Nærbutik
En nærbutik eller convenience store (sommetider corner store, corner shop eller bodega i spansk talende områder af USA) er en butik der har fokus på nærhed og bekvemmelighed. Den fører en række dagligvarer såsom fødevarer, toiletartikler, alkohol, sodavand, tobak og aviser. Sådanne butikker kan også tilbyde services til postsager og pengeoverførsler. De adskiller sig fra generalbutikker og landhandler ved at de ikke er beliggende på en landlig beliggenhed og typisk fungerer som et bekvemmeligt supplement til større butikker.
En nærbutik kan udgøre en del af en tankstation. Den kan også være lokaliseres langs en meget befærdet vej, i et byområde eller nær en jernbanestation eller andet transportknudepunkt. I nogle lande har nærbutikker lange åbningstider, nogle har åbnet 24 timer i døgnet.
Nærbutikker tager normalt højere priser end almindelige købmandsforretninger eller supermarkeder, hvilket de kan tillade sig ved at drive nærere butikker med kortere kassekøer.[1]
Varer
Forskellige typer nærbutikker eksisterer. Eksempelvis alkoholbutikker, minimarkeder eller festbutikker. Typisk sælges fastfood, slik, is, sodavand, lottokuponer, aviser magasiner, alkohol og tobak. Forskellige mængder mad og dagligvarer er normalt tilgængelige, fra husholdningsprodukter til færdigretter. Automobil-relaterede varer såsom motorolie, kort og biludstyr sælges ofte. Toiletartikler og andre hygiejneprodukter føres ofte. Nogle butikker servicerer postsager og pengeoverførsler. Nærbutikker nær lystfiskeri-destinationer kan have levende fiskemadding.
Mange butikker sælger sandwichs og morgenmadsprodukter, frisk bake-off brød, donuts og nogle butikker har en mikroovn til opvarmning af købt mad.
I asiatiske lande som Japan og Taiwan er nærbutikker mere almindelige pga. den højere befolkningstæthed.
Forskel fra supermarkeder
Til trods for at nogle nærbutikker har et bredt udsnit af varenumre, så er udvalget stadig begrænset i forhold til supermarkeder og i mange nærbutikker findes kun 1 eller to enheder af bestemte varenumre. Priserne i nærbutikker er typisk højere end i supermarkeder og andre butikker der sælger lignende varer.
Nærbutikker efter land
Danmark
I Danmark drives nærbutikker som 7-Eleven, der som den største kæde af nærbutikker driver mere end 190 butikker. LokalBrugsen driver ca. 20 nærbutikker og KWIK SPAR driver 117 nærbutikker. Nærbutikker ses også på tankstationer såsom Q8, Statoil, Shell og udvalgte OK.
Kiosk benyttes ofte som synonym for nærbutik, til trods for at disse har et noget mindre butiksareal.
Japan
Convenience stores (コンビニエンスストア konbiniensu sutoa), ofte forkortet til (コンビニ konbini) har udviklet sig enormt i Japan. Ifølge Japan Franchise Association var der i 2009 42.345 nærbutikker i Japan. 7-Eleven er markedsledende med 12.467 butikker, efterfulgt af Lawson (9.562) og FamilyMart (7.604). Andre aktører inkluderer Circle K Sunkus, Daily Yamazaki, Ministop, Am/Pm Japan, Coco Store og Seico Mart.
Taiwan
Med mere end 9.100 nærbutikker på et område på 35.980 km2 og et befolkningstal på 23 millioner, så har Taiwan måske verdens højeste koncentration af nærbutikker i forhold til indbyggertal med en butik pr. 2.500 indbyggere.
USA
Sammenlagt med et salg på $486,9 mia. i motorbrændstof så udgjorde den samlede omsætning for nærbutikker i USA 2011 i alt $681,9 mia..[2] Den største nærbutikskæde i USA er 7-Eleven.
Den gennemsnitlige amerikanske nærbutik har et butiksareal på 260 kvadratmeter, hvoraf salgsområdet udgør 180 kvadratmeter.[3] I andre lande kan butiksarealet i nærbutikker være betydeligt mindre.
Kilder
- ^ Understanding Food: Principles and Preparation By Amy Brown
- ^ Convenience Store Sales Topped $680 Billion in 2011
- ^ Convenience Stores Offer More Convenience
Eksterne henvisninger
- Convenience Store News (convenience store industry trade publication and online news source)
- Convenience Store Decisions (convenience store industry trade publication)
- cstore life magazine (The official publication of the Canadian Convenience Stores Association)
- Australian Convenience Store News (industry trade publication)
- NACS, the Association for Convenience and Fuel Retailing
- Convenience Central (convenience store industry trade publications, event and news source)