Receptor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen

Inden for biokemien er en receptor et molekyle, som sidder i cellemembranen eller cytoplasma. Ved binding af et molekyle, som kaldes en ligand eller transmitter, til receptoren, sender receptoren signal ind i cellen; der startes et såkaldt intracellulært respons, som f.eks. kan betyde, at cellen begynder at dele sig, at bestemte proteiner bliver syntetiseret i større eller mindre mængde, eller at cellen optager forskellige stoffer.

Ligander, som aktiverer receptoren, kaldes agonister, mens ligander, som deaktiverer receptoren, kaldes antagonister (eller blokkere). Agonister og antagonister kan konkurrere om at optage pladsen på en bestemt receptor.

Receptormolekyler er proteiner, som er opbygget af aminosyrer. Liganden kan f.eks. være et peptid/protein, et sukkermolekyle, en aminosyre, et hormon eller et lille molekyle som O2 eller CO2.

Generelt[redigér | redigér wikikode]

Mange receptormolekyler er transmembrane proteiner, dvs. at de stikker hele vejen over membranen og har ofte et større domæne på enten den intra- eller ekstracellulære side, eller evt. på begge sider af membranen. Mekanismen, hvormed bindingen af ligand på den ene side fører til et signal på den anden side, afhænger af, hvilken receptor-ligandtype, der er tale om.

Nogle receptorer har form som små kanaler, som er lukkede, når der ikke er nogen ligand til stede og åbner, når liganden bindes, således at det bliver passage gennem membranen for f.eks. vand eller ioner.

Andre receptorer danner ikke kanaler, men ændrer i stedet for deres struktur, når liganden bindes.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Nogle eksempler på receptor-ligandinteraktioner:

  • Insulin virker som en ligand for insulinreceptoren. Når insulinmolekylet binder sig til sin receptor, startes en kaskade af kemiske reaktioner, som resulterer i, at den pågældende celle optager glukose
  • Neurotransmittere er ligander, som binder til receptorer på nerveceller, hvorved der sendes signal til hjernen

Eksempler på receptorer og deres respektive ligander i centralnervesystemet[redigér | redigér wikikode]

Receptor: 5HT1 til 5HT7; Ligand: Serotonin

Receptor: α1, α2, β1 og β2; Ligand: Adrenalin og Noradrenalin

Receptor: D1 og D2; Ligand: Dopamin / neuroleptika

Receptor: H1, H2 og H3; Ligand: Histamin / antihistamin

Receptor: MT1 og MT2; Ligand: Melatonin

Receptor: GABA; Ligand: Gamma-aminosmørsyre / benzodiazepin

Receptor: C1 og C2; Ligand: Canabinol

Receptor: nAChR og mAChR; Ligand: Acetylkolin / nikotin