Monroedoktrinen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Monroedoktrinen gik ud på at Nord- og Sydamerika skulle være fri for ydre (primært europæisk) politisk indblanding. Doktrinen lagde således op til at Nord- og Sydamerika lå i USA's interessesfære.
Doktrinen er opkaldt efter den amerikanske præsident James Monroe, som fremlagde den i en tale den 2. december 1823.
[redigér] Litteratur
- (Engelsk) Leonard Axel Lawson. The Relation of British Policy to the Declaration of the Monroe Doctrine. New York: Columbia University, 1922.
- (Engelsk) Frederick Merk. The Monroe Doctrine and American Expansionism, 1843-1849. New York: Knopf, 1966.
- (Engelsk) Dexter Perkins. The Monroe Doctrine, 1823-1826. 3 voll., 1927.
- (Italiensk) Nico Perrone. Il manifesto dell'imperialismo americano nelle borse di Londra e Parigi. I Belfagor (revy): 1977, 3.
- (Engelsk) Joel S. Poetker. The Monroe Doctrine. Columbus, Ohio: Charles E. Merrill Books, 1967.
 |
Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
