Marie Lock-Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Marie Lock-Hansen (født Rode Madsen, 13. juni 1924 - 10. november 1967) var en aarhusiansk ingeniørfrue, som blev myrdet under gådefulde omstændigheder.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Biografi

Marie voksede op i et fattigt landarbejdermiljø i landsbyen Lisbjerg nord for Aarhus. Familien talte foruden Marie 5 børn, hvoraf to søstre døde i en tidlig alder. Opsat på at bryde den sociale arv tog Marie som den første i sin familie præliminæreksamen i Aarhus i slutningen af 1930'erne.

I begyndelsen af 1940'erne mødte hun sin første mand, Leif Jørgensen, som var malersvend og musiker i et underholdningsorkester. De blev gift i 1946. Men ægteskabet var ikke vellykket, da Maries sociale ambitioner ikke harmonerede med hendes mands.

I 1950 fik hun ansættelse i ingeniørfirmaet Søren Jensen og Lock-Hansen i Aarhus og fungerede som sekretær for den ene af indehaverne, Oscar Lock-Hansen.

I 1952 blev hun skilt fra Leif Jørgensen og giftede sig året efter med sin arbejdsgiver, Oscar Lock-Hansen. Han var en international kapacitet inden for bygningskonstruktion/statik, og ved siden af sit firma arbejdede han som underviser på Aarhus Teknikum.

[redigér] Mordet

Familien flyttede i begyndelsen af 1960'erne til Højbjerg på adressen Hestehavevej 2b, i det sydlige Aarhus.

Her ringede gerningsmanden på døren den 10. november 1967 ca. klokken 10.50. Marie Lock-Hansen var da i færd med at drikke formiddagskaffe med sin hushjælp, Irma Frier Rasmussen. Efter en kort samtale ved hoveddøren bød Marie Lock-Hansen manden indenfor og blev få minutter efter dræbt af 3 skud. Hushjælpen, som forsøgte at komme sin arbejdsgiver til undsætning, blev også skudt, men overlevede. Gerningsmanden forsvandt derefter og på trods af at han formentlig blev iagttaget af flere vidner, lykkedes det ikke Aarhus Politi at spore ham. Heller ikke et sikkert motiv til mordet er nogensinde blevet afsløret.

[redigér] Efterforskningen

Sagen anses i dag for at have afstedkommet danmarkshistoriens største mordefterforskning nogensinde. Østjyllands Politi anslår, at der er brugt ca. 100.000 efterforskningstimer på opklaringsarbejdet, og der er afhørt ca. 20.000 mennesker. Efterforskningen har strakt sig over 40 år og afstedkommer den dag i dag henvendelser fra vidner af forskellig slags. Derfor har sagen fået prædikatet "Mordsagen der ikke vil dø", og i massemedierne omtales den oftest som "Højbjerg-mordet".


En af grundende til at sagen, over 40 år efter mordet, fortsat erindres, kommenteres og efterforskes, skyldes givetvis politiefterforskningens store omfang samt de mange personafhøringer, som har berørt et usædvanligt stort antal mennesker. Det sociale miljø, den højere middelklasse, som drabet foregik i samt det uafklarede motiv, har også spillet en rolle i forhold til sagens status som en af "de store mordgåder".

Ligesom større internationale kriminalsager, f.eks mordet på John F. Kennedy eller Olof Palme, har Højbjerg-mordet også afstedkommet et utal af konspirationsteorier - med motiver såsom koldkrigsspionage p.g.a Lock-Hansens naboskab til Søværnets Operative Kommando, forvekslingsteorier med berygtede stikkersker der angav danske modstandsfolk under 2.verdenskrig, som f.eks Grethe Bartram, m.fl.


Sagen har for længst indskrevet sig i dansk kriminalhistorie. Siden 1967 har den skabt overskrifter i dansk dagspresse, og den har haft adskillige forfatteres og journalisters bevågenhed - der i blandt Poul Blak, Lars Rørbæk, Jørgen Skovsted, Allan Vendeldorf, Johannes Møllehave, Jan Frydensberg, Erling Bundgaard, Alice Vestergaard, Ole Schierbeck, Karsten Bjørno, Jens Kaiser, Peter Abildgaard og Palle Bruus Jensen.


[redigér] De senere år

Adskillige journalister og forfattere har igennem årene skrevet om sagen - deriblandt Poul Blak, Lars Rørbæk, Jørgen Skovsted, Allan Vendeldorf, Johannes Møllehave, Jan Frydensberg, Erling Bundgaard, Alice Vestergaard, Ole Schierbeck, Palle Bruus Jensen, Knud Wilhelmsen, Peter Kramer, Karsten Bjørno, Jens Kaiser og Peter Abildgaard.

I 1997 udkom Allan Vendeldorfs bog "Hvad gjorde Marie?", som overvejende befatter sig med sagens mange myter og rygter. I 2006 fulgte Lars Rørbæk og Jørgen Skovsteds bog "Den usandsynlige morder - en dokumentarisk beretning om mordet på Marie Lock-Hansen". I bogen påviser forfatterne forskellige problematikker i kriminalpolitiets efterforskning af sagen, som kan have stået i vejen for opklaringen. På baggrund af Rørbæks/Skovsteds bog udsendte TV2 Østjylland i november 2007 en prisvindende dokumentar-serie i forbindelse med 40-års dagen for det uopklarede drab. I december 2007 udgav Lars Rørbæk endnu en bog om mordet, "Højbjerg-mordet - Interviews og betragtninger". Heri belyses sagen ud fra interviews med vidner, familie og efterforskere, deriblandt forhenværende kriminalkommissær Preben Nibe og Marie Lock-Hansens familie.

I september 2009 udkom Jørgen Skovsteds bog "Den sandsynlige morder", som beskæftiger sig med sagens mange rygter og myter. I bogen udpeges en navngiven gerningsmand, hvilket igen skabte omtale og debat i massemedierne, og flere journalister, deriblandt redaktionschef ved Jyllandsposten Jens Kaiser, tog ved bogens udgivelse kraftigt afstand fra Skovsteds metode, som uden dokumentation [Kilde mangler] satte navn på en gerningsmand. Skovsteds tidligere medforfatter Lars Rørbæk rettede også en skarp kritik af bogen, som han i Jyllandsposten karakteriserede som "usaglig og tendentiøs". [1] På dagen for bogens udgivelse udtalte en repræsentant for Østjyllands Politi [Kilde mangler], at Skovsteds mistænkte, som i 1967 var afhørt i sagen, havde et skudsikkert alibi.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Kilder

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér