revyvise i Odder Sommerteater. Siden debuten medvirkede hun i en lang række revyer og film.

Det kongelige Teater optrådte hun i 1930 som gæst i rollen som Pernille i Holbergs Den Stundesløse.

Den 10. december 1921 giftede Liva sig i Holmens Kirke med skuespiller, teaterdirektør; Arne Weel, med hvem hun i 1922 fik sønnen Jørgen Weel. Liva og Arne Weel blev skilt i 1924. Den 28. juli 1933 giftede Liva Weel sig igen på Frederiksberg med snedkermester Fritz Hueg (31.01.1905 – 15.11.1971). Året efter blev de skilt.

I slutningen af 1920'erne lærte Liva Weel forfatteren Poul Henningsen (1894-1967) at kende, hvilket kom til at sætte dybe spor i hendes videre karriere, da han skrev en lang række af de sange, som man i dag forbinder med Liva Weel. I den forbindelse kan bl.a. nævnes revyen Dyveke i Riddersalen 1940 – umiddelbart efter besættelsen af Danmark, hvor Poul Henningsen skrev teksten til Kai Normann Andersens melodi "Man binder os paa Mund og Haand".

Hendes liv blev filmatiseret i DR tv-serien Kald mig Liva (1992) på 4 afsnit, som året efter udkom i romanform på Aschehougs forlag.

Filmografi

Litteratur

  • Brian Iskov & Kristoffer Hegnsvad, Store danskere, DR, 2007. ISBN 978-87-7680-357-5.
  • Poul Henningsen, Liva's regeringstid, Vendelkærs Forlag, 1952.

Ekstern henvisning