Mohammad Reza Pahlavi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Shah Mohammad Pahlavi med sin hustru Farah Pahlavi
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1959

Mohammad Reza Pahlavi (persisk: محمدرضا پهلوی Moḥammad Rez̤ā Pahlavī; 26. oktober 1919 i Teheran27. juli 1980 i Kairo) var shahen af Iran og landets monark fra 16. september 1941 frem til den iranske revolution 11. februar 1979. Han var den anden monark af Pahlavi-dynastiet og den sidste Shah i det iranske monarki.

Shahen kom til magten under 2. verdenskrig, efter en britisk-sovjetisk invasion tvang hans far Reza Shah til at abdicere. Under styret blev Irans olieproduktion nationaliseret af premierminister Mohammed Mossadeq, og Iran fejrede 2.500 år med ubrudt monarki siden grundlæggelsen af det persiske imperium.

Hans "hvide revolution", en serie økonomiske og sociale reformer, der skulle gøre Iran til en global magt, moderniserede landet, nationaliserede mange naturressourcer, og gav kvinderne flere rettigheder. Men en delvis fejlslagen jordreform, manglen på demokratisering og det shiamuslimske præsteskabs faldende magt, som følge af reformerne, øgede modstanden mod hans styre.

Shahen var selv muslim, men mistede efterhånden støtten fra det iranske shiamuslimske præsteskab. Specielt på grund af hans politik om at indføre vestlige forhold, og hans anerkendelse af Israel. Sammenstød med den religiøse højrefløj, øget kommunistisk aktivitet, vestlig indflydelse på økonomien, og en periode med politisk uenighed med Mohammad Mossadeq i 1953, der førte til Mossadeqs fald, førte til et mere autokratisk styre.

Amnesty International rapporterede at Iran havde op mod 2.200 politiske fanger i 1978. I 1979 blev den politiske uro til en revolution, der tvang shahen til at forlade Iran efter 37 års styre. Kort efter blev Iran omdannet til en islamisk republik.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]