Ormurin langi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Færøsk frimærkeserie fra 2006 med motiver fra folkesangen Ormurin langi af kunstneren Vigdis Sigmundsdóttir.

Ormurin langi (Ormen hin Lange) er et færøsk kvad om den norske konge Olav Tryggvason og hans kongeskib Ormen Lange. Kvadet er på 86 vers og er forfattet af den færøske digter Jens Christian Djurhuus i perioden mellem 1819 og 1823.

Omkring år 1800 oplever vi en øget opmærksomhed omkring den færøske folkeviseskat, der levede i mundtlig tradition og blev sunget til den færøske dans. Allerede før 1800 havde Jens Christian Svabo optegnet viser, men efter 1800 kommer der for alvor gang i indsamlingen, og personer som Johan Henrik Schrøter, Jóannes í Króki og senere V. U. Hammershaimb kan nævnes i den forbindelse. Man tillagde de gamle viser særlig historisk værdi, men man interesserede sig også for yngre viser, f.eks. skæmteviser, og der blev digtet nye kvad i gammel stil. En digter der gør sig særlig bemærket, er Jens Chr. Djurhuus (1773-1853), der var bonde i Kollafjørður. Af hans digterværker er kvadet om Ormen den Lange det bedst kendte. Hans måske mest særprægede værk er dog Púkaljómur (Djævlekvadet), et religiøst epos, der bygger på den engelske digter John Miltons værk ”Paradise Lost” fra 1600-tallet, dog efter dansk oversættelse.

Faroese stamp 555 Ormurin langi.jpg
Faroese stamp 556 Ormurin langi.jpg

Ellers er det først og fremmest fra de norrøne sagaer at han henter stof til sin kvaddigtning, f.eks. Heimskringla (de norske kongers historie) og Færingesaga.

Vi befinder os i Romantikkens tidsalder, og den norrøne litteratur var højt i kurs. Alting tyder på at færinger straks har taget hans digtning til sit hjerte. I en rejsebeskrivelse fra 1847-48 siger viseoptegneren og præsten V. U. Hammershaimb:

”Den gamle bonde Jens Christian Djurhuus i Kollafirði har efter sagaerne digtet mange kvæder, som have gjort megen lykke og synges overalt med lyst, da sproget i dem er rent og de ere godt holdte i den gamle stil; især må mærkes hans kvad om Olaf Tryggvason eller slaget ved Svolder, Sigmunds og Leifs kvæder og hans bearbejdelse af Miltons tabte paradis med en sjælden versbygning.”
Faroese stamp 557 Ormurin langi.jpg
Faroese stamp 558 Ormurin langi.jpg

Kvadet om Ormen den Lange henter sit stof fra Heimskringlas beretning om Søslaget ved Svold i år 1000, da den svenske og den danske konge (Olof Skotkonung og Svend Tveskæg) sammen med den norske Erik Jarl angreb den norske konge Olav Tryggvason, mens han var på vej hjem fra Vendland til Norge om bord på sit skib Ormen den Lange sammen med sin flåde. De angriber efter tur, kong Olav slår de to kongers angreb tilbage, men må se sig besejret af sin landsmand Erik Jarl. Slagets udfald er velkendt: da Olav indser at slaget er tabt, springer han overbord sammen med de overlevende af sine mænd. Man ved ikke hvor dette slag fandt sted, det er endda tvivlsomt om nogen ø har heddet Svolder. I kvadet lader digteren Olav sejle fra Østersøen ind i Øresund, hvor han tænker sig øen placeret og søslaget i sundet mellem øen og land.

Faroese stamp 559 Ormurin langi.jpg
Faroese stamp 560 Ormurin langi.jpg

På 10 frimærker ved Postverk Føroya fra 2006 ses afbildet forskellige optrin i det drama som kvadet beskriver. Vi ser skibsbyggeriet og søsætningen, kongen siddende i højsædet mens han modtager bueskytten Einar, og vi ser flåden stå til søs. Vi ser Ormen og de andre skibe stævne ind i sundet mens modstanderne står på land og betragter dem. I stavnen om bord på Ormen ser vi den rødhårede ”stavnemand” Ulf, mens kongen og bueskytten Einar ses oppe på ”løftingen” (forhøjning bag i skibet). Vi ser døde kroppe styrte i havet under slaget, som ender med at Erik indtager Ormen og dermed kommandoen over skibet.

Vi ved ikke hvornår kvadet om Ormen den Lange er blevet digtet. Den ældste optegnelse stammer fra 1819, skrevet af Jóannes í Króki i bygden Sandur, og han optager den også i 1823 i sin store visesamling Sandøbogen, og da med den oplysning at han har fået visen fra digteren selv. Da Svend Grundtvig og Jørgen Bloch omkr. 1880 redigerede samleværket Føroya kvæði (Færøernes folkeviser), havde de kendskab til 6 optegnelser af kvadet. Senere er en egenhændig optegnelse fra digteren selv dukket op, men hvornår den er fra, ved vi ikke. Kvadet benævnes nu om stunder aldrig andet end ”Ormurin Langi”, dvs. Ormen den Lange, men det er ikke den titel digteren selv brugte.

Faroese stamp 561 Ormurin langi.jpg
Faroese stamp 562 Ormurin langi.jpg

Han kaldte det ”Olaf Trygvasons kvad”, og samme titel finder vi hos andre optegnere, bl.a. Jóannes í Króki, og det blev også titlen i Føroya kvæði. Benævnelse efter skibet møder vi for første gang i en optegnelse fra 1846 (”Kvadet om Ormen Lange”). Da Hammershaimb lod kvadet trykke i sit hovedværk ”Færøsk Anthologi” (1891), brugte han titlen ”Ormurin langi”, og samme titlen blev brugt, da det nogle år forinden (1882) blev trykt som føljeton i avisen Dimmalætting. Der er i kvadteksten en del variation fra optegnelse til optegnelse, men når kvadet fremføres i dag, er det altid i den form der kendes fra Færøsk Anthologi. De gamle optegnelser er heller ikke enige om hvilket omkvæd (og dermed melodi) der skal bruges. Det omkvæd som i dag er enerådende, findes kun i én af de ældste optegnelser, og det er det der bruges i Færøsk Anthologi, og som i øvrigt kendes som omkvæd til nogle af de gamle kvad. Færøsk Anthologi har virket standardiserende, og dens tekst har opnået en form for autorisation.

Faroese stamp 563 Ormurin langi.jpg

Det er ikke for meget sagt at kvadet er blevet folkeeje. Alle færinger kender det, det er blevet flittigt læst og lært i skolen, og de fleste – i hvert fald blandt dem der har interesse for den færøske dans – kan synge med når det fremføres i dansen. Det er velkomponeret, fortællingen er levende og hænger logisk sammen, og der er fynd i det digteriske sprog.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]