Kernekraft i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Den tidligere Forsøgsstation Risø (i dag Risø DTU) har i perioden 1957-2001 drevet tre forsøgsreaktorer. Senere, under oliekrisen i 1970'erne, var emnet igen på bane. I 1974 udkom for eksempel en rapport fra energiministeriet med forslag til placering af kernekraftværker i Danmark [1]. Særlig kendte er planerne om Storstrømsværket, der aldrig blev fuldført. En betydelig folkelig modstand gjorde, at alle planer om indførelse af kernekraft til energiforsyning i Danmark til sidst blev skrinlagt.

Reaktorer på Risø DTU[redigér | redigér wikikode]

Se nærmere under Risø DTU. Under navnet Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø blev det oprettet i 1955 som en offentlig forskningsinstitution, der skulle forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi.

Anlæggelsen blev ledet af Atomenergikommissionen med Niels Bohr som formand samt 23 medlemmer fra højere læreanstalter, industri, el-værker og fagbevægelse. Halvøen Risø i Roskilde Fjord er centrum for den store forskningsinstitution, hvor der blev bygget på livet løs indtil indvielsen den 6. juni 1958. I alt har 3 forskningsreaktorer været i brug: DR1 (1957-2001), DR2 (1958-1975) og DR3 (1960-2000) på hhv. 2 kW, 5MW og 10MW[2]. Siden 2003 demonteres de nukleare anlæg af virksomheden Dansk Dekommissionering.

I 1973 var oliekrisen årsag til en politisk debat om udnyttelse af atomkraft, som førte til lukning af Risøs hovedaktivitet nogle år senere. I stedet blev der satset på forskning i alternativ energi, herunder vindmøller. I 1985 blev a-kraften taget helt ud af den danske energiplan. Herefter skiftede institutionen navn til Forskningscenter Risø.

Folkelig modstand og Folketingets beslutning af 1985[redigér | redigér wikikode]

Kernekraft har i perioder været mødt af betydelig folkelig modstand, også i Danmark hvor kernekraft siden 1970'erne er et tabubelagt emne i den offentlige debat[Kilde mangler]. Fra 1960 til 1968 var der stort opbud ved de populære atommarcher [3].

Planerne om indførelse af kernekraft blev endegyldigt skrinlagt i 1985, da Folketinget pålagde regeringen ikke at gå videre med dem. [4].

Kilder[redigér | redigér wikikode]