Thomas Jefferson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Thomas Jefferson

USA's 3. præsident
Periode 4. marts, 1801 – 4. marts, 1809
Vicepræsident	Aaron Burr (1801–1805), George Clinton (1805–1809)
Forgænger	John Adams
Efterfølger	James Madison
Den 2. Vicepræsident af USA
Periode 4. marts, 1797 – 4. marts, 1801
Præsident	John Adams
Forgænger	John Adams
Efterfølger	Aaron Burr
Information
Født	13. april, 1743 Shadwell, Virginia
Død	4. juli, 1826 Charlottesville, Virginia
Politisk parti	Demokratisk-Republikansk
Ægtefælle	Martha Wayles Skelton Jefferson
Profession	Advokat, landmand (Plantageejer
Religion	Deist
Signatur

Thomas Jefferson (13. april 1743 – 4. juli 1826) var USA's 3. præsident, 1801 - 1809.

Ud over at være USA's 3. præsident var Thomas Jefferson kendt som én af de største reformatorer og visionærer i amerikansk historie. Med beskæftigelser som opfinder, landmand, musiker og videnskabsmand var han intet mindre end legemliggørelsen af oplysningstidens dannelsesideal, ligesom han mere eller mindre på egen hånd skrev Uafhængighedserklæringen.

Jefferson blev hurtigt i sin karriere kendt for sine visionære forestillinger om individets rettigheder, der i store træk kom til at kendetegne den nye amerikanske nation.

[redigér] Biografi

Thomas Jefferson blev født den 13. april 1743 klokken 14.00 i staten Virginia som ældste søn af den velhavende plantageejer og landmåler Peter Jefferson.Thomas Jefferson voksede op sammen med sin far og sin mor, Jane Randolph Jefferson, samt en stor søskendeflok, på familiens tobaksplantage. Her modtog den unge Jefferson privatundervisning og udviste fra en tidlig alder en helt igennem exceptionel evne til at tilegne sig viden og færdigheder, som han senere i livet benyttede sig af ved sine studier.

Ligesom USA's 1. præsident George Washington blev Jefferson i en ung alder faderløs, da Peter Jefferson gik bort i 1757, og ligesom Washington arvede Jefferson jord og slaver. Men i stedet for at fordybe sig i plantagedriften, valgte den tydeligt intelligente Jefferson at udnytte sit talent for indlæring, og i 1760 begyndte han at studere ved College of William and Mary.

Her viste Jefferson især stor interesse for de klassiske videnskaber såsom sprog, naturvidenskab, filosofi, litteratur og geologi, og med så meget andet viste han sig her at have et stort talent, hvilket medførte, at han blev optaget i en kreds af intellektuelle middagsvenner, der på daværende tidspunkt talte flere af Virginias ledende personer.

Døde samme dag som USA's 2. præsident, John Adams (4. juli, 1826).

[redigér] Slaveejeren Jefferson

I amerikansk tradition er billedet af Jefferson ofte blevet romantiseret, fordi han var en "The Founding Fathers" og en af hovedaktørerne bag uafhængighedserklæringen, der ekspliciterer de amerikanske idealer om, "at alle mennesker er skabt lige...og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke". Men hvad, der ofte udelades, er, at Jefferson ejede flere hundrede slaver, og at han allerede i mens han levede, blev beskyldt for at have fået seks uægte børn med en af dem, en vis Sally Hemings. Uanset om dette er korrekt eller ej, er det ubestrideligt, at Jefferson forblev slaveejer til sin død, og at han ved flere lejligheder udtrykte sit nedværdigende syn på de sorte, f.eks. udtalte han: "'Jeg vil derfor driste mig til at fremsætte den midlertidige hypotese, at de sorte, uanset om de oprindeligt har udgjort en særlig race, eller tiden og omstændighederne har gjort dem til en sådan, er de hvide underlegne såvel fysisk som intellektuelt"^[1]

En anden plet på Jeffersons romantiske eftermæle, er, at han til sine sidste dage betragtede Amerikas oprindelige indbyggere, indianerne, som mindreværdige mennesker, der enten skulle deporteres eller udryddes.^[2]

[redigér] Referencer

↑ John Stockdale Notes on the state of Virginia (s.143) University of North Carolina Press, Williamsburg 1955
↑ Marc Ferro (red) Kolonialismens sorte bog (s.69) forlaget Høst og Søn, København 2005