Makedonsk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Makedonsk
(Македонски јазик)
Talt i: Makedonien, Albanien, Bulgarien,[1][2] Grækenland, Serbien, Makedonske diaspora
I alt talere: 1.407.810[3](2011) 
Rang: 180
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Balto-Slavisk
  Slavisk
   Sydslavisk
    Østligt
     Makedonsk 
Skriftsystem: Makedonsk variant af det kyrilliske alfabet 
Officiel status
Officielt sprog i: Makedonien Makedonien

Anerkendt mindretalsprog i:
Albanien Albanien
Rumænien Rumænien[4]
Serbien Serbien[5][6]

Reguleret af: Makedonsk Sprog Institut: "Krste Misirkov"Ss. Cyril og Methodius Universitetet i Skopje
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2: mac (B)  mkd (T)
ISO 639-3: mkd 
MapOfMacedonianSpeakers.png
Lande med et betydeligt antal makedonsktalende

Makedonsk (makedonsk: македонски јазик, IPA [make'donski 'jazik]) er et sydslavisk sprog, der tales af af 1.407.810[3](2011). Makedonsk er officielt sprog i Republikken Makedonien og tales endvidere af mindretal i Grækenland, Bulgarien og Albanien. Desuden er der betydelige makedonske diaspora i Canada, Australien, USA, New Zealand og Nordeuropa (Sverige, Tyskland, Danmark).

Genealogi[redigér | redigér wikikode]

Sproget hører til det indo-hittittiske fylum under den indoeuropæiske sprogfamilie, satem-gruppen, i balto-slavisk, i den slaviske sprogfamilie, hvor det hører til de sydslaviske sprog. Inden for sydslavisk er makedonsk det vestlige medlem af østsydslavisk.

Slægtskab[redigér | redigér wikikode]

Nærmeste genetiske slægtninge[redigér | redigér wikikode]

Makedonsk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:

Slægtskabet med bulgarsk er så tæt, at det er et bulgarsk standpunkt, at makedonerne og deres sprog indgår i et større bulgarsk hele. Dette har medført den bulgarsk-makedonske sprogstrid, der har varet ved siden 1944, hvor Republikken Makedonien blev erklæret i det tidligere Sydserbien. Synspunktet i Republikken Makedonien er, at alt slavisk, som tales i geografisk Makedonien og Epirus, er makedonsk. Hermed omfattes både enkelte landsbyer i Albanien, hele den græske provins Makedonia (Μακεδονία) (også kaldet Ægæisk Makedonien — Егејска Македонија) og det bulgarske Pirinski Kraj (også kaldet Pirin-Makedonien — Пиринска Македонија). Det udspringer af en holdning om, at Makedonien er blevet tvangsmæssigt delt af parterne i 1. og 2. Balkankrig 1912-1913, men inden da udgjorde et hele, som også udstrakte sig til det lokale slaviske sprog. Sprogforskere uden for Balkanhalvøen kaldte indtil 1944 dette sprog for bulgarsk.

Det bulgarske standpunkt er strukturelt, dvs. at makedonsk og dets dialekter passer ind i den struktur og det ordforråd, som også bulgarsk og dets dialekter har. Den indbyrdes forståelig mellem en bulgarer og en makedoner er derfor meget høj. Det makedonske standpunkt er politisk, dvs. betinget af den grænsedragning som skiftende balkanske magter har lavet for Makedonien. Tilsvarende politisk betingede sproggrænser findes også andre steder, f.eks. mellem slovensk og kroatisk, tysk-nederlandsk og svensk-dansk.

Mere end med slovensk og ukrainsk ligger makedonsk og søstersproget bulgarsk typologisk tættere på nabosprogene græsk, albansk og balkanromansk (specielt aromunsk og meglenorumænsk, fjernere tillige rumænsk), med hvilke de danner det balkanske sprogforbund.

Retskrivningen er lånt fra den serbokroatiske kyrilliske tradition (serbisk).

Oldtidens makedonske sprog har ikke noget at gøre med det moderne makedonske sprog. Oldtidens Makedonien, som det udstrakte sig under kong Philip II Makedoneren (far til Aleksander den Store), faldt nogenlunde nutidens græske provins Makedonia. Sproget uddøde i oldtiden, hvor det blev assimileret i græsk, senest omkring år 200 f.v.t.

Alfabetet[redigér | redigér wikikode]

Makedonsk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet. Det moderne makedonske alfabet er dannet i 1944 som en modifikation af det serbiske kyrilliske, hvor ќ benyttes for ć, og ѓ benyttes for đ. Nyt bogstav i forhold til serbisk kyrillisk er ѕ for affrikatet /dz/; det fandtes i oldkirkeslavisk under betegnelsen izhitsa. Schwa-lyden har ikke eget bogstav, men gengives med apostrof. Dens status i makedonsk fonetik og retsskrivnng er omdiskuteret, se nedenfor.

Det moderne makedonske alfabet (efter 1944) og nogle af dets translitterationer
Makedonsk Аа Бб Вв Гг Дд Ѓѓ Ее Жж Зз Ии Јј Кк Лл Љљ Мм
Navn а бъ въ гъ дъ ѓъ е жъ зъ ѕъ и јъ къ лъ љъ мъ
IPA /a/ /b/ /v/ /g/ /d/ /ɟ/ /ɛ/ /ʒ/ /z/ /dz/ /i/ /j/ /k/ /ɫ/, /l/ /ʎ/ /m/
Translitteration a b v g d g' e ž z dz i j k l lj m
Makedonsk Нн Њњ Оо Пп Рр Сс Тт Ќќ Уу Фф Хх Цц Чч Џџ Шш
Navn нъ њъ о пъ ръ съ тъ ќъ у фъ хъ цъ чъ џъ шъ
IPA /n/ /ɲ/ /ɔ/ /p/ /r/ /s/ /t/ /c/ /u/ /f/ /x/ /ts/ /tʃ/ /dʒ/ /ʃ/
Translitteration n nj o p r s t k', ć u f h c č š

'Forklaring': Navn er bogstavets navn på Makedonsk, IPA er værdierne i henhold til det internationale fonetiske alfabet. Translitteration er den, som er internationalt gængs. I SMS-er eller e-mail findes yderligere varianter især for ќ ("k", "kj", "kk") og ѓ ("g", "gj", "gg", "dj").

Fonetik[redigér | redigér wikikode]

Makedonsk fonetik har mange fællestræk til deling med de omkringliggende nabosprog, især med aromunsk, albansk, serbokroatisk og bulgarsk.

Vokaler[redigér | redigér wikikode]

Officielle makedonske sprogbeskrivelser regner normalt med 5 fonemer — /a/, /e/, /i/, /o/, /u/ — samt det syllabiske /r/ som del af den makedonske vokalbestand. Til billedet bør dog medregnes schwa /ə/, som udtales i en række ord, f.eks. fəstək фистак "jordnød" og ərž 'рж "rug". Når schwa skal gengives i skriftsproget, bruges apostroffen ' eller а, i faglitteraturen tillige ъ (golem er).

Der skelnes ikke mellem korte og lange vokaler. Som følge af bortfaldet af intervokaliske konsonanter, især af /h/ i de toneangivende dialekter (Bitola, Veles, Prilep, Krusevo) er der opstået kontaminationer af forskellige vokaler, især /a/ + /a/, f.eks. ima "han har" men imaa "de havde". Morfofonematisk er der tale om to distinkte lyd, og i langsom udtale kan de også høres distinkt.

Diagram over det makedonske vokalsystem. Klik for at få billedet at se i størrelsen 369x330 punkter

Konsonanter[redigér | redigér wikikode]

Den makedonske konsonantbestand reflekteres nøje i skriftsproget og fremgår af afsnittet om alfabetet.

Særlige regler: Der er ikke konsonantfordobling. Der er regressiv stemthedsassimilation, hvorved klusilers og pausers stemthed/ustemthed overføres til foregående klusiler og hvislelyd. Den regressive stemthedsassimilation bevirker, at alle konsonanter undtagen likvider og nasaler afstemmes i udlyd. Som følge af bortfaldet af oldslaviskens halvvokaler hen mod år 1000 er der som i andre slaviske sprog opstået en mængde lukkede stavelser i arveordene, og der er også kommet konsonantklynger til, der ikke fandtes i oldslavisken, f.eks. oldslavisk съдравъ /sъdravъ/ sund → makedonsk здрав /zdraf/ sund.

Prosodi[redigér | redigér wikikode]

Betoningen tilstræber at være proparoxytonal, dvs. på ordets 3.-sidste stavelse. Reglen berører også enklitika, der i balkanslavisk regnes for en del af ordet. Eksempel: 'daj giv (2. pers. sing.), 'dajte (2. pers. plur.), 'dajte mi giv mig! og daj'te mi go giv mig den.

I fremmedord af ikke-slavisk herkomst kan betoningen ligge samme sted som i donorsproget; specielt i tyrkismer, der i reglen har endebetoning, foreskriver normen at lægge betoningen på næstsidste stavelse. I lighed med andre balkansprog (minus græsk) har makedonsk i fremsættende sætninger faldende taletaktrytme, hvor pitchen er højere i starten af sætningen og falder jævnt hen imod slutningen.

Vokalreduktion, som det kendes fra en række andre balkansprog i form af hævning af tungen ved ubetonede vokaler, især bulgarsk, og, på morfofonematisk niveau tillige på albansk og balkanromansk, er fraværende i makedonsk standard. Vokalreduktionen kan dog fornemmes i de østlige dialekter — Berovo, Strumica, hele Pirin-Makedonien og syd herfor.

Morfologi og morfosyntaks[redigér | redigér wikikode]

Makedonsk deler de analytiske tendenser, der også gælder for andre balkansprog, inden for nominalsystemet, mens verbalsystemet i stort omfang har bibeholdt og i nogen grad udbygget den syntetiske struktur i det oldslaviske verbalsystem, både i tale og skrift.

Substantiver[redigér | redigér wikikode]

Substantiverne har de morfologiske kategorier numerus (herunder almindelig numerus, en tælleform for maskuliner samt en kollektiv), genus, bestemthed (tre grader: neutral med formansen -t-, nær med formansen -v-, fjern med formansen -n-), vokativ. Kasus er bortfaldet, men findes dog relikt på enkelte maskuline proprier, hvor der bøjes i nominativ, akkusativ-a og genitiv-dativ-u.

Nogle substantivers bøjning
Kategori Parametre Underparametre učitel lærer (maskulinum) žena kvinde (femininum) selo landsby (neutrum)
Singularis Ubestemt učitel-Ø žena-Ø selo-Ø
Bestemt Neutral učitel-ot žena-ta selo-to
Nær učitel-ov žena-va selo-vo
Neutral učitel-on žena-na selo-no
Pluralis Ubestemt učitel-i žen-i sel-a
Bestemt Neutral učitel-ite žen-ite sel-ata
Nær učitel-ive žen-ive sel-ava
Fjern učitel-ine žen-ine sel-ana
Vokativ Singularis učitel-e žen-o sel-o
Pluralis učitel-i žen-i sel-a
Tælleform Ubestemt Neutral (tri) učitel-a (tri) žen-i (tri) sel-a
Bestemt Neutral (trite) učitel-i (trite) žen-i (trite) sel-a

Ovenstående mønster angiver default-værdierne. Der er mange regler for pluralisdannelsen, især for maskulinerne, hvor f.eks. enstavelsesord tager endelsen -ovi (cev rør → cevovi) og i ord med udlyd på -k, -g, -h (og -v som kommer af historisk -h) forvandles slutkonsonanten til hhv. -c, -z, -s (jazik tunge, sprog → jazici; biolog biolog → biolozi; vlav aromuner → vlasi) (2. palatalitetsregel). Endvidere er der en del rester af dualis, herunder tælleformen.

Verber[redigér | redigér wikikode]

Verbalklassen har de morfosyntaktisk udtrykte kategorier person, numerus, tempus, modus, aspekt, verbal genus og evidentialitet (også kaldet admirativ eller narrativ). De sammensatte tider perfektum og pluskvamperfektum kan tillige markere nominal genus. Som følge af en almindelig tendens i balkansprogene er infinitiven, som kendes fra oldslavisk og moderne slaviske sprog længere nordpå, forsvundet sporløst. Når man vil slå verbet op i ordbøger, skal man kigge efter formen for 3. pers. sing.

I lighed med andre slaviske sprog har makedonsk også verbalt aspekt, nemlig perfektivt og imperfektivt. Aspekt dannes både ved præfigering, suffigering, vekslen mellem deklinationstyper og (sjældent) suppletivt. I det makedonske deklinationssystems fortider er deres brug for 98%-99% vedkommende noget nær komplementær, f.eks. bruges der imperfektivt aspekt til dannelse af imperfekt tempus og perfektivt aspekt til dannelse af perfektum tempus og yderst sjældent omvendt. Grundet denne automatik er skelnen mellem perfektivt og imperfektivt aspekt mest relevant ved udtrykt for evidentiel fremtid samt non-evidentielle tider.

Eneste verbum med uregelmæssig deklination er kopulaverbet sum.

Kopulaverbet i indikativ evidentiel
Tal Person Pronomen Præsens Imperf. og aorist Perfektum Pluskvamperfektum Futurum 1
sum habeo sum habeo Imperfektiv Perfektiv
Singularis 1. jas sum bev sum bil imam bideno bev bil imav bideno k'e sum k'e bidam
2. ti si beše si bil imaš bideno beše bil imaše bideno k'e si k'e bideš
3. toj e beše bil ima bideno beše bil imaše bideno k'e e k'e bide
taa bila beše bila
toa bilo beše bilo
Pluralis 1. nie sme bevme (udtales befme) sme bile imame bideno bevme bile imavme bideno k'e sme k'e bideme
2. vie ste bevte (udtales befte) ste bile imate bideno bevme bile imavte bideno k'e ste k'e bidete
3. tie se bea bile imat bideno beše bile imaa bideno k'e se k'e bidat

Negation af verbet dannes ved at stille partiklen ne foran det flekterede verbum; dette sker dog ikke, når verbet er "habeo"-verbet ima, hvor der i stedet bruges den sammentrukne form nema. Ved negering af futuraene skrives nema da, f.eks. nema da bidam vo Bitola "jeg vil ikke være i Bitola".

Verbet "at spise" jade (imperfektivt aspekt) / izjade (perfektivt aspekt) i hovedtiderne
Tal Person Pronomen Præsens Imperf. Aorist Perfektum Pluskvamperfektum Futurum 1
sum habeo sum habeo Imperfektiv Perfektiv
Singularis 1. jas jadam jadev izedov sum izel imam jadeno bev izel imav izedeno k'e jadam k'e izedam
2. ti jadeš jadeše izede si izel imaš izedeno beše izel imaše izedeno k'e jadeš k'e izedeš
3. toj jade izel ima izedeno k'e jade k'e izede
taa izela beše izela
toa izelo beše izelo
Pluralis 1. nie jademe jadevme izedovme sme izele imame izedeno bevme izele imavme izedeno k'e jademe k'e izedeme
2. vie jadete jadevte izedovte ste izele imate izedeno bevme izele imavme izedeno k'e jadete k'e izedete
3. tie jadat jadea izedoa izele imaat izedeno bea izele imaa izedeno k'e jadat k'e izedat

Betegnelsen evidentiel/non-evidentiel, som stammer fra den amerikanske lingvist Victor Friedman, dækker over sagsforhold som er bevidnede af taleren eller ej. Den benyttes både i folkeeventyr og vittigheder, udveksling af sladder og publicistisk til gengivelse af informationer, som journalisten ikke har bevidnet og hvis indhold han ikke vil stå til ansvar for. En anden brug er som admirativ, f.eks. ved beundring: Ti mnogu si se brzel vo trkata! (adm.) "Ih, du var godt nok hurtig i løbet! (beundring)" over for Ti mnogu si se brzil vo trkata. (non-evidentiel) "Du var hurtig i løbet." (konstaterende) Stammen til non-evidentielle former dannes af imperfektum-stammen med tilføjelse af -l-.

Adjektiver[redigér | redigér wikikode]

Adjektiverne har de morfosyntaktisk udtrykte kategorier numerus, genus, bestemthed, grad. Adjektivet står foran substantivet. Gradbøjningen sker ved brug af de præpositive morfemer po for komparativ og naj for superlativ. I grafien angives de agglutinativt, f.eks. god dobar (positiv), podobar (komparativ) og najdobar (superlativ). Da morfemerne imidlertid er betonede i udtalen, er de morfosyntaktisk anskuet separate ord, altså partikler.

Talord[redigér | redigér wikikode]

Talordene er arveord frem til 999 og dannes som på f.eks. serbokroatisk og bulgarsk. Tallet 1000 er iljada, et lån fra græsk, mens milijon og milijard er lånt fra fransk/italiensk via et eller flere af nabosprogene.

De makedonske tal
Arabertal Ordenstal Kardinaltal "Personlige"
1 eden, edna, edno, edni prv, prva, prvo, prvi
2 dva, dve vtor, vtora, vtoro, vtori dvajca
3 tri treti, treta, treto, treti trojca
4 četiri četvrti, četvrta, četvrto, četvrti četvorica
5 pet petti, petta, petto, petti petmina
6 šest šesti, šesta, šesto, šesti šestmina
7 sedum sedmi, sedma, sedmo, sedmi sedumina
8 osum osmi, osma, osmo, osmi osummina
9 devet deveti, deveta, deveto, deveti devetmina
10 deset deseti, deseta, deseto, deseti desetmina
11 edinaeset edinaesti, edinaesta, edinaesto, edinaesti edinaesetmina
12 dvanaeset dvanaesti, dvanaesta, dvanaesto, dvanaesti dvanaesetmina
13 trinaeset trinaesti, trinaesta, trinaesto, trinaesti trinaesetmina
14 četirinaeset četirinaesti, četirinaesta, četirinaesto, četirinaesti četirinaesetmina
15 petnaeset petnaesti, petnaesta, petnaesto, petnaesti petnaesetmina
16 šestnaeset šestnaesti, šestnaesta, šestnaesto, šestnaesti šestnaesetmina
17 sedumnaeset sedumnaesti, sedumnaesta, sedumnaesto, sedumnaesti sedumnaesetmina
18 osumnaeset osumnaesti, osumnaesta, osumnaesto, osumnaesti osumnaesetmina
19 devetnaeset devetnaesti, devetnaesta, devetnaesto, devetnaesti devetnaesetmina
20 dvaeset dvaesti, dvaesta, dvaesto, dvaesti dvaesetmina
21 dvaeset i eden, dvaeset i edna, dvaeset i edno dvaeset i prv, dvaeset i prva, dvaeset i prvo dvaeset i eden
22 dvaeset i dva, dvaeset i dve dvaeset i vtor, dvaeset i vtora, dvaeset i vtoro dvaeset i dvajca
30 trieset triesetti, triesetta, triesetto, triesetti triesetmina
40 četirieset četirieseti, četirieseta, četirieseto, četirieseti četiriesetmina
50 pedeset pedestti, pedestta, pedestto, pedestti pedesetmina
60 šeeset šeesti, šeesta, šeesto, šeesti šeesetmina
70 sedumdeset sedumdeseti, sedumdeseta, sedumdeseto, sedumdeseti sedumdesetmina
80 osumdeset osumdeseti, osumdeseta, osumdeseto, osumdeseti osumdesetmina
90 devedeset devedeseti, devedesta, devedesto, devedesti devedesetmina
100 sto stoti, stota, stoto, stoti stomina
200 dvesta dvestoti, dvestota, dvestoto, dvestoti dvestamina

Syntaks[redigér | redigér wikikode]

Fremsættende sætninger har ordfølgen S-V-O. Lukkede spørgsmål fremsættes ved hjælp af interrogative partikler li, dali og a. Mens dali og det mindre brugte a sædvanligvis er sætningsinitiale og altid foran verbet, er li postpositiv og placeres umiddelbart efter spørgsmålets tema.

Syntaksen i interrogative sætninger med li: Transaktion af ženata go jade lebot kvinden spiser brødet
Tema Almindelig konstruktion Mere vernakulær Oversættelse
Subjektet "kvinden" Ženata li go jade lebot? Lebot ženata li go jade? Er det kvinden, som spiser brødet?
Objektet "brødet" Lebot li go jade ženata? Ženata lebot li go jade? Er det brødet, som kvinden spiser?
Verbalet "spiser" Go jade li ženata lebot? Ženata go jade li lebot? Spises mon brødet af kvinden?

Miniparlør[redigér | redigér wikikode]

Nogle udtryk og vendinger
Dansk Makedonsk transskriberet Makedonsk med kyrillisk
Velkommen! Dobre dojdovte! Добре дојдовте!
Tak, fordi vi måtte komme! Dobro se najdovme! Добро се најдовме!
Goddag! Dobar den! Добар ден!
Hvordan har De det? Kako ste? Како сте?
Hej! Zdravo! Здраво!
Hvordan går det? Što praviš? Што правиш?
Nåh, hvad så? Kade si? Каде си?
Farvel! Do viduvanje! До видување!
Tak! Blagodaram! Благодарам!
Undskyld! Izvinite! Извините!
Pas på! Vnimavajte!
Pazite!
Внимавајте!
Пазите!
Stands, eller jeg skyder! Stoj — k'e pukam! Стој — ќе пукам!
Hvad hedder du? Kako se vikaš? Како се викаш?
Jeg hedder Aleksandar. Jas se vikam Aleksandar. Јас се викам Александар.
Hvor er du fra? Od kade si? Од каде си?
Jeg er fra Danmark Jas sum od Danska Јас сум од Данска
Ja! Da! Да!
Nej! Ne! Не!
Goddag! Hvad skulle det være? Dobar den! Što sakate? Добар ден! Што сакате?
Jeg vil gerne have en is! Sakam eden sladoled! Сакам еден сладолед!
Beklager, vi har ingen is! Za žal, nemame sladoled! За жал, немаме сладолед!
Er der øl? Dali ima pivo? Дали има пиво?
Ja, det er der! Da, ima! Да, има!
Så stik mig en kasse øl! Togaš dajte gajba pivo! Тогаш дајте гајба пиво!
Hvor er du sød! Ti si srce! Ти си срце!
Jeg elsker dig! Te sakam! Те сакам!

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Friedman, V. A. (1993). Macedonian. The Slavonic languages. B. Comrie and G. G. Corbett. London and New York, Routledge: 249-305.
  • Blaže Koneski (1981). Gramatika na makedonskiot jazik. Branko Pendovski: Izbrani dela vo sedum knigi (vtoro dopolneto jubilejno izdanie). Vol. 6. Skopje. Kultura, Makedonska kniga, Misla, Naša kniga. 551 sider.

Noter[redigér | redigér wikikode]