Ludvig Fenger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ludvig Fenger

Ludvig Peter Fenger (7. juli 1833 i Slots Bjergby9. marts 1905) var en dansk arkitekt og stadsarkitekt i København fra 1886 til 1904.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af pastor Peter Andreas Fenger og fødtes i Slotsbjærgby præstegård. Han blev student fra Slagelse Latinskole 1852, tog året efter Anden Eksamen, blev murersvend 1854, gennemgik Kunstakademiet og fik 1866 den store guldmedalje for et Landarsenal. Samtidig arbejdede han som konduktør for M.G. Bindesbøll, Chr. Hansen og Ferdinand Meldahl og foretog flere udenlandsrejser, bl.a. på Akademiets store rejsestipendium 1867-1869. I Krigen 1864 deltog han som frivillig, blev såret og taget til fange. 1871 blev han medlem af Akademiet, var i en årrække assistent ved Bygningsskolen, var 1874-1882 Akademiets delegerede i bestyrelsen og ved ordningen af den tekniske Skole, hvis bygning i Ahlefeldtsgade han opførte 1879-1881. Han blev professor 1880, docent ved Akademiet i arkitektur- og dekorationshistorie 1885, korresponderende medlem af Royal Institute of British Architects 1886, borgerrepræsentant 1885, men fratrådte denne stilling ved sin udnævnelse til stadsarkitekt 1886. I 1872 ægtede han Augusta Theodora Fenger, datter af pastor Johannes Ferdinand Fenger.

Ligesom Fenger, som det ses af ovenstående, har beklædt en række tillidsposter, således har han også haft lejlighed til at benytte og uddanne sine evner som arkitekt. Han har dels ombygget og dels fra nyt af tegnet et betydeligt antal privatbygninger, hvoriblandt Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskabs ejendomme i Ny Adelgade, Hovedvagtsgade og Ny Østergade 1875-1877, herregårdene Tidselholt ved Svendborg og Rynkevang ved Kalundborg, den Suhrske stiftelse 1876-1877, Dronning Louises Børnehospital 1877-1879, Dronning Caroline Amalies Plejeforeningsbygning i Gothersgade 1879-1880, det landøkonomiske Forsøgslaboratorium ved Rolighedsvej 1882-1883, Stege Sukkerfabrikker 1883-1885, Øksnehallen osv. Blandt hans offentlige, mere monumentale arbejder kan nævnes: Ombygningen af Holmens Kirke 1871-1872 og Børsbygningen 1877-1882, bygningen af Hyby Kirke i Skåne, Sankt Jakobs Kirke 1876-1878 og Sankt Matthæus Kirke 1877-1880, begge i København, Frederik 7.'s tårnmonument på Himmelbjerget, Vesterbros Politistation 1880-1882, Frederiksborg Amts Sygehus 1883-1884, det nye kvindefængsel på Nytorv 1889 samt forskellige københavnske kommuneskoler, som Jagtvejens, Rådmandsgades, Vestervoldgades og Husumsgades. For forskellige offentlige og private institutioner har Fenger udarbejdet en del større projekter, som endnu ikke er kommet til udførelse, bl.a. til Københavns Rådhus, til et stort fængsel på Vesterfælled og til den elektriske centralstation [rådhusprojektet blev som bekendt ikke antaget; det er uklart om Vestre Fængsel eller noget elektricitetsværk blev opført efter Fengers tegninger]. Han deltog med held i adskillige konkurrencer, deriblandt til Det kongelige Teater i forbindelse med Hans J. Holm (2. præmie).

Fenger optrådte tillige som forfatter, først og fremmest til det illustrerede pragtværk Dorische Polychromie, en undersøgelse om farvernes anvendelse på det doriske Tempel, udkommet i Berlin 1886, dernæst til en række afhandlinger over arkitektoniske emner i forskellige tidsskrifter; han har tillige deltaget i udgivelsen af Høyens skrifter. Fenger var en lærd arkitekt, som kendte sit fags historiske udvikling fuldt ud; han var i sin produktion noget påvirket af engelsk arkitektur, hvorfor han ret naturlig ledede opførelsen af den engelske Kirke i København efter arkitekt Blomfields tegninger 1884-1886. Han har særlig med held arbejdet med gotiske murstensformer.

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.[1]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Frederik VII's tårn, Himmelbjerget (1875)
Sankt Jacobs Kirke (1878)
Sankt Matthæus Kirke (1880)
Københavns Hovedbrandstation (1892)
Øksnehallen (1901)
Kapel på Holmens Kirkegård (1902)

Som stadsarkitekt i København[redigér | redigér wikikode]

Skoler:

  • Jagtvejens Skole, Jagtvej (1887-88, vinduer ændret, gymnastiksal nedrevet)
  • Rådmandsgades Skole (1889)
  • Den Classenske Legatskole, Vester Voldgade (1889-90, gymnastiksal nedrevet 2010)[2]
  • Husumgades Skole (1889-90)
  • Vibenshus Skole, Kertemindegade (1890-92, gymnastiksal nedrevet)
  • Enghave Plads' Skole (1891-92)
  • Larslejstrædes Skole (1891, 1901, tilbygning)
  • Ekstra skole til Ryesgades Skole, senere Nielsen & Winther, Blegdamsvej 62 (1893-94)
  • Enghavevej Skole (1894-95)
  • Haderslevgades Skole (1898-99)
  • Hans Tavsens Gades Skole (1901-02)
  • Frederikssundsvejens Skole (1903-04)

Tekniske anlæg, hospitaler, infrastruktur mm.:

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Restaureringer og ombygninger[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Dorische Polychromie, 1886.
  • Thorvaldsens Museums Historie, 1892 (sammen med Chr. Bruun).
  • Le Temple etrusco-latin de l'Italie, udg. posthumt ved C. Jørgensen, 1909.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.