Nicolai Elias Tuxen

Nicolai Elias Tuxen (21. november 1810 i Frederikshavn – 11. december 1891 i København) var en dansk søofficer, søn af Peder Mandrup Tuxen, far til Nicoline og Laurits Tuxen.

Tuxen blev søofficer 1829 og avancerede til kaptajn. Han lagde sig tidlig efter studiet af skibskonstruktion og maskinvæsen, ansattes 1832 som lærer ved Søkadetakademiet, studerede teknik i udlandet 1843—45 og blev 1846 bestyrer af mekanik- og hydraulikvæsenet på Orlogsværftet. Denne virksomhed udvidedes senere og fik 1868, samtidig med at Tuxen afskedigedes af søofficerskorpset, betegnelsen "direktør for skibsbygning og maskinvæsen", en post, han beholdt indtil 1883.

Tuxen har gjort sig bemærket her som grundlægger af dokken, ved skibsbyggeriets overflytning fra Gammelholm til Nyholm, ved udviklingen af flåden fra sejl- til dampskibe og senere til jern- og stålpanserskibe og meget andet. Ved sin afsked fik Tuxen kontreadmirals rang.

Som politiker har han også spillet rolle: valgt til den grundlovgivende rigsforsamling 1848, derefter medlem af Folketinget fra 1849—56 og af rigsrådet fra 1856—64, kongevalgt medlem af Landstinget fra 1873; ligeledes har han været virksomt medlem af mange vigtige kommissioner, hvoriblandt flere forsvarskommissioner; på sine ældre dage syslede han også med litterære forsøg.

Kilder

Tuxen, Nicolai Elias i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)

Eksterne henvisninger

Wikisource har kildemateriale til denne artikel hentet fra Biografi i H. Wulff: Den danske Rigsdag

Spire

Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.