Organisationen til Oplysning om Atomkraft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra OOA)
Gå til: navigation, søg
Logo

Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA var en dansk græsrodsorganisation imod atomkraft. Stiftet 1974 af Siegfried Christiansen m.fl. opløst 31. maj 2000.

Historie [redigér]

Kimen til OOA var enkeltpersoner som protesterede imod 1973-regeringens planer om, som modtræk til oliekrisen, at påbegynde bygning af indtil flere danske atomkraftværker, og som reaktion på Sverige's indvielse af Barsebäck Organisationen voksede kraftigt i løbet af 1970-erne, og der blev udført en langvarig, storstilet, frivillig, ulønnet kampagne. Denne blev fulgt op af adskillige fredelige massemarcher, underskriftindsamlinger, 'energi'-stævner og lignende.

Hvor folkestemningen i Danmark hurtigt blev vundet mod regerningens byggeplaner, var det samme ikke tilfældet m.h.t. svenskernes byggeplaner. Først efter 14 års sej kamp, fejrede OOA i 1999 lukningen af den første reaktor på Barsebäck.

OOA meddelte 27. april 2000 i en pressemeddelelse at de så målet ihvertfald delvist opfyldt, og derfor nedlagde Oplysning Om Atomkraft sig selv en måned senere.

[redigér]

Organisationens logo, den smilende sol og sloganet: Atomkraft? - nej tak er blevet folkeeje, også uden for landets grænser.

OOA er forbundet med andre lignende græsrodsbevægelser, såsom NOAH (dansk miljøorganisation), Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), INFORSE m.fl., men organisationen er blandt de tidligste og har på længere sigt også præget den nuværende danske befolknings holdninger til løsning af energi-, miljø- og andre samfundsspørgsmål.

Citat OOA's kendemærke har siden 1976 været solmærket "Atomkraft? -Nej tak". Solmærket smiler og siger nej tak. Præcis som vi gerne vil være - glade, venlige, velovervejede.

Det var en pige i Århus, der i sin tid skabte mærket, og solmærket er idag et symbol på atomkraftmodstanden i hele verden. (Solmærket findes på 43 forskellige sprog). [1]

Citat

Eksterne links [redigér]

  1. http://www.ooa.dk/ooa/solmaerk.htm OOA's hjemmeside "On solmærket"