Nyborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nyborg
Købstadsvåben Herredsvåben

Nyborg Slot og voldgraven
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Nyborg - Midtpunkt for gode oplevelser"
Borgmester Kenneth Muhs
Region Region Syddanmark
Kommune Nyborg Kommune
Grundlagt 1200-tallet
Postnr. 5800 Nyborg
Demografi
Nyborg by 17.900[1] (2023)
Kommunen 32.262[1] (2023)
 - Areal 276,24 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.nyborg.dk
Oversigtskort
Nyborg ligger i Region Syddanmark
Nyborg
Nyborg
Nyborgs beliggenhed

For alternative betydninger, se Nyborg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nyborg)

Nyborg er en købstadFyn med 17.900 indbyggere (2023)[1]. Byen ligger ved Storebælt og er forbundet med Sjælland via Storebæltsforbindelsen. Den ligger i Nyborg Kommune og hører til Region Syddanmark.

Nyborg Slot, der er Nordens ældste kongeborg fra 1170, ligger i byen, og kirken er fra 1300-tallet. Byen er hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater, Nyborg Voldspil. Indbyggere i Nyborg kaldes for nyborgensere.

Historie

Det ældste Nyborg synes at have ligget på Helgetoften nord for Nyborg Slot – i dag nær Nyborg Sygehus. På dette sted blev en kirke opført o. år 1175 som anneks til Hjulby Kirke, Nyborg sogn, og byen har nok haft sammenhæng med anlæggelse af Nyborg Slot på samme tid. Bydelen afbrændtes imidlertid i 1534 under Grevens Fejde og forsvandt. I 1200-årene voksede byen imidlertid på holmene øst for slottet. Den stående kirke østligst i byen antages at være påbegyndt i 1300-årene, dateret arkitektonisk, og var stadig under opførelse i 1400-årenes begyndelse. Imidlertid var kirken på Helgetoften indtil førnævnte brand stadig byens sogne- og hovedkirke, selvom begge dog endnu var annekser til Hjulby kirke. [2]

Byen antages at være anlagt på to småholme i bunden af Nyborg Fjord, hvor Ladegårdsåen oprindeligt løb ud. Holmene benævnes ”Slotsholmen”, der udover selve slotsholmen afgrænses af Torvet, Korsgade og Vestervoldgade, og ”kirkeholmen”, der dækkes af et øvre Adelgade, Gammel Torv, kirken og Baggersgade. Herimellem skal ligge ”fylden”, bestående af dynd- og tørveaflejringer samt fyldlag, der slører de oprindelige terrænforhold. [3]

Den 20. februar 1970 besluttede Nyborg Kommune, at der skulle etableres et ca. 1 km² stort boligkvarter i Nyborg. Dette skulle være mellem Juelsbergskoven og Teglværkskoven. Området blev døbt "Skovparken". Skovparken er beliggende mellem førnævnte skove, med store fælles græsarealer og nær strand. Området er, blandt andet på grund af dette, især populært blandt børnefamilier. Udstykningen blev anset som værende et af Danmarks bedst gennemtænkte:

"De mange gangstier til skole, institutioner og indkøbssteder, og ikke mindst de store fællesarealer, der er mellem bebyggelserne fik mange til at udtrykke, at udstykningen var Danmarks bedst gennemtænkte."[4]

Skovparken består af cirka 725 boligenheder[5], opdelt i seks vænger. Disse er, fra syd til nord: Egernvænget, Harevænget, Hjortevænget, Grævlingevænget, Rådyrvænget og Mårvænget.

Erhverv

Nyborg har flere små og mellemstore virksomheder. I den centrale del af byen er der butikker og caféer mm. Blandt det største og mest kendt virksomheder med hovedsæde i Nyborg er fødevareproducenten Daloon A/S, Nordgroup A/S (tidligere kendt som Kommunekemi) og det firstjernede Hotel Nyborg Strand.

Kultur

Bymuseet Borgmestergården i Mads Lerches Gård.
Vor Frue Kirke er en basilikakirke uden øvre vinduer, en pseudobasilika

Nyborg har flere gågader med detailhandel og spisesteder i den gamle bydel tæt på rådhuset. Desuden rummer byen to museer, der begge er en del af Østfyns Museer; bymuseet Borgmestergården har til huse i Mads Lerches Gård i Slotsgade. Bygningen, der er opført i 1601, er en af de ældste i bygninger i byen. Desuden findes museet Nyborg Slot på slottet af samme navn. I flere år har museet afhold middelaldermarked på borgterrænet i juli måned under navnet Danehof, hvilket har fået karakter af en byfest, idet flere af de centrale gader har været afspærret til boder og optrin. I 2014 satte markedet rekord med knap 45.000 gæster.[6]

Nyborg Kino har i mange år fungeret som trækplaster for store dele af Østfyn.[kilde mangler] Der har været afholdt koncert med Søren Huss i Kino.[7], samt en række andre arrangementer. Nyborg Kino har siden januar 1995 været forpagtet af Helge Christiansen, hvor han tiltrådte fra en stilling som biografleder i Ishøj Bio[8].

Nyborg Voldspil blev grundlagt i 1939 og er dermed Danmarks ældste friluftsspil. Teatret spiller hvert år på voldterrænet ved slottet.

Sport

Nyborg er repræsenteret med mange forskellige foreninger. Den største aktive sportsforening er Nyborg G&IF. NG&IF blev stiftet som en gymnastikforening, men efterfølgende er der kommet en række andre sportsgrene til, bl.a fodbold, håndbold og bordtennis.

NG&IFs Klubbens bedste herrehold i fodbold har haft en tilværelse som "elevatorhold" mellem Serie 1 og Fynsserien og har hjemmebane på Nyborg Idrætspark. Idrætsparken har plads til cirka 2.500 tilskuere.

SUS Nyborg, er en sammenslutning mellem Nyborg G&IF Håndbold og SUS Håndbold fra Ullerslev. I sidste sæson[hvilken?] rykkede holdet op fra 2. division til 1. division.

Venskabsbyer

Berømte bysbørn

Note: Erik Ballings far, Ejnar Balling, var præst i Nyborg Sogn. Han døbte Holger Juul Hansen.

Galleri

Se også

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, bd. 1, 1971.
  • Dahl, Bjørn Westerbeek: Vor kongelige fæstning Nyborg, 1995.

Referencer

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ (Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 96 og 147ff)
  3. ^ (Hahn-Thomsen, P.: Nyborg i 800 år, I, s. 26, 56 og 93). (Tekst fra: Karl Brix Zinglersen, OBM 7844 Mellemgade 7-9 Nyborg, bygherrerapport fra Odense Bys Museer)
  4. ^ "Skovparkens Historie", linje 4: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php
  5. ^ "Skovparkens Historie", linje 6: http://www.grf-skovparken.dk/page1.php
  6. ^ 28. juli 2014 Det største Danehof indtil nu. danmarksrigeshjerte.dk. Hentet 18/8-2014
  7. ^ "Huss gav intimkoncert i sin hjemby", Fyens Stifstidende: http://www.fyens.dk/article/1799648:Nyborg--Huss-gav-intimkoncert-i-sin-hjemby
  8. ^ Om Nyborg Kino
Nyborg SlotSpire
Denne artikel om geografi i Nyborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi