Neuron

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En stiliseret neuron.

Et neuron (Også kaldet en nervecelle. Græsk: sene, nerve) er en celletype i nervesystemet. De adskiller sig fra andre celler ved deres mange udløbere kaldet dendritter og aksoner, og ved at være specialiseret transmittering af signaler, dels elektrisk intraneuronalt og ved hjælp af transmitterstoffer interneuronalt der virker på andre neuroners eller effektorvævenes receptorer (se for eksempel G-protein-koblede receptorer, GPCR og den motoriske endeplade). Af neurotransmittere kan nævnes acetylkolin, dopamin, adrenalin og noradrenalin. Formålet med hjernens netværk af neuroner er kommunikation og informationsbehandling.

Neuronets lange aksoner kan være omgivet af en isolerende fedtskede kaldet myelinskeden, som har til funktion at øge signaleringshastigheden. Myelinskeden produceres og vedligeholdes i centralnervesystemet af oligodendrocytter og af Schwannske celler i det perifere nervesystem.

Nervecellers virkemåde bygger grundlæggende på en spændingsforskel mellem nervecellens indre og ydre, kaldet membranpotentialet. Er neuronet i hvile, kaldes spændingsforskellen for hvilemembranpotentialet.

Neurontyper[redigér | redigér wikikode]

Neuroner kan overordnet inddeles i projektionsneuroner Golgi type 1 med et enkelt langt akson, der kan kommunikere med andre regioner af nervesystemet, og interneuroner Golgi type 2 som kun befinder sig i en hjerneregion. Der er dog ikke skarp adskillelse mellem disse to typer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]