Q8

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Q8 (Kuwait Petroleum Danmark A/S)
Hovedsæde(r) Birkerød, Danmark
Branche(r) Olieprodukter
Produkt(er) Brændstof,
Smøremidler,
Convenience
Medarbejdere 2.000 (2009)
Hjemmeside(r) www.q8.dk

Q8 er brandnavnet for det internationale olieselskab KPI (Kuwait Petroleum International), som er ejet af det nationale kuwaitiske olieselskab KPC (Kuwait Petroleum Corporation).

Navnet Q8 udtales 'kju-æit' – den engelske udtale af Kuwait, og Q8’s logo med to sejl er inspireret af det arabiske handelsskib ’Dhow’en som stadig bruges i mellemøsten.

KPI driver over 4000 Q8 servicestationer i syv europæiske lande – Italien, Tyskland, Sverige, Danmark, Holland, Belgien og Luxembourg.

I Danmark driver KPI, gennem den danske underafdeling KPD (Kuwait Petroleum Danmark A/S), 177 bemandede servicestationer og 55 ubemandede lavprisanlæg under navnet F24. KPD har hovedsæde i Birkerød.

Qvik To Go[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har Q8 lanceret et nyt butikskoncept ved navn Qvik To Go. Ud af Q8’s 177 bemandede servicestationer er ca. en tredjedel blevet konverteret til Qvik To Go konceptet, og resten vil løbende ligeledes blive konverteret. Qvik To Go konceptet dækker over en gennemført brandstrategi der omfatter både forretningsdrift, butiksdesign og varesortiment.[1].

Olieprodukter[redigér | redigér wikikode]

Det brændstof og den fyringsolie, Q8 sælger i Danmark, produceres primært på basis af olie fra Nordsøen. Q8’s produktlinie af smøremidler produceres udelukkende af Kuwaitisk råolie, som er meget velegnet til produktion af smøremidler grundet sit høje indhold af paraffiner.

Historie[redigér | redigér wikikode]

  • 1983: KPI grundlægges som subsidiært firma under KPC. I Danmark anvendes fortsat Gulf logoet på servicestationerne til trods for, at firmaet nu juridisk hedder Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
  • 1986: Gulf-logoet udskiftes med Q8-logoet i hele Europa på samme dag, den 4. september.
  • 1987: KPI køber BP (British Petrol) i Danmark, og overtager deres stationer under navnet Q8
  • 2005: Q8 Danmark infører lavpriskæden F24
  • 2006: Q8 lancerer butikskonceptet Qvik To Go som indebærer en modernisering af servicestationer over hele landet.


Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 29°21′14″N 47°56′32″Ø / 29.35388889°N 47.94222222°Ø / 29.35388889; 47.94222222