Odense Boldklub

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
OB
Odense Stadion.JPG
Den ene langside af Odense Stadion under en kamp i 2008
Klubdetaljer
Fulde navn Odense Boldklub
Kælenavn(e) De Stribede, Striwerne, De Hvi'e,
Grundlagt 12. juli 1887
Forbund DBU (lokalunion: DBU Fyn)
Hjemmebane TRE-FOR Park
Danmark OdenseDanmark
(kapacitet: 15761, 13963 sæder)
Bestyrelsesformand Niels Thorborg
Cheftræner Troels Bech
Assistenttræner Joakim Mattsson & Flemming Povlsen
Liga 2012-13 Superligaen
Liga 2011-12 Superligaen, 10. plads
Hjemmeside http://www.ob.dk/
Spilledragter
Kit left arm blueshoulders.png
Spilledragt
Kit body bluestripes.png
Kit right arm blueshoulders.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm ob1011a.png
Spilledragt
Kit body ob1011a.png
Kit right arm ob1011a.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 11. september 2012.
Disambig bordered fade.svg Forkortelsen OB henviser hertil. For andre betydninger se OB (flertydig)

Odense Boldklub (OB) er en dansk professionel fodboldklub. Klubben har vundet tre danske mesterskaber og fem pokalmesterskaber. Klubben spiller i den danske superliga og har hjemmebane på TRE-FOR Park i Odense. OBs klubhus og træningsbaner ligger i Ådalen ved Odense Å.

OBs officielle fanklub, "De Stribede", blev stiftet i 1995 - efter at de i mange år havde heddet De Hvi'e, og de har reserveret trøjenummeret 12, som et symbol på banens 12. mand.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

OB blev stiftet den 12. juli 1887 som Odense Cricketklub. Allerede i 1889 kom fodbold og tennis på programmet, og klubben skiftede navn til det nuværende.

Klubben havde dengang til huse i Munke Mose i Odense. Først i 1968 flytter OB til Ådalen, hvor klubben stadig har til huse.

I 1916 bliver OB provinsmester for første gang og kvalificerer sig således til semifinalen om Danmarksmesterskabet. Her taber klubben 3-9 til de senere mestre fra B.93.

1945-1975: Blandede resultater[redigér | redigér wikikode]

Da Danmarksturneringen reorganiseres efter besættelsen placeres OB i 3. division, men rykker hurtigt op gennem rækkerne. Det sker ikke mindst i kraft af topscorerne Svend Jørgen Hansen (der i 1942 var blevet OB's første landsholdsspiller) og Jørgen Leschly Sørensen, der i 1949 bliver solgt til den italienske storklub Atalanta.

Allerede i 1951 vinder OB sine første medaljer, da klubben tager sølv efter de suverænde danmarksmestre fra AB. Imidlertid begynder det at gå ned ad bakke for klubben i denne periode. Efter OB's første nedrykning til 2. division i 1955 formår holdet aldrig for alvor at vende tilbage til toppen af dansk fodbold. På trods af oprykninger i 1957 og 1966 lykkedes det ikke for holdet at bide sig fast i 1. division før oprykningen i 1975

Lokalrivalerne fra B 1909 og B 1913 periode etablerer sig i denne periode i toppen af 1. division, og B 1909 vinder mesterskabet i både 1959 og 1964. Den intense lokalrivalisering kulminerer i 1973, hvor 28.000 tilskuere overværer 2. divisionskampen mellem "De stribede" og "De røde" på Odense Stadion. Kampen er stadig den gældende tilskuerrekord for OB på hjemmebane.

I 1974 kommer klubben i sin første landspokalfinale, hvor holdet taber 5-2 til Vanløse. OB's Per Bartram kåres til pokalfighter.

1975-1990: De gyldne år[redigér | redigér wikikode]

I 1975 rykker OB atter op i første division. Denne gang har klubben imidlertid spillermaterialet til at begå sig i den bedste række og blot to år senere kan OB hjemføre sit første danske mesterskab under træner Richard Møller Nielsens ledelse. OB's Allan Hansen bliver både 1. divisions og kåret til årets Fodboldspiller i Danmark. En dobbelt-bedrift han gentager i 1981.

Mesterskabet betyder at OB i 1978 for første gang optræder i Europacuppen for Mesterhold, hvor man dog allerede bliver sendt ud i første runde af Lokomotive Sofia fra Bulgarien.

Ricard Møller Nielsens hold er blandt de dominerende i dansk fodbold i denne periode. I 1980 hjemføres bronzemedaljerne og mesterskabet bliver vundet for anden gang i 1982. B 1909 bliver i samme år sidst og rykker ned i 2. division. OB cementerer i denne periode sin position som det bedste hold på Fyn. Da landspokalen for første gang kommer i hus i 1983, er OB regerende Danmarksmester og pokalmester, og vandt dermed for første – og hidtil eneste – gang "the double".

Holdets succes skyldes bl.a. den stærke målmand Lars Høgh og Årets Fund i 1. division 1982, Keld Bordinggaard. Især Lars Høgh bliver over de kommende år en institution i klubben, og opnår i alt 817 kampe for OB's førstehold.

I 1989 vinder klubben igen det danske mesterskab foran Brøndby IF. Profilerne på træner Roald Poulsens hold er udover Lars Høgh bl.a. midtbanespilleren Ulrik Moseby, forsvarsspilleren Johnny Hansen, samt angriberen Per Pedersen, der i 1997 sætter transferrekord for OB, da han skifter til engelske Blackburn Rovers for 25 mio. kr.

1991-2009: OB i Superligaen[redigér | redigér wikikode]

OB vinder i 1991 landspokalfinalen over AaB efter to målløse kampe, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Da Idrætsparken er under ombygning spilles finalen hjemme på Odense Stadion. Det går imidlertid mindre godt i den nystartede Superliga. Efter grundspillet rykker OB ned i kvalifikationsligaen, hvor klubben dog med det samme igen vinder oprykning til Superligaen.

I 1993 vinder klubben sølv efter FC København og vinder landspokalen for tredje gang.

I 1996 vælger tennisafdelingen at forlade Odense Boldklub i håb om at få bygget en tennishal i Odense. Derfor stifter tennisafdelingen en selvstændig tennisklub i form af OB Tennis, der dog senere får navnet Tennis Club Odense for at adskille sig fra fodbold- og bordtennisafdelingen. Først i 2010 vedtager Odense Kommune, at der skal bygges en tennishal i landets tredjestørste by. Tennis Club Odenses udendørsbaner ligger i Ådalen på den modsatte side af Odense Å.

Da DBU i 1996 dropper slutspillet og kvalifikationsligaen og går over til det nuværende turneringsformat med 33 kampe, slutter OB igen med bronzemedaljerne. Selvom holdet bestod af en lang række profiler og klassespillere, fungerede spillet kun sporadisk for OB i denne periode, og i 1998 slutter OB sidst med blot seks sæsonsejre og rykker ned i den næstbedste række.

Selvom klubben suverænt vinder Faxe Kondi Divisionen (1. division) året efter, og dermed vender tilbage til Superligaen, har klubben svært ved at vende tilbage til dansk fodbolds absolutte top. Fjerdepladserne i 2003 og 2004 bliver højdepunkterne i en række middelmådige sæsoner for klubben, der dog i 2002 bliver pokalmester for fjerde gang med en 2-1- sejr over FC København i Parken. I 2006 vinder OB de første medaljer i 10 år, da træner Bruce Rioch fører holdet til bronze.

Sæsonen 06/07 bliver lidt af en blandet fornøjelse, da OB slutter som nummer fire i ligaen, selvom de med sejre i de sidste kampe. Forårssæonen fik en dramatisk indledning, da Bruce Rioch valgte at forlade klubben i utide, efter den første hjemmekamp i sæsonen. Bruce Riochs officielle forklaring handlede om familiære årsager, men spekulationer i Tipsbladet[1] har siden gået på, at Bruce Rioch i virkeligheden var utilfreds med, at han ikke fik økonomisk andel i salget af Nenad Novakovic til italienske Reggina. Sæsonen bliver dog alligevel reddet med Michael Hemmingsen og Uffe Pedersen bag roret, da OB vinder pokalturneringen, ved at slå FCK 2-1 i Parken. Dermed har OB for anden sæson i træk sikret sig kvalifikation til UEFA cuppen.

Fra sæsonen 07/08 bliver den tidligere landsholdsanfører og Randerstræner Lars Olsen ansat. Hans første sæson blev generelt en skuffelse. OB bliver slået ud af UEFA Cuppen inden gruppespillet, via to gange 0-0 og straffespark mod Sparta Prag, og i ligaen ender OB med stort besvær på 4.pladsen. Særligt hjemmebanestatistikken var skuffende, idet OB spillede 11 kampe uafgjort og kun vandt fem. 4.pladsen rakte til en kvalifikation til Intertoto-cuppen.

I 2008 og 2009 sælger klubben ud af sine største profiler, men det sker dog til meget høje priser. Først Ulrik Laursen til FC København for 17-20 mio. kr.[2], Jonas Borring til FC Midtjylland for ca. 20 mio. kr.[3] og sidst Djiby Fall til Lokomotiv Moskva for omkring 35 mio. kr.[4]. På trods af dette lykkedes det OB at sikre sig sølvmedaljer i Superligaen i sæsonen 2008-09. Dette skyldtes ikke mindst at OB i sommeren 2008 sikrede midtbanesprofilen Eric Djemba-Djemba på en fri transfer.[5]

2010 og fremover[redigér | redigér wikikode]

Carlsberg og C.A. Larsen Automobiler er begge sponsorer for OB

Siden har OB vundet sølv i både Sæsonen 08/09 og Sæsonen 09/10. Begge gange i hælene af topholdet FC København, og med Brøndby IF i hælene, hvilke er OB's største rivaler i det nye århundrede. I 2009 købte OB Gambianeren Njogu Demba-Nyrén fra SK Brann, ved en byttehandel hvor nordmændene fik sendt David Nielsen den anden vej. Samme sæson blev brasilianeren Caca, købt fra Aab for et beløb på omkring 4 millioner kroner. De blev begge et stort løft for OB's offensiv, da holdet i efteråret af Sæsonen 2009/10 endte på en førsteplads med et point foran FC København, men dog endte på en andenplads i slutningen af sæsonen, pga. bl.a. en langtidsskade fra Eric Djemba-Djemba og andre småskader. Andenpladsen gjorde holdet fortjent til en kvalifikationsplads i UEFA Europa League 2010-11, hvor holdet uden problemer slog bosniske Zrinjski Mostar, og skotske Motherwell, og kvalificerede sig derved til gruppespillet. I sommerens transfersæson 2010 skrev malisiske Kalilou Traoré fra kroatiske Istra under på en kontrakt, og AaB-spilleren Andreas Johansson flyttede også til Odense i samme transfervindue.

I vintertranfervinduet solgte OB deres anden målmand Alexander Lund Hansen og lod den indlejede Henrik Hansen blive i SønderjyskE. OB og trænerteamet bestående af Henrik Clausen og Thomas Helveg valgte desuden at løsrive Björn Runström, Njogu Demba-Nyrén, Caca, samt førstemålmanden Roy Carroll fra deres kontrakt. Der blev kun købt erstatninger på målmandskampen, hvor henholdvis Stefan Wessels og Mads Toppel blev første og andenmålmand.

Nuværende førsteholdstrup[redigér | redigér wikikode]

Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere

Oversigt sidst opdateret: 1. juli 2013.[6]

Personale[redigér | redigér wikikode]

Nationale Resultater[redigér | redigér wikikode]

Danmarksmesterskabet[redigér | redigér wikikode]

Vinder (3)[7]: 1977, 1982, 1989.
Sølv (6)[7]: 1951, 1983, 1993, 2009, 2010, 2011.
Bronze (8)[7]: 1916, 1919, 1953, 1958, 1979, 1980, 1996, 2006.

Danske Pokalturnering[redigér | redigér wikikode]

Vinder (5): 1983, 1991, 1993, 2002, 2007.
Andenplads (1): 1974.

Placering i Danmarksmesterskabet siden 1991[redigér | redigér wikikode]

Sæson 1991 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12
OB 5 (10) 2 4 8 3 7 12 1[8] 9 7 6 4 4 6 3 4 4 2 2 2

OB i europæisk fodbold[redigér | redigér wikikode]

UEFA Cup 1994/95: Miraklet i Madrid[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Miraklet i Madrid

OB formåede for første gang at nå længere end første runde i en europæisk turnering, da holdet i 1994-95 nåede kvartfinalen i UEFA Cuppen.

I kvalifikationsrunden vandt OB to gange over estiske Flora Tallinn med 3-0. Første runde spillede de 1-1 ude mod nordirske Linfield og vandt hjemme 5-0, blandt andet på to langskudsmål af Steen Nedergaard.[Kilde mangler]

I anden runde var modstanderen tyske 1. FC Kaiserslautern, hvor det i første kampe blev 1-1 i Tyskland og med 0-0 hjemme i returopgøret var OB videre på reglen om flest scorede udebanemål.

I tredje runde var modstanderen spanske Real Madrid, som på det tidspunkt havde Michael Laudrup på holdet. Første kamp blev spillet på et tætpakket Odense Stadion, og OB bragte sig overraskende på 1-0 i første halvleg på et langskudsmål meget langt ude fra af Michael Schjønberg. I anden halvleg bragte Real Madrid sig hurtigt på 1-2, men det lykkedes OB at udligne til 2-2 ved Jesper Hjort. Kort før tid bragte Michael Laudrup Real Madrid på 2-3 efter en dribletur gennem hele OB's forsvar – kampens resultat.[Kilde mangler]

OB var tvunget til at vinde med mindst 2-0 i Madrid, og med godt målmandsspil af Lars Høgh forhindrede OB spanierne i at score, og med et mål af Morten Bisgaard kort før tid til 2-0, sikrede OB sig adgang til kvartfinalen. OB's sejr vakte opsigt i store dele af Europa, og i Danmark kom denne begivenhed til at hedde Miraklet i Madrid. Der blev trykt et telekort med OB's hold for at fejre den store succes.[Kilde mangler]

I kvartfinalen mødte OB italienske Parma. OB og Lars Høgh forhindrede italienerne i at score, men Steen Nedergaard begik straffespark, som Parma udnyttede, og dermed alligevel vandt 1-0 hjemme, og returkampen i Odense endte 0-0, dermed var et europæisk eventyr slut.[Kilde mangler]

OBs placering på "UEFA Team Ranking" Ranglisten[redigér | redigér wikikode]

Nr. Hold Point
1 England Manchester United 130.307
2 Spanien FC Barcelona 128.065
3 England Chelsea FC 107.307
-------------------
108 Serbien Partizan Beograd 14.325
109 Tyskland Hannover 96 13.787
110 Holland NEC Nijmegen 13.783
111 Danmark Odense Boldklub 13.665
112 Tyskland Mainz 05 13.287
113 Ukraine Dnipro Dnipropetrovsk 12.793
114 Rumænien Dinamo Bukarest 12.664
-------------------
394 IF Fuglafjordur 0.533
395 B36 Torshavn 0.533
396 SC Faetano 0.433

Europæiske Resultater[redigér | redigér wikikode]

Champions League / Mesterholdenes Europacup[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1978-79 1. Runde Bulgarien Lokomotive Sofia 2-2 1-2 0 1 1 3-4 1
1983-84 1. Runde England Liverpool 0-1 0-5 0 0 2 0-6 0
1990-91 1. Runde SpanienReal Madrid 1-4 0-6 0 0 2 1-10 0
2011-12 3. Kval Grækenland Panathinaikos 1-1 4-3 1 1 0 5-4 4
2011-12 Playoff Spanien Villarreal CF 1-0 0-3 1 0 1 1-3 3

UEFA Cup / UEFA Europa League[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1984-85 1. Runde RuslandSpartak Moskva 1-5 1-2 0 0 2 2-7 0
1994-95 Kval Estland Flora Tallinn 3-0 3-0 2 0 0 6-0 6
1994-95 1. Runde Nordirland Linfield FC 5-0 1-1 1 1 0 6-1 4
1994-95 2. Runde Tyskland Kaiserslautern 0-0 1-1 0 2 0 1-1 2
1994-95 3. Runde Spanien Real Madrid 2-3 2-0 1 0 1 4-3 3
1994-95 Kvartfinale Italien Parma FC 0-0 0-1 0 1 1 0-1 1
1996-97 2. Kval Malta Sliema FC 7-1 2-0 2 0 0 9-1 6
1996-97 1. Runde Portugal Boavista FC 2-3 2-1 1 0 1 4-4 3
2002-03 Kval Finland Mypa 2-0 0-1 1 0 1 2-1 3
2002-03 1. Runde Spanien Celta Vigo 0-2 1-0 1 0 1 1-2 3
2003-04 Kval Estland TVMK Tallinn 1-1 3-0 1 1 0 4-1 4
2003-04 1. Runde Serbien Røde Stjerne Beograd 2-2 3-4 0 1 1 5-6 1
2006-07 Kval Wales Llanelli FC 1-0 5-1 2 0 0 6-1 0
2006-07 1. Runde Tyskland Hertha BSC 1-0 2-2 1 1 0 3-2 4
2006-07 Gruppespil Italien Parma FC 1-2 - 0 0 1 1-2 0
2006-07 Gruppespil Holland SC Heerenveen - 2-0 1 0 0 2-0 3
2006-07 Gruppespil Frankrig RC Lens 1-1 - 0 1 0 1-1 1
2006-07 Gruppespil Spanien Osasuna - 1-3 0 0 1 1-3 0
2007-08 1. Kval Irland St. Patrick's FC 5-0 0-0 1 1 0 5-0 4
2007-08 2. Kval Hviderusland Dinamo Minsk 4-0 1-1 1 1 0 5-1 4
2007-08 1. Runde Tjekkiet Sparta Prag 0-0 0-0 0 2 0 0-0 2
2009-10 3. Kval Makedonien Rabotnički 3-0 4-3 2 0 0 7-3 6
2009-10 Playoff Italien Genoa 1-1 1-3 0 1 1 2-4 1
2010-11 3. Kval Bosnien-Hercegovina Zrinjski Mostar 5-3 0-0 1 1 0 5-3 4
2010-11 Playoff Skotland Motherwell 2-1 1-0 2 0 0 3-1 6
2010-11 Gruppespil Spanien Getafe CF 1-1 1-2 0 1 1 2-3 1
2010-11 Gruppespil Tyskland VfB Stuttgart 1-2 1-5 0 0 2 2-7 0
2010-11 Gruppespil Schweiz Young Boys 2-0 4-2 1 0 1 4-4 3
2011-12 Gruppespil Polen Wisla Krakow 1-2 3-1 1 0 1 4-3 3
2011-12 Gruppespil England Fulham 0-2 2-2 0 1 1 2-4 1
2011-12 Gruppespil Holland Twente 1-4 2-3 0 0 2 3-7 0

Europa Cup for pokalvindere[redigér | redigér wikikode]

Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1991-92 Kval Irland Galway United 4-0 3-0 2 0 0 7-0 6
1991-92 1. Runde Tjekkiet Banik Ostrava 0-2 1-2 0 0 2 1-4 0
1993-94 Kval Slovenien Celje 0-0 1-0 1 1 0 1-0 3
1993-94 1. Runde England Arsenal 1-2 1-1 0 1 1 2-3 1


Priser[redigér | redigér wikikode]

Nationale priser[redigér | redigér wikikode]

I 1986, 1989, 1992, 1993 og 1994 vandt målmanden Lars Høgh "Det Gyldne Bur" for årets bedste målmand i Danmark. Han er den målmand der har vundet prisen flest gange af alle målmænd i Danmark. Også Karim Zaza vandt prisen for OB i 2001 og 2002, og også året efter vandt han den for Brøndby IF. I 2009 vandt Roy Carroll den prestigefyldte pris, efter kun én sæson spillet i OB

De Stribede[redigér | redigér wikikode]

I de fleste af årets måneder siden 2008, har klubbens officielle fanklub De Stribede afholdt en afstemning om, hvilken spiller, der skal tildeles deres fanpris kaldet "Tigerprisen". Der er 2 spillere, der er blevet hædret 4 gange, hvilket er flest: Bashkim Kadrii & Rúrik Gíslason. Baye Djiby Fall & Rúrik Gíslason har som de eneste modtaget prisen flere måneder i træk. Baye Djiby Fall tre priser faldt i tre på hinanden følgende måneder i 2008, mens Rúrik Gíslasons faldt i to på hinanden følgende måneder i 2012. Desuden er det værd at bemærke at Thomas Helveg blev kåret månedens spiller december 2010, den sidste måned inden han indstillede karrieren. Tigerprisen tildeles kun, i de måneder hvor holdet spiller kampe. Det betyder at ingen priser uddeles i januar, februar og juni, imens december og juli også nogle gange ender uden pris.

Marts April Maj Juli August September Oktober November December
2012 Island Rúrik Gíslason Island Rúrik Gíslason - Danmark Rasmus Falk Jensen Danmark Emil Larsen Danmark Rasmus Falk Jensen Ungarn Krisztián Vadócz - -
2011 Norge Espen Ruud Danmark Bashkim Kadrii Norge Espen Ruud Danmark Bashkim Kadrii Cameroun Eric Djemba-Djemba Danmark Rasmus Falk Jensen Cameroun Eric Djemba-Djemba Danmark Mads Toppel Danmark Bashkim Kadrii
2010 Danmark Chris Sørensen Danmark Jonas Troest Danmark Thomas Helveg Nordirland Roy Carroll Danmark Hans Henrik Andreasen Danmark Bashkim Kadrii Island Rúrik Gíslason Mali Kalilou Traoré Danmark Thomas Helveg
2009 Danmark Anders Møller Christensen Danmark Hans Henrik Andreasen Polen Arek Onyszko Island Rúrik Gíslason Nordirland Roy Carroll Cameroun Eric Djemba-Djemba Nigeria Peter Utaka Danmark Johan Absalonsen -
2008 Danmark Jonas Borring Norge Atle Roar Håland Costa Rica Cristián Bolaños - Senegal Baye Djiby Fall Senegal Baye Djiby Fall Senegal Baye Djiby Fall Sverige Björn Runström Danmark Jonas Troest

Spillere der har modtaget prisen flere gange[redigér | redigér wikikode]

4 gange Bashkim Kadrii*, Rúrik Gíslason
3 gange Eric Djemba-Djemba, Baye Djiby Fall, Rasmus Falk Jensen*
2 gange Espen Ruud*, Hans Henrik Andreasen*, Jonas Troest, Roy Carroll, Thomas Helveg

(*) – Spilleren er stadig aktiv spiller i klubben

OB's danske landsholdsspillere og debutår[redigér | redigér wikikode]

OB har gennem tiden haft 39 spillere på landsholdet. Thomas Helvegs første kamp på landsholdet som OB-spiller var samtidig hans kamp nummer 105 på landsholdet, hvilket gav ham en andenplads på listen over spillere med flest landsholdskampe.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]