Menno van Coehoorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Menno van Coehoorn

Menno baron van Coehoorn (marts 1641 i Leeuwarden, Frisland17. marts 1704 i Wijkel) var en nederlandsk officer og fæstningsbygmester kendt som det nederlandske modstykke til Vauban i Frankrig.

Han gjorde sig først bemærket ved forsvaret af Maastricht (1673) og ved belejringen af grave, hvor han indførte anvendelsen af de efter ham opkaldte små, bærbare morterer, bestemte til bekastning af de fjendtlige løbegrave og batterier. Efter freden i Nimwegen (1678) forstærkede og ombyggede han en stor del af de hollandske fæstninger efter et af ham konstrueret befæstningssystem – den nyere nederlandske skole – hvis grundrids nærmede sig det tenaillære, og i hvilket han i stor udstrækning anvendte murede kasematter til dækning af skytset og kontregarder m.m. til beskyttelse for eskarpebeklædningen. 1692 forsvarede han det af ham selv befæstede Namur mod et angreb, der lededes af hans samtidige, den berømte ingeniørofficer Vauban, men blev såret og måtte overgive sig; 3 år senere erobrede han fæstningen tilbage. Sine principper for befæstningskunsten har han fremsat i flg. værker: Versterkinge des vijfhoeks met alle sijne buýtenwerken (1682) og Niewe vestingbouw (1685).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.