Svendborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svendborg
Købstadsvåben Herredsvåben
Svendborgs våben.png
Sunds Herreds våben 1610.png
Svendborg - strædet Kattesundet, Vor Frue Kirke bagved.JPG
Gaden Kattesundet med Vor Frue Kirke bagved
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Lars Erik Hornemann (fra 2014)
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 5700 Svendborg
Demografi
Svendborg by: 26.672[1] (2014)
Kommunen: 57.979[1] (2014)
 - Areal: 417,00 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.svendborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°3′35″N 10°36′36″E / 55.05972°N 10.61000°Ø / 55.05972; 10.61000

Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med 26.672 indbyggere (2014)[1]. Svendborg er en gammel by og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Den er Fyns næststørste by efter Odense, ligger i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.

Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund nær Svendborgsundbroen der forbinder Fyn med Tåsinge og er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen. Fra Svendborgs havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm.

Byen har altid været præget af søfart, idet beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer, har gjort den til et ideelt sted for fremmede skibe. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange hjemmehørende skibe og rederier.

Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller i 1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnet A.P. Møller-Mærsk A/S. Dette selskab er i dag kendt i de fleste havne verden over.

Fra Svendborg er der 19 kilometer til RudkøbingLangeland, 22 til Ringe, godt 24 til Faaborg og knap 42 kilometer til Odense.

I marts 2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde af Cittaslow-byer[2].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byens ældste historie[redigér | redigér wikikode]

I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. Da Svendborg blev til en by, hed den oprindeligt Swineburg (i 1200-tallet). Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange vildsvin inden for murerne. Det er også muligt der hentydes til hvalen "marsvinet". I den efterfølgende tekst vil byen dog blive omtalt som "Svendborg".

Svendborg var allerede i Middelalderen en vigtig handels- og håndværksby, bygget op omkring byens hovederhverv, søfart. I 1229 blev byen nævnt for første gang, da Valdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora. Valdemar Sejrs søn Hertug Abel, (den senere kong Abel af Danmark) besatte i 1247 byen og lod den befæste, hvorefter Erik Plovpenning indtog byen og afbrændte den. Seks år senere den 25. februar 1253 fik Svendborg sine købstadsrettigheder, udstedt af Christoffer 1. og blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I 1289 belejrede Marsk Stig købstaden, og året efter i 1290 hærgede den norske konge Erik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer.

De følgende 25 år var der fred indtil Hertug Christoffer Fyn (den senere kong Christoffer 2.) sent i efteråret 1316 invaderede og plyndrede Svendborg. Han var Erik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet. Godt 30 år senere i 1348 var det en usynlig fjende der hærgede byen, nemlig Pesten også kaldet Den sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet.

Anne Hvides Gård

Lidt øst for bykernen findes i dag et parkanlæg ved navn Caroline Amalie Lund og her eksisterede en borg ved navn Ørkild Slot frem til 1500-tallet. Men under Grevens Fejde i 1534 indtog oprørske styrker, ledet af Grev Christoffer af Oldenburg, byen, støttet af flere af det lokale byråds medlemmer, og Ørkild Slot, der agerede bispestolens fæstning, blev indtaget og brændt ned. I dag kan man endnu se resterne af borgens voldsted i parkanlægget.I 1535 ca. ét år efter ødelæggelsen, lykkedes det Johan Rantzau i Slaget ved Øksnebjerg at besejre oprørerne, men Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzaus landsknægte. Fejdens sejrherre Christian 3. blev hyldet i Odense senere samme sommer. Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen, ikke mindst takket være en øget handel med fødevareprodukter. I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygning Anne Hvides Gård opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mand Jesper Friis, godsejer på Rødkilde, fire år tidligere. Byens fremgang varede lige til året 1602, hvor pesten endnu engang vendte tilbage.

I 1600-tallet hærgede Svenskekrigene det danske rige, og heller ikke Svendborg gik ram forbi. Tværtimod gik det meget hårdt ud over byen, idet mere end 70 huse og gårde blev forladt af beboerne, mens en stor del af købstaden blev lagt i ruiner. Udvandringen fra Svendborg forsatte de næste årtier og i 1672 havde byen kun 1.000 indbyggere. Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i 1749 og 1769. Først i 1800-tallet kom der endelig fremgang for den sydfynske by.

Udsigt fra Frue Kirke i begyndelsen af 1900-tallet
Svendborg omkring 1900

Fra 1800-tallet og frem[redigér | redigér wikikode]

Frem til midten af det 19. århundrede så det ikke ud til at Svendborg skulle slippe for de plager der havde ramt byen de sidste mange århundreder. I forbindelse med Napoleonskrigene blev købstaden besat i 1808 af spanske og franske tropper og i 1853 hærgede en voldsom koleraepedemi byen. Men lyspunkterne begyndte at komme med Industrialiseringen i Danmark. I 1845 begyndte man at indsætte kørende post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen, i 1872 opstod Fattiggården "Viebæltegård" og lidt tidligere i 1865 opførtes NavigationsskolenFærgevej. Grundet et længere fravær af krig og sin beliggenhed ved Svendborgsund, kom der gang i skibsfarten i byens havn, kornhandelen øgedes og havnen blev efterfølgende udvidet. I 1876 byggede man en sydfynsk jernbanelinje til Odense og dampskibsfarten satte for alvor gang i handelen på havene. Der blev fra 1870 til 1910 søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) pludselig var landets næststørste søfartsområde.

Byen voksede. I 1890 havde den knap 8.800 indbyggere og omkring år 1900 var befolkningstallet på godt 11.000. Et centralsygehus opførtes i 1891, og jernbaneforbndelser mod Nyborg og Faaborg blev anlagt i henholdsvis 1897 og 1916. Ved Svendborg Havns udløb lå en lille ø ved navn Frederiksø, hvor man i 1916 anlagde et skibsværft. Dette værft udvidedes og fungerede i mange år, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990´erne. Der fandtes lignende værfter ved bugten Thurø Bund. I 1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune. Den økonomiske udvikling stagnerede en smule under 1. verdenskrig, under depressionen i 30´erne og under 2. verdenskrig. I slutningen af sidstnævnte verdenskrig, 1945, blev to medlemmer af Familien Halberg myrdet som hævnakt for sabotage imod besættelsesmagten i byen.

Svendborgsundbroen

Svendborg fejrede i 1953 sin 700-års fødselsdag og rutebilstationen indviedes. I 1966 blev et endnu større bygningsværk, med vital betydning for byen, indviet. Der er tale om Svendborgsundbroen, som hermed blev Danmarks første styltebro. Broen eksisterer den dag i dag og er 1220 meter lang og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Denne bro udvidede Svendborgs opland med Tåsinge og Langeland, eftersom Langelandsbroen var blevet færdiggjort i 1962.

Moderne tider[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne ramtes Svendborg af en økonomisk krise. Adskillige af byens store arbejdspladser lukkede, og mange borgere blev arbejdsløse. Arbejdspladserne var bl.a. Svendborg Stålskibsværft og en fabrik, hvor man producerede Kellogg'sCornflakes. Det gav Svendborg en tvungen imageforandring fra værfts- og fabriksby til i højere grad at være handels-, skole- og turistby. Det er fortsat byens rolle i dag.

Siden 1950´erne havde Svendborg haft socialdemokratisk styre i byen. I 2005 vandt Venstre dog borgmesterposten efter mange års opposition, dog overgik Svendborg kommune igen til socialdemokratisk styre ved valget i 2009. I 2007 trådte Kommunalreformen i kraft, Gl. Svendborg Kommune og Fyns Amt forsvandt, mens den større Svendborg Kommune og Region Syddanmark tog over.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsudvikling[3]
1672 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880
1.009 1.815 2.025 1.942 3.358 3.577 3.858 5.280 5.537 6.421 7.184
1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1940 1945
8.755 11.543 13.975 14.988 15.713 18.017 18.589 18.389 19.332 20.139 21.512
1950 1955 1960 1965 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1992
23.216 24.058 24.240 24.505 24.203 23.294 23.847 25.243 26.072 26.248 26.525
1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
27.093 27.372 27.403 27.604 27.626 27.499 27.478 27.634 27.512 27.573 28.663
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
29.001 31.255 31.291 31.805 32.785 33.122 34.447 35.788

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Svendborg Dampmølle

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Skoler og uddannelsesinstitutioner[redigér | redigér wikikode]

Grundskoler[redigér | redigér wikikode]

I Svendborg by er der fra skoleåret 2011/2012 fem folkeskoler:[4][5]

  • Rantzausminde Skole (0.-9. klasse)
  • Nymarkskolen – Svendborgs Ungeskole (7.-10. klasse) – den tidligere Hømarkskolen
  • Tved Skole (0.-6. klasse)
  • Vestre Skole (0.-6. klasse)
  • Ørkildskolen (0.-6. klasse) – skolen, der har afdelingerne Øst (tidligere Østre Skole) og Byen (tidligere Byskolen), er opkaldt efter Ørkild Slots Voldsted

Desuden er der en efterskole:

  • Rantzausminde Efterskole

Ungdomsuddannelser[redigér | redigér wikikode]

  • Svendborg Gymnasium er et af landets største gymnasier med 1150 elever i 2012 og 140 medarbejdere (lærere, ledere, administrativt personale og kantinemedarbejdere).
  • Svendborg Erhvervsskole
  • Social- og Sundhedsskolen Fyn

Videregående uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Navigationsundervisningen i Svendborg startede allerede i 1820, og med årene er der kommet flere uddannelsesinstutioner til for f.eks skibsførere, skibsofficerer, navigatører, maskinmestre, skibsassistenter, handel, sygeplejersker og et uddannelsescentrum for lærere i Skårup. I sommer 2008 lukkede Kogtved Søfartskole, hvor det første semester af skibsføreruddannelsen blev afholdt. Uddannelsen afholdes nu på Frederiksøen og på SIMAC, som er Danmarks centrale uddannelsessted for skibsofficerer.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Svendborg station

Tog[redigér | redigér wikikode]

Svendborgbanen er der fra Svendborg Station og Svendborg Vest Station jernbaneforbindelse til Odense over Ringe.

Rutebiler[redigér | redigér wikikode]

Desuden er der rutebilforbindelser til blandt andre Odense over Ringe hhv. Ørbæk, Nykøbing Falster over Rudkøbing og Spodsbjerg-Tårs, Faaborg samt Nyborg.

Svendborg fra vandsiden

Færger[redigér | redigér wikikode]

Fra havnen er der færgeforbindelser til Ærøskøbing, Skarø, Drejø og Hjortø.

I sommerhalvåret er der turistsejlads med M/S Helge til Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten på Thurø og Valdemars Slot.

Veje[redigér | redigér wikikode]

Svendborgmotorvejen (Primærrute 9) er en motorvej, der går fra Odense til Svendborg, motorvejen åbnede i den 25 juni 2009.

Flytrafik[redigér | redigér wikikode]

Fra Sydfyns Flyveplads på Tåsinge er der taxaflyforbindelse til blandt andet Ærø og København.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Teatre[redigér | redigér wikikode]

Teatret Rottefælden

I Svendborg ligger bl.a Baggårdteatret og Svendborg Teater, som i løbet af året opfører forestillinger fra forskellige teaterturnéer. Fra juni til august afholdes der i Baggårdsteatrets sal, revyen Rottefælden, der er Danmarks ældste fungerende revy, og et af Svendborgs kulturelle kendetegn.

Kunst[redigér | redigér wikikode]

Der er flere gallerier i byen og på Vestergade holder Svendborg Amts Kunstforening til i Kunstbygningen, med en permanent udstilling af billedhuggeren Kai Nielsens skulpturer, skiftende udstillinger og andre aktiviteter

Film[redigér | redigér wikikode]

Hvert år i slutningen af august bliver publikumsprisen for året bedste film uddelt i Svendborg, også kaldet en Svend.

Naturama

Museer[redigér | redigér wikikode]

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Vor Frue Kirke

Medier[redigér | redigér wikikode]

Fyns Amts Avis' bygning i Svendborg

Aviser[redigér | redigér wikikode]

Der er for øjeblikket 2 aviser i Svendborg:

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kendte danskere med tilknytning til Svendborg[redigér | redigér wikikode]

Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, 2009
Æresborger i Svendborg siden 2001[6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere.
  • Thurø er en lille men tæt befolket ø med 3.699 indbyggere lige nordøst for Tåsinge og sydøst for Svendborg.
  • Drejø har 69 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Hjortø har 13 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Maritimt Center Danmark arrangerer hvert år aktiviteter som f.eks korte sejlture med gamle sejlskibe i det sydfynske øhav.
  • Skarø med 36 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Sunds Herred hørte fra 1662 til Nyborg Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Svendborg Amt.
  • Svendborg Kommune (1970-2006) var indtil 2007 en kommune i Fyns Amt.
  • Svendborg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007.
  • Naturama er navnet på Svendborgs zoologiske museum.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bro-Jørgensen, J.O. og Marcussen, Ove: Svendborg Købstads historie, to bind, Svendborg By, 1960.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: