Ohrid-Prespa grænseoverskridende biosfærereservat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ohrid-Prespa
grænseoverskridende biosfærereservat
Прекуграничен биосферен резерват „Охрид-Преспа“
Oher – Prespe, Rezerve Ndërkufitare Biosfere
Udsigt mod Galičica og Ohridsøen og Prespasøen, hovedområdet i reservatet
Kort der viser placeringen af Ohrid-Prespa grænseoverskridende biosfærereservat
Kort der viser placeringen af Ohrid-Prespa grænseoverskridende biosfærereservat
Ohrid-Prespa
grænseoverskridende biosfærereservat
Ohrid-Prespa biosfærereservat
Koordinater 40°59′36″N 20°51′43″Ø / 40.99333°N 20.86194°Ø / 40.99333; 20.86194Koordinater: 40°59′36″N 20°51′43″Ø / 40.99333°N 20.86194°Ø / 40.99333; 20.86194

Ohrid-Prespa grænseoverskridende biosfærereservat (makedonsk: Прекуграничен биосферен резерват „Охрид-Преспа“; albansk: Oher – Prespe, Rezerve Ndërkufitare Biosfere) er et biosfærereservat, der omfatter området Ohridsøen og Prespasøen i Nordmakedonien og Albanien. [1]

Reservatet blev oprettet i juni 2014 og omfatter en kombination af vandområder og omgivende bjergrelieffer, der dækker et område på 4.462,45 km2.[2]

Erklæring[redigér | rediger kildetekst]

Ohrid-Prespa-området blev erklæret som biosfærereservat den 11. juni 2014 på UNESCOs internationale kommissionssession i Jönköping, Sverige.[2] Forslaget blev fremsat af det bilaterale sekretariat ved Lake Ohrid sammen med UNESCOs nationale kommissioner i Makedonien og Albanien samt deres respektive miljøministerier.

Økologi[redigér | rediger kildetekst]

Ohrid-ørred er en endemisk art i Ohrid-søen

Ohrid-Prespa grænseoverskridende reservat omfatter forskellige økosystemer, lige fra de bjergrige områder omkring søerne til de tempererede subtropiske skove, der findes i lavere højder omkring søerne.[1]Ohrid-Prespa søsystemet er et af de største i Europa af sin art. Begge søer har en enestående værdi på nationalt og internationalt plan på grund af deres geologiske og biologiske unikke karakter. Ohrid-søen er kendt for sine endemiske arter (over 200), hvoraf fem er begrænset til mikroøkosystemer i selve søen. Ti af de sytten fiskearter er endemiske, herunder Ohrid-ørreden (Salmo letnica).

Der er også endemiske og unikke skovområder som det, der er dækket af den makedonske fyr (Pinus peuce).

Pattedyr repræsenterer den næstvigtigste gruppe af arter i Ohrid-Prespa grænseoverskridende reservat, hvis beskyttelse er afgørende for reservatet. De omfatter balkan muldvarpen (Talpa stankovici), balkan los ( Lynx lynx martinoi ), ulv (Canis lupus), brun bjørn (Ursus arctos) og andre. Balkan-lossen er en usædvanlig sjælden art, der har en særlig høj symbolsk værdi. En fugleart i området af særlig opmærksomhed er den krøltoppet pelikan (Pelecanus crispus). Prespa-regionen er hjemsted for omkring 260 fuglearter, hvilket repræsenterer mere end halvdelen af fuglearterne i Europa.[1] Omkring 140 arter yngler i dette område.

Socioøkonomiske karakteristika[redigér | rediger kildetekst]

Ohrid-Prespa grænseoverskridende reservat har en anslået befolkning på 455.000, hvilket repræsenterer et område med kulturel, etnisk og religiøs mangfoldighed. Bebyggelserne ligger kun i overgangsområderne[1] og omfatter demografisk relativt stabile bebyggelser, hvorimod andre befolkede områder (især byerne Ohrid og Struga ved bredden af Ohrid-søen og Pogradec i Albanien) modtager mange tusinde besøgende i løbet af turistsæsonen.

I Albanien er den lokale befolknings vigtigste økonomiske aktivitet landbrug, der stadig er til stede i overgangsområdet og nogle dele af stødpudezonen.[1] For nylig har fødevareindustrien oplevet en betydelig udvikling (især i Korçë), parallelt med traditionelt landbrug, hvilket har givet anledning til ny bosætning.

Den vigtigste udviklingssektor i reservatets område er primærsektoren. I mange områder erstattes de enkelte småbrug med en mere intens produktionsform (såsom de store frugtplantager i Resen-området). I nogle bjergrige dele er skovbrug også en betydelig økonomisk aktivitet. Opdræt er også vigtig i hele grænseområdet.[1]

Turisme er nøgleområdet for udviklingen af hele det grænseoverskridende biosfærereservat. Alene byen Ohrid modtager et stort antal besøgende i højsæsonen, seks gange så mange som dens indfødte befolkning (42.000).

Fiskeri er en anden nøgleaktivitet med økologiske og økonomiske konsekvenser for søerne.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f "Ohrid-Prespa - Biosphere Reserves". UNESCO. august 2014. Hentet 21. maj 2016.
  2. ^ a b "Регионот Охрид-Преспа прогласен за биосферен резерват на УНЕСКО" (makedonsk). Нова Македонија. 11. juni 2014. Hentet 20. maj 2016. (Webside ikke længere tilgængelig)