Martin Henriksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Martin Henriksen (flertydig).
Martin Henriksen
Martin Henriksen (DF).jpg
Født 25. januar 1980 (34 år) i Tårnby
Stilling Chauffør
Hverv som folkevalgt
Parti Dansk Folkeparti
Folketingsmedlem 2005-
Parlamentarisk karriere Medlem af Udvalget vedr. Udlændinge og integrationspolitik, Uddannelsesudvalget, Forsvarsudvalget, Grønlandsudvalget, Sydslesvigudvalget, Færøudvalget og Europarådet.
Valgkreds Københavns Storkreds, spidskandidat i Tårnbykredsen.
Hjemmeside www.martinhenriksen.dk

Martin Henriksen, født 25. januar 1980 i Tårnby, HF-student og siden 8. februar 2005 medlem af Folketinget, valgt for Dansk Folkeparti i Københavns Storkreds.

Martin Henriksen er søn af Michael Henriksen og Majken Rugaard Henriksen. Han tog i 2004 HF-eksamen fra Frederiksberg HF-kursus, og arbejdede i 2004-2005 som chauffør i Kødbyen. Han har også arbejdet som bl.a. pædagogmedhjælper og postbud.

Han har tidligere været næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom i Københavns Amt, og har været opstillet som folketingskandidat siden 2004. Derudover har han siddet i Nørrebro Lokalråd. Folketingskandidat i Københavns Storkreds, spidskandidat i Tårnbykredsen.

I Folketinget er Martin Henriksen sit partis medlem af Udvalget vedr. Udlændinge og integrationspolitik, Uddannelsesudvalget, Forsvarsudvalget, Grønlandsudvalget, Sydslesvigudvalget, Færøudvalget og Europarådet. Han har tidligere været formand for Socialudvalget og Uddannelsesudvalget.

Privat er Martin Henriksen bosiddende i Dragør.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Om sit politiske engagement har Henriksen til Dansk Folkeblad udtalt, at han blev aktiv i politik for at "bekæmpe islam og denne fanatiske religions indflydelse på det danske samfund" [1]. Han har også beskrevet islam som en 'terrorbevægelse' [2].

I 2006 blev Martin Henriksens hjemmeside lukket, efter at han i et ugebrev gjorde sig til talsmænd for at udlevere muslimske mænd til deres hjemlande til tortur og forføgelse. Udtalelserne førte til massiv kritik fra begge fløje i Folketinget[3].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]