Himmelen (religion)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Himmelen som religiøst/metafysisk begreb. For andre betydninger se Himmelen.

Himmelen, Himlen, Himlene er et udtryk, der fortrinsvis anvendes i de abrahamitiske religioner til at betegne forestillingen om dels et liv efter døden, dels et overjordisk metafysiske sted/bolig for Gud og guddommelige væsner.

Forestillingerne om en sådan trancendent sfære findes i de fleste religioner og mytologier, men varirerer meget i indhold. Generelt er der dog tale om et positivt begreb forbundet med (evig) fred, lykke, frelse og velsignelse. Overfor Himmelen findes forestillingen om Helvede, der til gengæld er forbundet med evig straf, pine og lidelse.

Himmelen i kristendommen[redigér | redigér wikikode]

I Kristendommen anvendes Himmelen som en metafor dels for det gode, der kommer til os ovenfra, dels for Guds bolig/nærvær. I kristen folkereligiøsitet hersker desuden forestillingen om et efterliv i Himmelen for de gode eller troende, hvor Sankt Peter står i porten med nøglemagten til at lukke de døde ind. Blandt teologer og i klassisk kristen dogmatik forbindes efterlivet dog i højere grad med fysisk form, dvs. forestillingen en ny jord med en paradisisk tilstand (jfr. [vi tror]... på kødets opstandelse i Den apostolske trosbekendelse).[Kilde mangler]

Himmelen nævnes flere gange i Det Nye Testamente (NT), såvel i ental (fx Matt 5,18; Matt 6,10) som Himlene i flertal (fx Matt 3,16; Matt 3,17; Matt 5,12; Matt 5,16). Begge måder bruges i flæng uden forskel i betydningen. Flertalsformen hænger sammen med den opfattelse, at der er flere himle, den ene oven over den anden (jfr. 2 Kor 12,2).

Himmelen anvendes endvidere hyppigt som en omskrivning af Gudsnavnet (se artikel om Jehova), fx i Luk 15,18. og især i udtrykket: Himmeriget (dvs. Himlens rige eller Guds Rige). I NT med ny retskrivning skrives Himmelen med stort H, hvor det er en omskrivning for Gudsnavnet eller betegnelse for Guds bolig.

Himmelen i islam[redigér | redigér wikikode]

For muslimer betyder døden, at legeme og sjæl adskilles. På den "yderste dag" stilles de døde til regnskab for Allah, som skiller de frelste fra synderne. I islam er det ikke kun den gode tro, der tæller, men også forbindelsen mellem troen og handlingerne/gerningerne. I Koranen nævnes Paradis flere gange som stedet, hvor mad, drikke og hourier findes i overflod.

Paradis[redigér | redigér wikikode]

Det nedenstående om paradiset omhandler kun forholdet og opfattelsen af paradiset i Islam. Alle muslimers ultimative mål for deres eksistens er at komme i paradiset og leve et godt og behageligt liv. Hvis man følger Koranens og dermed Allahs ord kan man ifølge muslimerne komme i paradiset. Man skal være rettroende og handle etisk forsvarligt. I Sura 56 "Den indtræffende" tales der om dommedag. Hovedpunkterne i denne tekst omhandler betingelserne for "optagelse" i paradiset. De, der ikke har gjort deres pligt, de, der har tvivlet, kommer til et helvede, hvor de vil føle ubehag: vandet vil der være "sydende" og frugterne "bitre."- De kaldes i sura 56 "Venstre-sides folk". I modsætning til dem står "Højre-sides folk", der har gjort deres pligt i livet og fulgt lovene i Koranen. De kommer i himlen hvor vandet er friskt, hvor der er mad og jomfruer i overflod. Derudover er de på forhånd sikret en plads i himlen. Det er udelukkende Allah der bestemmer, hvem der skal i paradiset: "Han" straffer dem, der ikke har været tro mod hans ord, den der kræver, spekulerer og beregner. Allah dømmer de vantro, han alene har magten, fordi det er ham alene, der har skabt verden. Mennesket er i forhold til Allah afmægtigt, underkastet. Hvis en muslim ønsker at vinde Allahs kærlighed og komme i paradiset, er metoden underkastelse.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.